Hver tredje tvangslukkede frisør skal tilbagebetale corona-hjælpepakke

Da de liberale erhverv fik lov at slå dørene op igen efter fem ugers tvungen corona-nedlukning, tog frisørerne fat, for kunderne stod i kø efter at få deres frisurer tilbage. Men hvor deres ansatte blev belønnet med 50 pct. i overarbejdsbetaling for den ekstra indsats, er belønningen til de selvstændige selv, at staten nu kræver, at de betaler den kompensation, de har modtaget under tvangsnedlukningen, tilbage.
Det vil ramme hver tredje af de frisører, der mistede al omsætning under tvangsnedlukningen, viser en analyse fra SMVdanmark.
På virksomhedsguiden.dk, som er dér, virksomhederne er blevet henvist til for at finde information og ansøge om hjælpepakker, har der gennem hele perioden været følgende vejledning, udformet som spørgsmål/svar: ”Spørgsmål: Jeg har haft forbud mod at holde åbent. Kan jeg få 100 pct. kompensation? Svar: Ja, hvis din virksomhed har været omfattet af forbuddet mod at holde åbent, kan du få 100 pct. kompensation i netop den periode. I den resterende del af kompensationsperioden kan du få 90 pct. kompensation, dog stadig maksimalt 23.000 kr. pr. måned.”
Reglerne er skruet sådan sammen, at virksomhederne skal havde haft en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. for at få del i hjælpepakken. Men på baggrund af ovenstående vejledning fra Erhvervsstyrelsen har virksomhederne opfattet perioden, hvor de var tvangsnedlukket, som en selvstændig periode, hvor der, som det fremgår, udbetales 100 pct. kompensation. Præcis som det gælder for en anden hjælpepakke – den for faste omkostninger - som de også har kunnet søge.
Men Erhvervsstyrelsen mener nu, at omsætningen skal være faldet i en langt længere periode end nedlukningsperioden, nemlig frem til et godt stykke ind i juni, for at få støtte. Dermed svier det til frisørerne, at de arbejdede 60 timer eller mere om ugen i perioden umiddelbart efter åbningen, fordi mange af dem nu ikke længere kan leve op til kravet om, at omsætningen skal være faldet med mindst 30 pct. over den samlede periode. Det er helt urimeligt, mener Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
”Da frisørerne endelig fik lov at tage sig af de mange kunder, der havde ventet med længsel på at blive klippet, knoklede de løs, indkaldte ekstra mandskab, udbetalte overarbejdsbetaling og søn- og helligdagstillæg. Mange solgte hårprodukter med stor rabat for at få gang i butikken og for at hjælpe producenterne. Så deres omsætning steg, men deres overskud fra al det arbejde steg slet ikke i samme omfang. Resultatet af deres hårde arbejde er, at i mange tilfælde ender deres samlede omsætningsfald måske ”kun” på 25-27 pct., og så har de ikke længere krav på hjælpepakken og skal betale tusindvis af kroner tilbage. Vi har eksempler på frisører, der har tjent et par tusind kr. over grænsen på de 30 pct. og nu skal betale 69.000 kr. tilbage. Det er helt og aldeles urimeligt,” siger Jakob Brandt.
SMVdanmark har rykket mange gange, helt tilbage fra april, for at få Erhvervsstyrelsen til at bekræfte, at den tvangsnedlukkede periode skulle forstås som en selvstændig periode præcis som med ordningen for faste omkostninger. Men styrelsen svarede først efter halvanden måned, og dér var det for sent for frisørerne at indrette sig efter de nye retningslinjer.
”Reglerne er desværre uklare og direkte misvisende, og myndighederne har ikke villet præcisere dem for os. Mine medlemmer har handlet i god tro på baggrund af den vejledning, myndighederne har givet dem. Derfor må politikerne præcisere overfor myndighederne, at vi i Danmark selvfølgelig ikke straffer virksomheder, der kommer i klemme af uklar lovgivning og ringe myndighedsvejledning og da slet ikke for at have ydet en ekstra indsats for samfundet og kunderne ved at knokle 60 timer om ugen,” siger Jakob Brandt.
Her den fulde vejledning fra virksomhedsguiden.dk om kompensation:
Spørgsmål: Jeg har haft forbud mod at holde åbent. Kan jeg få 100 % kompensation?
Svar: Ja, hvis din virksomhed har været omfattet af forbuddet mod at holde åbent, kan du få 100 % kompensation i netop den periode.
I den resterende del af kompensationsperioden kan du få 90 % kompensation, dog stadig maksimalt 23.000 kr. pr. måned.
For at din virksomhed er omfattet af forbuddet mod at holde åbent, kræver det, at alle dele af virksomheden på det givne CVR-nummer har været omfattet. Det er ikke tilstrækkeligt, at enkelte eller flere filialer eller butikker har været ramt af forbud. Det er også et krav, at din virksomhed ikke har haft nogen omsætning – fx net-salg – i den periode, hvor din virksomhed har haft forbud mod at holde åbent. Bemærk, at gavekort indtægtsføres ved indløsning og ikke anses for omsætning i perioden, hvor virksomheden er påbudt lukket. Donationer anses ikke for omsætning, da der ikke er en modydelse.
Du skal i ansøgningen dokumentere, at du har haft forbud mod at have åbent. Det skal være i form af en pdf, hvor du forklarer, hvorfor din virksomhed er omfattet af forbuddet, herunder hvilken type virksomhed du driver.
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Links
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Mere end halvdelen af alle kommuner udelukker udsatte unge fra private fritidstilbud15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at mange kommuner afviser, at børn og unge kan gøre brug af den kommunale fritidspasordning, hvis fritidsaktiviteten udbydes af en privat aktør. Det begrænser udsatte børns adgang til fritidsaktiviteter. SMVdanmark opfordrer til at droppe forskelsbehandlingen og sætte børn og unges behov forrest.
SMVdanmark afholder Christiansborgmøde med fokus på et SMV-venligt Danmark med mindre bureaukrati7.10.2025 11:06:34 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober afholder SMVdanmark vores årlige Christiansborgmøde. Her samler vi toppolitikere og repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder til debat om, hvordan vi kan sikre bedre vilkår for rygraden i dansk erhvervsliv: Vores mange tusinde små og mellemstore virksomheder.
SMVdanmark roser Nationalbankens anbefalinger til et mere robust betalingsberedskab6.10.2025 08:03:07 CEST | Pressemeddelelse
Tekniske nedbrud kan lamme betalingerne, men med de rette forberedelser kan salget fortsætte. SMVdanmark bakker op om Nationalbankens anbefalinger til et mere robust betalingsberedskab og opfordrer virksomheder til at sikre sig med en plan B.
Den danske spilbranche melder sig ind i SMVdanmark30.9.2025 12:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Games Denmark, brancheforeningen for den danske spilbranche, har meldt sig ind i SMVdanmark. Med indmeldelsen får de små og mellemstore spilvirksomheder adgang til SMVdanmarks ydelser og rabataftaler, og spilbranchen får en stærkere politisk stemme.
Tusindvis af unge går glip af unik mulighed: Alt for mange kommuner bruger slet ikke juniormesterlære30.9.2025 06:20:28 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at regeringens forventning om, at 5 procent af en årgang skal i juniormesterlære, langt fra er indfriet. Kun hver femte kommune lever op til forventnigen, mens flere kommuner har slet ingen eller meget få elever tilmeldt. SMVdanmark efterlyser, at alle kommuner tager ordningen alvorligt og løfter ansvaret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum