Hvordan ser fremtiden ud for sociale robotter?
Bliver sociale robotter afgørende for det 21. århundredes teknologiske udvikling? Med COVID-19 pandemien står dette spørgsmål pludselig i et nyt lys. Vi kan forestille os en fremtid, hvor robotter kan hjælpe og beskytte sundhedspersonale, hvor robotter kan aflaste forældre, når skolerne er lukkede, hvor vi kan bruge fjernstyrede robotter til at handle for os på sikker afstand, eller “besøge” venner under simuleret fysisk tilstedeværelse.
Forskning inden for social robotteknologi er med andre ord højaktuelt og et felt, som i dag ledes af forskere på tværs af humaniora, samfundsvidenskab og tekniske videnskaber. Social robotics er et tværfagligt forskningsområde, der sigter mod at skabe robotter, der kan interagere inden for de fysiske og symbolske rum af menneskelige sociale interaktioner. Sådanne ”sociale” robotter er ofte designede til at få mennesker til at deltage i sociale interaktioner sammen med robotterne – men hvordan vil sådanne robotledsagere påvirke sociale interaktioners natur og vores selvforståelse som mennesker i det lange perspektiv? Hvordan udfordrer de vores forståelse af etik og moral? Hvad skal vi tage højde for, når vi designer fremtidens robotter? Hvordan kan vi sikre, at vi udvikler denne nye teknologi på måder, der er kulturelt bæredygtige? Disse teoretiske spørgsmål er til diskussion på den internationale forskningskonference, Robophilosophy2020: Culturally Sustainable Social Robotics, som afholdes online d. 18-21 august 2020 via Aarhus Universitet.
Konferencen byder på mere end 100 internationale oplægsholdere fra filosofi og andre områder indenfor humaniora, heriblandt en lang række anerkendte internationale forskere, der til daglig beskæftiger sig med problematikker indenfor social robotics. Det tematiske fokus er denne gang på metoder, case-studier og design-anbefalinger, der relaterer sig til spørgsmålet om, hvordan vi kan udvikle applikationer til sociale robotter, der er i tråd med vores sociokulturelle værdier.
Konferencen er det fjerde event i serien af internationale konferencer med titlen Robophilosophy Conference Series, der foregår hvert andet år. På nuværende tidspunkt udgør Robophilosophy Conference Series de største events i verden for forskningsudveksling inden for humaniora, der beskæftiger sig med social robotics.
-----------------------------------------------------------------------------------
Citater fra konference-organisatorerne (Marco Nørskov og Johanna Seibt):
“Vi, forskere ved Forskningsenheden for Robofilosofi og Integrative Social Robotics, lagde i 2014 mærke til, at de to tværfaglige forskningsområder, der udvikler og undersøger sociale robotter – ”social robotics” og ”HRI” (Human Robot Interaction) – ikke i tilstrækkelig grad inkluderer forskning inden for humaniora. Denne serie af konferencer blev grundlagt med formålet at skabe og støtte forbindelsen og samarbejdet mellem ingeniørvidenskab og humaniora-forskning.”
“Konferencen henvender sig til et tværfagligt publikum. Alle med interesse er velkomne til at følge diskussions-sessionerne og de workshops, der afholdes, hvor vi tager de vigtigste spørgsmål op i forhold til vores fremtid: om robotter skal have rettigheder? Hvornår vi skal stole på robotter? Om vi skal tillade robotter at ”nudge” os til at handle korrekt? Om robotter kan have en plads i religiøse praksisser?"
------------------------------------------------------------------------------------
Læs mere på konference-sitet:
https://conferences.au.dk/robo-philosophy/aarhus2020/
Kontakter
Pressekontakt:
Navn: Marina Behrend
E-mail: marina3behrend@hotmail.com; rp2020@cas.au.dk
Mobil: 53785853
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum