Sund & Bælt

I dag åbner Storebæltsbroens nye betalingsanlæg

Del

Der er sket meget, siden betalingsanlægget blev indviet for godt 20 år siden. Dengang kom den enorme interesse for broen bag på selskabet, og det skabte trafikale udfordringer. Det nye betalingsanlæg vil fremover sikre, at kunderne kan komme hurtigere over broen – også selvom trafikken ventes at stige i fremtiden.

Trafikken på Storebælt stiger år for år. I dag kører mere end fire gange så mange biler over broen, som da den åbnede i 1998. Selvom Storebæltsbroen i dag er en trafikal succes, så er det vigtigt, at Storebælt også i fremtiden kan håndtere en stigende mængde trafik. Derfor er teknologien i betalingsanlægget nu skiftet.

- Det nye betalingsanlæg giver nogle særlige fordele til vores kunder, der betaler med automatisk betaling såsom BroBizz og nummerpladen. Det er et bevidst valg fra vores side, da automatisk betaling gør det muligt at få endnu flere kunder igennem betalingsanlægget på kortere tid og derved reducere ventetiden for dem. Det er med til at fremtidssikre anlægget, forklarer Jens Kjær Nielsen, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg.

Kunder, der betaler med BroBizz eller nummerpladen, skal fra i dag køre i de nye, grønne Ekspres-baner. Antallet af Ekspres-baner er udvidet fra 4 til 6 baner, og hastigheden sat op fra 30 til 50 km/t. Begge tiltag øger kapaciteten i anlægget og får kunderne hurtigere over broen.

Og så er der også penge at spare i de grønne baner. For udover at komme hurtigere over broen sparer kunder, som betaler med BroBizz eller nummerpladen, mere end 50 kr. pr. tur.

Indvielsen af betalingsanlægget
Mange tusind mennesker var mødt op på festpladsen for at fejre indvielsen af Danmarkshistoriens måske største byggeprojekt – Storebæltsbroen. Med ét var Danmark blevet mindre, og landsdelene bundet tættere sammen. Over højtalerne kunne man høre Povl Dissings bløde stemme synge ”Godmorgen lille land”, som var blevet specialkomponeret til anledningen. Det var en festdag, som mange, år forinden, ikke havde forventet ville blive en realitet. Men bag den store festplads stod broen endelig færdig. Buende hen over vandoverfladen og med de to enorme tårne, der blev gemt bag skyerne – de såkaldte pyloner på 254 meter. Foran broen var betalingsanlægget. Her holdt mange biler allerede i kø til trods for, at betalingsanlægget først åbnede for almindelig trafik kl. 22. De ville have den første tur over broen.

Dagen var den 14. juni 1998, hvor Storebæltsbroen åbnede for biltrafik.

Antallet af bilister overraskede
Storebæltsbroen var Danmarks første betalingsbro. Der var derfor ikke mange tidligere erfaringer at trække på. Tiden efter åbningen – og særligt den første sommer 1998 – skabte enorme trafikale problemer i anlægget.

Flere køretøjer, primært stationcars, holdte i en kø, der kunne ses helt ned til den sidste afkørsel før betalingsanlægget. De fleste havde rullet vinduet ned for at få lidt luft ind i bilen denne varme sommerdag. Dyttende, med albuen hængende ud af vinduet, sad de og ventede. Nogle råbte og bandede af de bilister, som ikke kunne finde ud af at køre i den rigtige bane, mens andre ventede tålmodigt på deres tur.

En mand forrest i Kort-banen havde problemer med at få Dankortet ind i kortautomaten. Han vendte og drejede kortet for til sidst at lykkes. Sådan var der mange, der havde det. Betaling med Dankort i kortautomater var nyt for danskerne, og det skabte store problemer.

- Det kom bag på os hos Storebælt, hvor svært det var for kunderne at betale i anlægget. Samtidig havde vi forventet omkring 10.000 køretøjer over broen i døgnet, men på de største rejsedage kørte op mod 27.000 køretøjer over Storebælt. Det skabte kaos i betalingsanlægget, siger Jens Kjær Nielsen.

- Den sommer valgte flere af vores medarbejdere at gå ned langs køerne for at indkræve betaling direkte fra kunderne og tilbyde dem kaffe. Den form for indkrævning af betaling ville man jo aldrig møde i dag, men dengang var det en måde at få kunderne hurtigere igennem betalingsanlægget.

Sådan blev begyndelsesvanskelighederne håndteret

  • Nye skilte i betalingsanlægget: Over flere omgange måtte skiltene skiftes. Kunderne vidste ikke, hvad navnene på skiltene betød, så navnene blev ændret. Derudover var alle skiltene grønne, så det var svært at aflæse dem. Det blev på sigt ændret til grøn, blå og gul.
  • Annoncering i aviser og dagblade: Storebælt iværksatte en række annonceringsinitiativer. Specielt brugsanvisninger om, hvordan man betaler med Dankort i kortautomaterne.
  • Fokus på BroBizz: Før betalingsanlægget åbnede, var der kun solgt 10.000 BroBizz. Det betød, at de to baner, der var dedikeret til BroBizz, stod tomme, da kun 10 pct. af kunderne kørte i BroBizz-banerne. Derfor blev der sat yderligere fokus på at tydeliggøre fordelene ved at bruge BroBizz bl.a. gennem annoncering i aviser og informationer i betalingsanlægget.
  • Flere baner: Der blev åbnet to yderligere baner i betalingsanlægget for at kunne håndtere den øgede trafik.

