Hvordan var stenalderpigen Lolas hverdag - og hvordan er din?
20.1.2021 15:43:08 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

En pop op-udstilling skal afprøve nye formidlingsformer i et forprojekt, som lægger op til ”Menneskets Verden”, et sted med oplevelsesbaserede dannelsesaktiviteter på havnen i Nykøbing. Det er tanken, at aktiviteterne skal medvirke til, at de besøgendes oplevelser omdannes til relevante livserfaringer og derigennem dannelse.
Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, er glad for, at der bliver eksperimenteret: ”Vi vælger at støtte projektet, fordi det kombinerer museets solide historiske faglighed med en nysgerrig tilgang til emnet og et ønske om at gøre historien så relevant og vedkommende som muligt.”
I kølvandet på Danmarks største stenalderudgravning, som Museum Lolland-Falster stod for forud for byggeriet af Femerntunnelen bliver de vigtigste fund vist i den sansemættede og oplevelsesbaserede udstilling LOLA på Stiftsmuseet i Maribo, som er et af museets udstillingssteder.
”Det vi godt kunne tænke os nu er at gå skridtet videre i formidlingen. Vi vil gerne afprøve et nyt format, hvor vi får sat historien endnu mere i perspektiv - optimalt set ved, at gæsterne først besøger udstillingen LOLA og derefter besøger Menneskets Verden, i første omgang i form af en pop up-udstilling på havnen i Nykøbing,” fortæller museumsdirektør for Museum Lolland-Falster, Ulla Schaltz.
Michael Højlund Larsen, som er museets samarbejdspartner i projektet, bidrager blandt andet med indspark til, hvordan det kan gøres. ”Vi vil gerne bringe gæsterne til at reflektere over deres eget liv, set i relation til den viden de gennem stenalderpigen Lola får om hverdagslivet i den periode. I forprojektet vil vi afprøve metoder for, hvordan vi bedst kan gøre det.”
Havnen i Nykøbing er i gang med en storstilet udvikling, og én af de første aktiviteter vil - afhængigt af eventuelle restriktioner - åbne i løbet af foråret 2021. Her kan man ganske gratis opleve den involverende pop op-udstilling.
Nøgleord
Kontakter
Direktør for Museum Lolland-Falster, Ulla Schaltz, tlf. 25 59 34 54
Filosofisk konsulent Michael Højlund Larsen, tlf. 24 40 50 20
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
