Hvert syvende syriske skolebarn lider af et eller flere handikap
22.12.2021 09:45:28 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Efter snart 11 år med krig lider hvert syvende syriske skolebørn af et eller flere handikap. Folkekirkens Nødhjælp anslår, at mindst 3,3 millioner syriske børn har været udsat for eksplosioner, der har medført alvorlige skader, mistede lemmer eller i værste fald døden.
På den tragiske baggrund fastslår Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, at det er afgørende for de kommende generationers livsbetingelser, at alt ueksploderet ammunition bliver fjernet fra de syriske byer og landområder, ligesom alle mineofre fortjener støtte til at overkomme de fysiske og psykiske skader.
”Huse, skoler og legepladser skal renses for eksplosivt krigsaffald. Næsten alt skal genopbygges. Forpinte mennesker skal have basal nødhjælp for at overleve,” siger Birgitte Qvist-Sørensen og understreger, at den igangværende krig gør den humanitære adgang kompliceret.
”Det kræver derfor en enorm velvilje fra internationale donorer, hvis den store opgave skal løses,” siger hun.
Nordøst er uden for kontrol
Whitney Mills, der leder Folkekirkens Nødhjælps humanitære operationer i det nordøstlige Syrien, beskriver sikkerhedssituation som uforudsigelig og ekstremt farlig:
”Regeringen i Damaskus mistede kontrollen med det nordøstlige Syrien, da Islamisk Stat opstod på et fundament af desperation og ørkenstøv i grænselandet mellem Irak og Syrien,” siger Whitney Mills.
At store landområder de facto ikke længere regeres fra Damaskus betyder, at millioner af nødstedte mennesker ikke får den hjælp, de har brug for.
"FN-organisationerne har ikke noget mandat til at operere i de autonome områder, og derfor hviler tusindvis menneskeskæbner på NGO’er som Folkekirkens Nødhjælp," siger Whitney Mills.
I det Nordøstlige Syrien, som også kaldes NES, kæmper et kurdisk selvstyre for at beholde magten over et territorie, som de erobrede fra Islamisk stat i 2017. Men Ifølge Whitney Mills har freden dog på ingen sænket sig over området:
”Vi anslår, at en ud tre syriske bygninger er forurenet med eksplosive genstande. Utallige militser opererer stadig i NES. Det er bogstaveligt talt et skrøbeligt og eksplosivt fundament, det kurdiske selvstyre står på. Fattigdommen er ude af kontrol, og sikkerhedssituationen er kritisk – også for vores personale,” siger Whitney Mills.
Børnene skal tilbage i skole
Deir ez-Zur er et af de områder, der plages af daglige kampe. Her har Folkekirkens Nødhjælps mineryddere alligevel formået at rydde en skole, der var voldsomt forurenet med rester fra klyngebomber og IS-krigernes eksplosive efterladenskaber.
”Selvom der stadig er kampe tæt på, har børnene brug for en hverdag. Rydningen betyder, at de lokale børn snart kan komme i skole igen. Og nu hvor skolens område er sikkert, vil vi begynde at genopbygge og rehabilitere undervisningslokalerne,” siger Whitney Mills og understreger, at skolen skal indrettes med ramper og handicapvenlige løsninger.
15 % af de syriske børn mellem 12-19 år lider nemlig af et eller flere fysiske handikap. Derudover viser Folkekirkens Nødhjælps data fra Nordøstsyrien, at der er børn i hver fjerde husstand, som lider af psykiske traumer.
I 2021 støttede Folkekirkens Nødhjælp 84.054 mennesker, der lever i minerede og krigsforurenede samfund.
Kontakter
Bjørn JakobsenPresse og politisk rådgiver
Tlf:29700624Tlf:29700624bbja@dca.dkBilleder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
10 år med Wefood – verdens første madspildssupermarked26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert tredje minut i ti år er en indkøbskurv fyldt med overskudsvarer fra Wefood blevet solgt. Det svarer til 3.036 tons mad- og drikkevarer, der er reddet fra skraldespanden – til gavn for kunderne, klimaet og nogle af verdens mest udsatte mennesker.
Højspændt verden får tusindvis på gaden til indsamling19.2.2026 13:42:15 CET | Pressemeddelelse
Globale trusler og nedskæringer på udviklingsbistanden får flere til at melde sig til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling 8. marts.
Ny epinion-undersøgelse: Flertal ser udviklingsbistand som en vigtig investering for Danmark15.2.2026 13:40:55 CET | Pressemeddelelse
En ny Epinion-undersøgelse blandt 804 danskere viser, at et klart flertal ser udviklingsbistand som både en vigtig investering for Danmark og som en indsats, der gør en reel forskel for mennesker i nød. Undersøgelsen viser, at 64 procent af danskerne er enige i, at udviklingsbistand er en vigtig investering for Danmark i en tid, hvor vi skal sikre os gode relationer til andre lande. Heraf svarer 21 procent, at de er meget enige, mens 43 procent er delvist enige. Kun 11 procent er uenige. Der er også bred tiltro til, at bistanden gør en konkret forskel for mennesker ude i verden. 67 procent er enige i, at Danmarks udviklingsbistand gør en vigtig forskel for mennesker i nød – 27 procent er meget enige, og 40 procent er delvist enige. Kun 9 procent er uenige. Når det gælder niveauet for Danmarks udviklingsbistand, mener knap halvdelen (49 procent), at Danmark i dag bruger en tilpas andel af BNI på udviklingsbistand. Samtidig mener 19 procent, at Danmark bør bruge en større andel end i dag
9 ud af 10 danskere kræver klimaafgift på privatfly11.2.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Et massivt flertal af danskerne ønsker en klimaafgift på privatfly – og mange mener samtidig, at indtægterne bør gå til klimastøtte i de lande, der rammes hårdest af klimaforandringer. Det viser en ny Epinion-måling.
Ny fordrivelsesbølge i Syrien: Folkekirkens Nødhjælp rykker ud med akut hjælp4.2.2026 09:04:05 CET | Pressemeddelelse
Over de seneste uger er mere end 150.000 mennesker blevet fordrevet fra deres hjem i Syrien som følge af væbnede kampe og interne stridigheder. De seneste uroligheder har især fundet sted i det nordøstlige Syrien, hvor sammenstød mellem regeringsstyrker og det kurdiske mindretal har tvunget familier på flugt. Der er nu indgået en våbenhvile, men situationen er fortsat yderst skrøbelig, understreger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær: ”Det er meget vigtigt, at der er landet en aftale om våbenhvile. Men den er skrøbelig, og de fleste mennesker tør ikke vende hjem. Frygten for igen at blive tvunget på flugt i morgen er alt for reel.” Den humanitære situation forværres yderligere af hårdt vintervejr. Ekstrem kulde og oversvømmelser i flere områder øger risikoen for sult og sygdom. ”Mennesker i Syrien står midt i en akut krise. De mangler mad, varme og basale fornødenheder – netop som vinteren sætter ind. Vi reagerer nu med akut nødhjælp til de mest sårbare familier på
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
