Hvor i Danmark bor elbilejerne?
2.7.2020 14:15:49 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Der er langt større sandsynlighed for at møde en elbilsejer i hovedstadsområdet end på vejene i Nordjylland. Det viser en ny opgørelse fra De Danske Bilimportører, der har kortlagt antallet og andelen af elbiler i de forskellige regioner. Andelen af elbilsejere i hovedstadsområdet svarer således til 41 pct. af den totale bestand af elbiler, mens Nordjylland har færrest elbiler med 7 pct. af elbilerne i Danmark. De store regionale forskelle skyldes særligt ladeinfrastrukturen ifølge Mads Rørvig, der er adm. direktør i De Danske Bilimportører:
”Når vi kigger på et Danmarkskort over elbilsejere i landet, kan vi konstatere, at der er regioner, der er mere tilbøjelige til at købe elbiler end andre. Årsagerne kan være mange. Jeg tror særligt det skyldes, at bilen er en vigtig og uundværlig del af hverdagen for mange mennesker, og derfor er der også høje krav til ladeinfrastrukturen hos de enkelte husstande - særligt i de områder, hvor bilen er helt nødvendigt for at kunne køre børnene i skole eller for at kunne komme på arbejde.”
Danmarkskortet over elbilsejere viser, at der ca. er 6000 elbilsejere i hovedstadsområdet, mens Midtjylland har næst flest elbiler med ca. 4000 ejere. Dernæst har Syddanmark og Sjælland ca. 3000 elbilsejere hver og udgør hhv. 13-14 pct. af den samlede bestand. Nordjylland er dermed den region med færrest elbiler med ca. 2000 elbiler, og de udgør dermed kun 7 pct. af de privatejede elbiler i Danmark.
”Hvis vi skal have flere elbiler i hele Danmark og styrke den grønne omstilling på tværs af regionerne, kræver det, at vi gør det mere attraktivt at køre grønt. F.eks. stiger afgifterne på elbiler lige efter nytår. Det kommer til at påvirke salget af grønne biler yderst negativt, da det vil skabe stor usikkerhed på marked. Vi opfordrer derfor til, at man fra politisk hold bremser denne afgiftsstigning og derved sikre fortsat vækst i elbilsalget. Dernæst skal politikerne kigge på en omlægning af afgifterne på biler, og der foreslår vi en grøn afgiftsmodel, der i højere grad tager højde for bilens miljø- og sikkerhedsmæssige egenskaber.” Udtaler Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
For at se dette indhold fra datawrapper.dwcdn.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.
For at se dette indhold fra Ukendt, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde
Pressemeddelelsen er udarbejdet af De Danske Bilimportørers på baggrund af data fra bilstatistik.dk
Tallene dækker over den private elbilbestand (privat ejerskab inkl. leasing) pr. region og er baseret på personbil bestanden pr. 25. juni 2020.
Kildeangivelse
Alle gengivelser af data og oplysninger bedes kildeangives med: De Danske Bilimportører
Yderligere oplysninger
Administrerende Direktør Mads Rørvig, på tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk
Pressefoto
https://bit.ly/2woIbEM
// ]]>
Nøgleord
Information om Mobility Denmark
De Danske Bilimportører er brancheorganisationen for bilimportører i Danmark. Vores primære opgave er at varetage vores medlemmers interesser samt at facilitere intelligente løsninger for deres aktiviteter på det danske marked.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Forlig i sag om krænkende brug af bilmærkers logoer16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark og Dansk Bilforhandler Union har på vegne af en række medlemmer indgået forlig i sager om krænkende brug af flere bilmærkers logoer på forhandlernes hjemmeside i forbindelse med salg af brugte biler.
Brændstofpriser skyder i vejret og giver kø hos bilforhandlerne14.9.2026 12:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kr. Nu overvejer flere danskere, om en elbil kan spare dem for den dyre tur til tankstationen.
Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
