Hver tredje hjerte-patient føler sig presset tilbage på arbejde

Ekstrem træthed, åndenød, angst eller depression. Det er nogle af de symptomer og psykiske eftervirkninger, som mange hjertepatienter lever med som følge af deres sygdom.

I Danmark er der cirka 524.000 personer, der lever med en hjerte-kar-sygdom, og deres risiko for at udvikle angst og depression er betydeligt forhøjet sammenlignet med andre grupper.  

Nu viser ny forskning fra Københavns Universitet og Hjerteforeningen, at hver tredje hjertesyge patient føler sig presset tilbage på arbejde.

”Hjertepatienterne føler sig presset af jobcenteret, deres arbejdsgiver, af økonomiske årsager eller andre grunde,” siger ph.d.-studerende Sidsel Marie Bernt Jørgensen, der er en af forskerne bag studiet. 

"Det er mennesker, der potentielt har stået i en liv eller død-situation, der kan have givet dem psykiske reaktioner som angst og depression. Eller de er fysisk udfordrede og kan for eksempel ikke længere klare et hårdt manuelt arbejde. Det er vigtigt, at vi spotter dem, der har behov for hjælp tidligt"

I studiet har forskerne spurgt 842 hjertepatienter med de fire hyppigste hjertesygdomme, hvordan deres oplevelse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet har været. De fire hyppigste hjertesygdomme er iskæmisk hjertesygdom, hjerteklapsygdom, hjertesvigt og atrieflimren.

14 procent af de adspurgte angav i studiet, at de havde følt sig presset af jobcentret, mens 10 procent angav at have følt sig presset tilbage af økonomiske årsager.

”Her kunne vi også se, at knap halvdelen af de hjertepatienter, der i studiet angav, at de havde oplevet et behov for professionel hjælp til at komme tilbage på arbejde, samtidig angav, at deres behov ikke var blevet mødt. Og 66 procent var ikke blevet tilbudt arbejdsrettet rehabilitering i forbindelse med deres hjertesygdom siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen.

Mange hjertepatienter har svært ved at finde fodfæste i livet igen og har brug for hjælp til at navigere i et komplekst system og overskue deres situation, forklarer Sidsel Marie Bernt Jørgensen.  

”Det er derfor vigtigt, at information om arbejdsfastholdelse og de handicapkompenserende ordninger formidles til de relevante aktører, således at hjertepatienterne får kendskab til deres muligheder tidligt i deres forløb. Desuden bør der sikres, at den arbejdsrettede del af hjerterehabiliteringen sker tværfagligt, koordineret og målrettet den enkelte person”, fortsætter hun.

Undersøgelsen antyder desuden, at mange hjertepatienter vender tilbage i arbejde før de føler sig fysisk og psykisk klar til det, og Sidsel Marie Bernt Jørgensen mener, at undersøgelsen taler et tydeligt sprog og viser, at der ikke findes de rette retningslinjer for, hvordan hjertepatienter skal komme godt tilbage på arbejde.

”Det er mennesker, der potentielt har stået i en liv eller død-situation, der kan have givet dem psykiske reaktioner som angst og depression. Eller de er fysisk udfordrede og kan for eksempel ikke længere klare et hårdt manuelt arbejde. Det er vigtigt, at vi spotter dem, der har behov for hjælp tidligt,” siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen.

Kan hænge sammen med sygemeldinger og arbejdsløshed

Tidligere forskning tyder på, at det kan give bagslag for både den enkelte og samfundet, at hjertepatienter føler sig pressede tilbage i job og ikke får den hjælp de har behov for. Et studie fra 2017 viser nemlig, at hver fjerde tilbagevendt hjertepatient må forlade arbejdsmarkedet igen inden for et år for i stedet at blive forsøget af staten.

”Der kunne godt være en sammenhæng mellem, at man føler sig presset til at starte tidligt i job, samt at man ikke oplever at få den rette hjælp, og at man i sidste ende ikke formår at fastholde sit arbejde. Men det er ikke noget, vi har undersøgt i dette studie,” siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen.

Hun understreger dog, at det er vigtigt for den enkeltes livskvalitet, at man kommer tilbage i beskæftigelse, samt at det naturligvis også er en samfundsgevinst, at flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet.

”At være i beskæftigelse hænger sammen med bedre mental trivsel og livskvalitet og er for mange også hovedkilden til at sikre et økonomisk grundlag. Samtidig ved vi, at uønsket arbejdsløshed er forbundet med øget risiko for tidlig død, dårligere fysisk og mentalt helbred, samt flere kontakter til sundhedsvæsenet og større medicinforbrug,” afslutter Sidsel Marie Bernt Jørgensen.

Studiet ”Perceived return-to-work pressure following cardiovascular disease is associated with age, sex, and diagnosis: a nationwide combined survey- and register-based cohort study ” er udgivet i BMC Public Health.