Allerede fra efterårsferien 1998 var køen betydeligt mindre i anlægget. Siden har Storebæltsbroen løbende forbedret betalingsanlægget frem mod i dag, hvor anlægget efter godt 20 år er blevet opgraderet til en version 2.0.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Download
Indvielsen af Storebæltsbroen 1998
Indvielsen af Storebæltsbroen 1998
Download
Indvielsen af Storebæltsbroen 1998
Indvielsen af Storebæltsbroen 1998
Download
Trafik i anlægget efter åbning af betalingsanlægget i 1998
Trafik i anlægget efter åbning af betalingsanlægget i 1998
Download
Download
Download
Download

Information om Sund & Bælt

Sund & Bælt
Sund & Bælt
Vester Søgade 10
1601 København V

+ 45 33 93 52 00https://sundogbaelt.dk/

Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab BroBizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Forsøg med radiovarslinger ved vejarbejder på Storebælt18.5.2020 08:48:53 CESTPressemeddelelse

Når bilister kører over Storebæltsbroen denne uge, vil de over bilradioen blive mødt med en varsling om vejarbejder ved Sprogø. A/S Storebælt tester netop nu i samarbejde med Syddansk Innovation (SDI) og Warning Systems signal udstyr, som skal være med til at få bilisterne til at sænke farten ved vejarbejde og reducere risiko for uheld. Bilisterne glemmer at sænke farten I ugens løb testes effekten af systemet Safe Track, som SDI/Warning Systems har sat op ved et lokalt vejarbejde på forbindelsen. Ved at udsende en melding til bilisterne, når de nærmer sig vejarbejdet, er håbet, at bilisterne løfter foden fra speederen og samtidig retter hele fokus på vejen foran dem. På den måde skal varslinger være med til at sikre, der sker færre uheld. - Vi oplever generelt, at bilisterne glemmer at sætte farten ned, når de passerer vejarbejder på Storebælt, og det skaber farlige situationer, både for bilisterne og for vores kolleger, som arbejder på broen. Derfor ser vi frem til at teste, om vi ka

Forsøg med radiovarslinger ved vejarbejde på Storebælt18.5.2020 08:00:00 CESTPressemeddelelse

Når bilister kører over Storebæltsbroen denne uge, vil de over bilradioen blive mødt med en varsling om vejarbejder ved Sprogø. A/S Storebælt tester netop nu i samarbejde med Syddansk Innovation (SDI) og Warning Systems signal udstyr, som skal være med til at få bilisterne til at sænke farten ved vejarbejde og reducere risiko for uheld. Bilisterne glemmer at sænke farten I ugens løb testes effekten af systemet Safe Track, som SDI/Warning Systems har sat op ved et lokalt vejarbejde på forbindelsen. Ved at udsende en melding til bilisterne, når de nærmer sig vejarbejdet, er håbet, at bilisterne løfter foden fra speederen og samtidig retter hele fokus på vejen foran dem. På den måde skal varslinger være med til at sikre, der sker færre uheld. - Vi oplever generelt, at bilisterne glemmer at sætte farten ned, når de passerer vejarbejder på Storebælt, og det skaber farlige situationer, både for bilisterne og for vores kolleger, som arbejder på broen. Derfor ser vi frem til at teste, om vi ka

Kontantautomater skaber sikkert arbejdsmiljø i Storebælts betalingsanlæg27.4.2020 08:00:00 CESTPressemeddelelse

Storebælts betalingsanlæg fik sidste år en opgradering, som bl.a. gjorde det muligt at øge farten for at passere fra 30 til 50 km/t i nye ekspresbaner. Og denne mulighed benytter godt 80 pct. at Storebælts kunder sig af i dag, mens andelen af bilister, der betaler med kontanter fortsætter med at falde. Derfor har A/S Storebælt nu valgt at erstatte den manuelle betjening med kontantautomater i de baner, hvor der tidligere sad en medarbejder. Det skaber samtidig et mere sikkert arbejdsmiljø. - Vi har flere gange oplevet, at en af de bokse, som medarbejderne sidder i, blev påkørt af en passerende lastbil. Det skaber en potentielt meget farlig arbejdssituation. Heldigvis har det ikke ført til uheld med personskade, og med de nye kontantautomater sikrer vi nu, at det ikke kan ske, siger chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen. Nye kontantautomater minimerer smitterisiko Gennem mere end 20 år har kunderne på Storebælt været vant til, at de gule baner er bemandet. Men i situationen med C

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum