Hvor er Årets Landsby 2022?
31.3.2022 06:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Det sidste år har coronaens bånd sluppet sit tag i os og åbnet for atter at dyrke fritidsinteresser og fysiske fællesskaber, men som samfund oplever vi fortsat, at flere og flere mistrives og føler sig ensomme. På tværs af generationer og geografi er der udfordringer i danskernes mentale og fysiske sundhedsbillede, men netop i landsbyerne har hjælpen vist sig ofte at være inden for rækkevidde. Derfor vil komitéen for Årets Landsby gerne se de gode eksempler på, at landsbyerne har været dén udstrakte hånd, der var brug for:
- Landsbyer har helt særlige muligheder for - og evner til - at tage hånd om hinanden, uanset om man har boet i landsbyen i 100 år eller lige er kommet hertil, måske endda som flygtning. Her kender vi hinanden og har ofte stærke fællesskaber på tværs, og det lever man simpelthen længere af. Det kunne være spændende at se eksempler på, hvad landsbyerne kan og gør, for jeg tror, at der er noget vigtigt at lære for hele vores samfund, hvis vi kunne blive bedre til at tage hånd om hinanden, siger den nye formand for bedømmelseskomitéen Helene Simoni Thorup.
Fra i dag og frem til den 14. juni 2022 er vinduet åbent for ansøgninger fra landsbyer, der har gjort en forskel med tiltag målrettet at forbedre den mentale og fysiske sundhed i kampen mod ensomhed og mistrivsel.
Sammen med Helene Simoni Thorup kommer komitéen, der består af repræsentanter fra Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, på besøg i de tre landsbyer, der er gået videre til finalen. Det sker d. 19. og 21. august 2022, hvorefter de voterer og kårer en vinder. På spil er ikke blot æren, men også en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Derudover vil vinderlandsbyen fejres med en kåringsfest d. 1. oktober 2022.
Krav og vilkår for at blive Årets Landsby 2022
For at komme i betragtning skal landsbyen have under 1.500 indbyggere og sende en ansøgning med en beskrivelse af de aktiviteter, de har gennemført, der taler ind i årets temaet 'En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden’. Der vil i vurderingen af ansøgerne blive lagt vægt på følgende:
- Aktiviteter med konkrete effekter i form af øget tilflytning, ny erhvervsudvikling eller nye fællesskabsformer.
- Originaliteten og pionérelementet i landsbyens initiativer og idéer, herunder muligheden for at applicere landsbyens initiativer i andre kontekster.
- Gruppen af landsbybeboere, der står bag ansøgningen.
Læs mere om ansøgningskrav og -udformning her.
Ansøgningen skal sendes til landsby@landdistrikterne.dk senest den 14. juni 2022 kl. 12.00.
Baggrund for Årets Landsby-prisen
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 26. gang. Prisen uddeles af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Bedømmelseskomitéen udgøres af Steen Kjær Nielsen, formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Michael Demsitz, formand i Forenet Kredit, Gunnar Landtved, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, Lone Kastberg, formand ViB-Land og bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd og komitéformand Helene Simoni Thorup.
Sidste år blev prisen uddelt til Stjær i Skanderborg Kommune under temaet 'Den Nytænkende Landsby'. I finalen var også Skovsgård og Broagerland. Du kan læse om besøgene her.
Tidligere modtagere af Årets Landsby-prisen er: Stjær, Haastrup, Vallekilde, Hvilsom, Skovlunde, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner, øen Fejø og Torup.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Rasmus Katholm, sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 29 72 53 54, mail: rka@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

