Hvidvask: Danske Spil indberetter flere spillere til SØIK
11.3.2020 09:47:36 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

7.155. Så mange indberetninger fik Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – tidligere kendt som Bagmandspolitiet – i 2019 af Danske Spil.
Det er langt flere end tidligere, og det er ifølge Danske Spils CSR-direktør positivt:
”Vi vil naturligvis ikke acceptere, hvis der er kriminelle, som misbruger vores spil til at vaske ulovlige penge hvide. Derfor har vi de senere år styrket vores indsats for at bekæmpe hvidvask, og det er i det lys, at stigningen i antallet af indberetninger skal ses”, siger Stine Hove Marsling.
Konkret har Danske Spil bl.a. udviklet sine data- og analyseplatforme og taget kunstig intelligens i brug, så man i langt højere grad end tidligere kan følge de enkelte spilleres forbrug og betalingsmønstre. Og hvis data fx viser en usædvanlig spilleadfærd, der giver mistanke om, at der foregår noget ulovligt, så indberettes spilleren til SØIK, hvis mistanken ikke kan afkræftes.
”Vi sætter en række undersøgelser i gang, hvis vi ser tegn på mistænkelig adfærd. De handler både om personen, der spiller, og om f.eks. spillemønstre, beløbets størrelse, eller hvor pengene kommer fra. Og kan vi ikke afkræfte en mistanke, så underretter vi SØIK”, fortæller Stine Hove Marsling.
For bedre at kunne følge større pengestrømme, har Danske Spil også for nylig ændret reglerne for kontante præmieudbetalinger hos forhandlerne. Tidligere kunne man få gevinster på op til 10.000 kr. udbetalt kontant. Det beløb er blevet sat ned til 5.000 kr.
Nedsættelsen af udbetalingsgrænsen for gevinster er en forløber for et nyt ID-krav, som Danske Spil vil indføre i løbet af 2020 hos forhandlerne ved køb af væddemål. Når løsningen er rullet ud i butikkerne, skal kunder, som fx ønsker at oddse, identificere sig. Det gælder også, selvom de ønsker at spille for mindre pengebeløb.
”ID-kravet vil give os et bedre overblik over vores kunder, deres spillemønstre og alle transaktioner – både dem der foregår digitalt og fysisk hos forhandlerne. Det betyder også, at vi kan gøre det sværere for dem, der bruger vores spil til andet end det, de er tiltænkt, nemlig underholdning”, siger Stine Hove Marsling.
Fakta: Så mange indberetninger får SØIK fra Danske Spil
Danske Spil samarbejder med Skattestyrelsen, politiet og SØIK og indberetter løbende mistænkelig adfærd og pengetransaktioner til SØIK.
- 2019: 7.155 indberetninger – dækker både online-spil og spil hos forhandlere
- 2018: 5.895 indberetninger
- 2017: 2.710 indberetninger
Efter pengeinstitutterne er spillebranchen den største indberetter til SØIK, og Danske Spil leverer over halvdelen af indberetningerne fra spilleudbyderne i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef i Danske Spil, Thomas Bille Winkel, tlf.: 40 91 98 78, tobw@danskespil.dk.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
Danske Spil om X Factor: ”Kan ryge ud mod alle odds”27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil har kigget nærmere på kundernes indskud på Oddset og er kommet frem til en lidt anderledes forudsigelse om årets X Factor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

