Hver tredje nye løsning i det offentlige er teknologisk

Kunstig intelligens, virtual reality, brug af sensorer: Mange forskellige teknologier tages i brug, når offentlige arbejdspladser udvikler nye løsninger.
Én ud af tre af de offentlige innovationer er teknologiske. Enten ved at innovationen i sig selv er en teknologisk løsning, eller ved at teknologi er en vigtig del af innovationen.
Det viser helt nye tal fra Innovationsbarometeret – den officielle statistik over offentlig innovation, som Center for Offentlig Innovation (COI) udarbejder sammen med Danmarks Statistik.
Godt gang i digitalisering og teknologi
Innovationer, der bygger på teknologi, skaber oftere højere effektivitet. De er også oftere skabt i samarbejde med andre uden for arbejdspladsen, viser de nye tal.
"Tallene viser, at offentlig innovation er meget andet end teknologi – men også at der er godt gang i digitalisering og teknologi ude på de offentlige arbejdspladser. Det er godt nyt. For teknologiske innovationer kan forbedre opgaveløsningen og gøre den mere effektiv. Det er blot vigtigt, at man husker – hvis borgerne er slutbrugerne af løsningen – at involvere borgerne i udvikling og test af løsningen," siger Majken Præstbro, relationschef i COI.
Et eksempel på en teknologisk innovation, som skaber værdi, er Aarhus Universitetshospitals brug af iPads med augmented reality-spil. Spillene afleder børns opmærksomhed fra hospitalssituationer, der kan være forbundet med angst eller smerte.
Borgerne skal være i centrum
Et andet eksempel er Vallensbæk Kommune, som anvender GPS-signaler fra køretøjer til fleksibel styring af trafiksignaler – hvilket skaber bedre flow, mindsker ventetid og bidrager til at nedbringe den trafikale udledning af CO2.
Begge eksempler, den nye statistik samt gode råd kan findes i udgivelsen 'Teknologi i borgernes tjeneste – Innovationsbarometeret', som udkommer i dag.
"Vi ved, at andre lande kigger til os, når de vil innovere med teknologi, for vi har mange års erfaring med at indhente og bruge data til at bygge systemer, som borgerne finder relevante og har tillid til. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Det er helt nødvendigt, at borgerne fortsat er i centrum i udviklingen og implementeringen af digitale og teknologiske innovationer, og at offentlige arbejdspladser samarbejder med private virksomheder og andre, som kan bidrage med nyeste viden og teknologier," siger Majken Præstbro, relationschef i COI.
FEM HURTIGE OM TEKNOLOGI OG OFFENTLIG INNOVATION Det er første gang, der i Innovationsbarometeret spørges til brugen af teknologi i innovationsarbejdet: 1. Én ud af tre (34 procent) af de offentlige innovationer består enten af teknologi eller har teknologi som en vigtig del. 2. Helt ny teknologi indgår i én ud af ti (10 procent) af de offentlige innovationer. 3. Når offentlig innovation indeholder teknologi, skaber seks ud af ti innovationer øget kvalitet (60 procent). 4. Næsten halvdelen af de teknologiske innovationer (47 procent) øger effektiviteten. 5. Lederne af otte ud af ti offentlige arbejdspladser (79 procent) oplever, at de og medarbejderne er nysgerrige på nye teknologiske løsninger og muligheder. Kilde: Teknologi i borgernes tjeneste – Innovationsbarometeret |
OM OFFENTLIG INNOVATION - Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men kan være brugt af andre. - Innovation kan være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer og processer eller måder at kommunikere med omverdenen på. - Værdien af offentlig innovation kan have flere former: indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed. - Otte ud af ti offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i perioden 2018-2019, viser Innovationsbarometeret. - Innovationsbarometeret er den officielle statistik over offentlig innovation. Statistikken bliver lavet i samarbejde mellem Center for Offentlig Innovation og Danmarks Statistik. |
Nøgleord
Kontakter
Ole Bech LykkeboAnalysechef
Tlf:61813102obl@coi.dkMajken PræstbroRelationschef
Tlf:61813104mmp@coi.dkPaul SauerKommunikationsansvarlig
Tlf:61813103ps@coi.dkBilleder



Vedhæftede filer
Links
Information om Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K
61 81 31 10https://co-pi.dk/
Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.
COI blev etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked i 2014 og er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Læs mere på www.coi.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Aarhus, Hillerød og Københavns Kommune får tre millioner til ét mål: Bedre løsninger til inkontinens3.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
CO-PI tildeler Aarhus, København og Hillerød Kommune et tilskud på 3 mio. kr. til at gennemføre et innovationspartnerskab. Sammen med private virksomheder skal de udvikle nye løsninger til borgere med inkontinens.
Grøn omstilling: 14 offentlige bygherrer forpligter sig til at reducere brugen af nyopgravede råstoffer27.3.2025 17:31:31 CET | Pressemeddelelse
I dag har 14 af landets største offentlige bygherrer – herunder kommuner, regioner, forsyningsselskaber og statslige bygherrer – underskrevet en fælles hensigtserklæring om at reducere brugen af nyopgravede råstoffer i deres anlægsprojekter.
Yderligere fem kommuner underskriver hensigtserklæring om sammen at finde nye løsninger til inkontinens hos plejehjemsbeboere16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
CO-PI byder velkommen til Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Halsnæs Kommune, Sorø Kommune og Esbjerg Kommune, der nu har skrevet under på en hensigtserklæring i skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens'.
18 offentlige bygherrer: Grønt gearskifte skal sikre emissionsfrie arbejdsmaskiner i hele Danmark16.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny publikation fra Center for Offentlig-Privat Innovation giver et sjældent indblik i, hvordan 18 offentlige bygherrer arbejder målrettet for at udfase dieselmaskiner og fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren.
Emissionsfrie arbejdsmaskiner: Nyt værktøj hjælper kommuner med at dokumentere klimagevinster12.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt beregningsværktøj gør det muligt for kommuner at dokumentere klimagevinster, når maskiner i bygge- og anlægsprojekter omstilles fra diesel til el. KL og CO-PI har udviklet værktøjet, der nu stilles gratis til rådighed for landets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum