Hver femte dansker er fodboldfan
Men klubberne er dårlige til at udnytte engagementet

København, 7. juni 2016
Fodboldsporten er stadig dybt forankret i den danske kultur. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger 21 pct. af danskerne, at de karakteriserer sig selv som fan af et Superliga- eller 1. divisionshold. Der er dog fortsat et stort potentiale for klubberne i at udvikle fanbasen og dermed øge indtjeningen, mener Deloittes sportsøkonom, Jesper Jørgensen.
- Det er naturligvis positivt, at så mange danskere er fodboldholdfans. Netop derfor er der også store muligheder for de klubber, der forstår at holde deres tilhængere til ilden. En engageret fanbase kan betyde mange penge ekstra i kassen, siger han.
I alt siger 49 pct. af de danske fodboldfans, at de har overværet live-kampe med deres hold. Men blot 7 pct. har overværet træning, og sølle 5 pct. har haft lejlighed til at møde spillerne.
- Tallene viser, at så snart vi bevæger os uden for banen, falder interaktionen mellem klubberne og deres fans. Det gælder alt fra særlige arrangementer og merchandise til muligheden for at komme helt tæt på spillerne. Her er der uden tvivl et uudnyttet potentiale, siger Jesper Jørgensen.
Også i den digitale verden halter klubberne bagefter, mener Jesper Jørgensen:
- Kun 27 pct. af de danske fodboldfans modtager nyhedsbreve eller tilbud fra den klub, de er fan af, og kun 16 pct. følger spillerne på de sociale medier. Netop her er der gode muligheder for at skabe øget engagement og få fat i fremtidens fodboldfans. Det kan tilmed gøres for meget få penge, da de digitale kanaler er billige i drift.
I den internationale sportsverden er der også fokus på at øge fanbasens engagement. Det viser en ny global undersøgelse fra Deloitte.
- Hard-core fans bruger i gennemsnit 6 gange så mange penge på billetter, merchandise og klub-relaterede produkter end de mere sporadiske fans. Særligt i de amerikanske ligaer er der milliarder af dollars at hente, hvis man forstår at øge loyaliteten.
Ifølge den danske undersøgelse er de 40- til 49-årige de største fodboldtilhængere. Her siger hele 30 pct., at de er fan af et fodboldhold i Superligaen eller 1. division.
Fakta:
Vil du karakterisere dig selv som en fan af et dansk 1. divisions- eller Superliga-fodboldhold?
Ja: 21 pct.
Nej: 72 pct.
Ved ikke: 7 pct.
Andelen af danske fodboldfans, der inden for de seneste to år har gjort følgende:
Overværet en live-kamp med deres hold: 49 pct.
Modtaget nyhedsbreve eller tilbud fra deres hold: 27 pct.
Købt merchandise med deres hold: 19 pct.
Fulgt en eller flere af spillerne fra deres hold på de sociale medier: 16 pct.
Deltaget i events arrangeret af eller for deres hold: 10 pct.
Overværet træning med deres hold: 7 pct.
Fået lejlighed til at møde spillerne fra deres hold: 5 pct.
Tallene er baseret på i alt 1165 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
De internationale tal stammer fra Deloittes ”Redefining Home Field Advantage”, der kan hentes her: http://www2.deloitte.com/us/en/pages/consumer-business/articles/sports-loyalty-scoreboard.html
Nøgleord
Kontakter
Jesper Jørgensen
Tlf. +45 20 46 47 97
jjoergensen@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Jesper Jørgensen er partner og COO i Deloitte. Han er en af Danmarks førende sportsøkonomer.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Modebranchens grossister må stramme bæltet2.2.2021 10:01:45 CET | Pressemeddelelse
COVID-19 skaber svære vilkår for dansk engroshandel, viser ny analyse fra Deloitte. Indtjeningen og overskudsgraden dykker, og særligt de mindre grossister er hårdt ramt.
Global undersøgelse: Klimaforandringerne er toplederes største bekymring27.1.2021 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens det forgangne år har været gennemsyret af en global kamp mod pandemien, er klimaforandringerne verdens toplederes største bekymring i det næste årti. Det viser Deloittes årlige globale toplederundersøgelse, Resilience Report 2021. Halvdelen af danske topledere forventer, at vi i fremtiden vil gennemleve flere perioder med disruption på linje med COVID19.
Byggebranchen knokler sig igennem coronakrisen uden større skrammer28.12.2020 11:42:23 CET | Pressemeddelelse
Der er fart på i byggebranchen med et højt aktivitetsniveau og stigende indtjening. Det viser årets regnskabsanalyse fra Deloitte og DI Dansk Byggeri. Trods COVID-19 forventes der fortsat høj aktivitet i 2021.
Mange er villige til at lade sig overvåge i kampen mod COVID-1927.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En stor del af den danske befolkning er villige til at give afkald på deres persondatasikkerhed, hvis det kan løfte COVID-19-restriktionerne hurtigere. Det viser ny undersøgelse fra Deloitte.
Mere hjemmearbejde risikerer at øge polariseringen på arbejdsmarkedet23.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjemmearbejde kan medføre en samfundsøkonomisk gevinst, som dog bliver ulige fordelt. Det er især dem med lange uddannelser, som høster gevinsterne, mens dem med korte uddannelser kun i begrænset omfang får del i dem, viser ny analyse fra Kraka-Deloitte-samarbejdet, Small Great Nation.
Spirende optimisme i restaurationsbranchen blev slukket af pandemien29.10.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
COVID-19 ramte en restaurationsbranche med stigende indtjening og øget investeringsvillighed, viser ny analyse fra Deloitte. Sidste års regnskaber vidner dog også om en lav soliditetsgrad og en fortsat høj andel af selskaber med underskud, som gør visse restauratører finansielt skrøbelige.
Hackere udnytter svage led i virksomheders forsyningskæder20.10.2020 12:33:45 CEST | Pressemeddelelse
Ny spørgeundersøgelse fra Deloitte viser, at mange virksomheders forsyningskæder ikke er rustet til at modstå cybertrusler. Sårbarheder i værdikæden kan give hackere nem adgang til ellers sikre systemer, vurderer cyberchef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum