Hver fjerde dansker tager på ferie uden rejseforsikring

Gouda Rejseforsikring tilbyder fremover årsrejseforsikringer til de mere end 2.66 mio. medlemmer af Sygeforsikringen "danmark". Og netop rejseforsikringer er en af de ting, som mange danskere glemmer, når de tager på ferie.
Hver fjerde dansker svarer nemlig i en undersøgelse fra Kantar Gallup lavet for Gouda Rejseforsikring, at de ikke har en rejseforsikring med, når de tager på ferie.
Gouda Rejseforsikring vil fremover tilbyde rejseforsikringer til medlemmerne via "danmark" og hjælpe dem i tilfælde af skader før, under og efter rejsen. Sygeforsikringen "danmark" kommer fortsat også til at tilbyde sine medlemmer supplerende rejseforsikringsprodukter som eksempelvis afbestillingsdækning.
Sygeforsikringen "danmark" ser frem mod et nyt, spændende samarbejde med Gouda Rejseforsikring og særligt til at tilbyde sine medlemmer adgang til Goudas dansksprogede alarmcentral med mulighed for support døgnet rundt.
“Vi ser frem til et godt samarbejde med Gouda, som er kendt for at være blandt de bedste på markedet. Vi er sikre på, at medlemmerne i "danmark" med rejseforsikringer i Gouda vil opleve den samme gode service, som de har haft via vores tidligere samarbejdspartner, der har valgt at stoppe med salg af rejseforsikringer i Danmark, og samtidig lukker deres danske afdeling ned fra årsskiftet,” siger Allan Luplau, adm. direktør i Sygeforsikringen "danmark".
Den nye aftale gør Sygeforsikringen "danmark" til en af Gouda Rejseforsikrings største enkeltstående partnere, og den forventes at blive endnu større de kommende år, når rejselysten igen er tilbage på sit højeste. Det er forventningen fra begge parter, at samarbejdet er af langvarig karakter og dermed vil være til stor gavn for begge selskaber.
“Vi er glade og stolte over, at Sygeforsikringen "danmark" har valgt Gouda Rejseforsikring som ny partner. Vi ved, at vores stærke danske skade- og alarmorganisation er en af de afgørende grunde til, at de har valgt os, og vi ser også en genkendelighed i et fælles ønske om at levere tryghed til vores kunder. Vores to virksomheder supplerer hinanden godt, og vi glæder os til et partnerskab med spændende fremtidsudsigter,” siger Louise Hertzum Andersen.
Fakta:
Sygeforsikringen "danmark" er en medlemsejet forening med mere end 2,66 mio. medlemmer. Det svarer til, at næsten halvdelen af danskerne er medlemmer og medejere af "danmark". "danmark" giver tilskud til tandlæge, medicin, briller, psykolog, fysioterapeut og meget mere. "danmark"s medlemmer har desuden mulighed for at supplere med en række tilvalgsforsikringer som f.eks. rejseforsikringer.
Gouda Rejseforsikring har eksisteret i Danmark siden 1994 og været ejet af Gjensidige Forsikring siden 2013. Sammen med mere end 300 rejsebureauer og 250 forsikringsmæglere, tilbyder vi en specialiseret, personlig og grundig rådgivning til rejsende på ferie eller arbejde. Derudover tilbyder vi en døgnbemandet alarmcentral hvor medarbejderne sidder klar til at yde kunderne kompetent og personlig service, uanset hvor i verden der er brug for hjælp.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum