I aften slukker lyset i hele verden
30.3.2019 05:05:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse

Verdens vilde dyr er i voldsom tilbagegang. På bare 40 år er undersøgte bestande af over 4000 dyrearter faldet med hele 60 % i gennemsnit, viser en stor WWF-undersøgelse, der går under navnet Living Planet Report. Det er alvorligt, og derfor har dette års Earth Hour-kampagne fokus på naturen og de vilde dyr, når lyset slukker i én time lørdag aften.
På Rådhuspladsen i København vil folk opleve, at det for en sjælden gangs skyld bliver mørkt midt i byen. Lyset bliver nemlig slukket i Tivoli, i Dansk Industris store bygning og ellers oplyste facade, på selve Rådhuset samt en del af gadebelysningen omkring det centrale København. Den mørke time varer fra kl. 20.30 til 21.30, og sker ikke kun i København, men over hele Danmark, hvor lyset går på Kronborg Slot i Helsingør, H.C. Andersens Hus i Odense, Randers Regnskov, Kolding Hus og Skarrild Hus i Herning. Samtidigt slukker mere end 20 kommuner for lyset landet over, og over 10.000 danskere har meldt sig som ”interesseret” på WWF Verdensnaturfondens Facebook-event om Earth Hour 2019.
Det er 12. gang år i træk, at Earth Hour bliver afholdt. En global bevægelse, der består af millioner af mennesker, der har engageret sig år efter år til ære for kloden. En bevægelse, der er mere brug for nu end nogensinde tidligere, forklarer generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg:
”Vi mister vilde dyr og enestående natur som aldrig før. Både herhjemme, hvor flere sommerfuglearter er forsvundet, og på verdensplan, hvor ikoniske arter som næsehorn og sneleoparder er på randen af udryddelse. Dét vi oplever lige nu er konsekvenserne af klimaforandringerne og et stort overforbrug af klodens ressourcer - og der er ingen tvivl om, at vi skal handle med det samme for at dæmme op for skaderne. Derfor slukker WWF lyset igen i år i hele verden sammen med millioner af mennesker. Earth Hour giver folk en mulighed for at vise, at de giver naturen og dyrene en vigtig stemme”.
Mere end 180 lande og territorier deltager i WWF's Earth Hour og ikoniske vartegn som Eiffeltårnet, Operaen i Sydney og Empire State Building bliver mørklagt lørdag aften.
Besøg www.wwf.dk eller www.earthhour.org for at se, hvad der sker rundt omkring i verden i forbindelse med Earth Hour.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef i WWF Verdensnaturfonden Cecilie Weinholt på tlf. 3176 1200 eller c.weinholt@wwf.dk
Billeder



Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens produktion af fødevarer er den største drivkraft bag tab af økosystemer og arter over hele kloden. Sammen med energi og finans skal landbrugs- og fødevaresektoren transformeres for at vende tilbagegangen i biodiversitet, lyder det i WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der fremhæver Danmark som et globalt foregangsland.
Ny rapport: Halvdelen af verdens dyrebestande er i tilbagegang8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens bestande af vilde dyr er i gennemsnit gået tilbage med alarmerende 73 procent siden 1970, viser WWF’s flagskibsrapport Living Planet. Halvdelen af dyrebestandene er i tilbagegang, mens 43 procent er i fremgang. Arter som tiger, blåfinnet tun og afrikansk elefant giver håb for, at krisen kan vendes.
Jacob Aarup-Andersen indtræder i bestyrelsen for WWF Verdensnaturfonden6.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 14. december indtræder Jacob Aarup-Andersen, CEO for Carlsberg Group, i WWF Verdensnaturfondens bestyrelse. Med sin lange erfaring fra dansk erhvervsliv skal han bidrage til at styrke naturorganisationens samarbejde med virksomheder og fonde i en tid, hvor naturkrisen kræver handling på tværs af samfundet.
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomhedsledere bakker op om EU’s grønne omstilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse blandt europæiske erhvervsledere viser bred opbakning til, at EU arbejder mod en klima- og miljømæssigt bæredygtig økonomi, der styrker konkurrenceevnen på sigt. Dette står i modsætning til EU's centrale argumenter for at svække grøn lovgivning. Store virksomheder som H&M og danske VELUX har bidraget til undersøgelsen.
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
