Hver anden har prøvet det: Lav fart skaber usikkerhed i trafikken

Automatiske fotofælder, vanvidskørsel og et stort fokus på danskernes fart i trafikken nævnes og diskuteres vidt og bredt på ugentlig basis i den danske befolkning. Men selvom høj fart er skyld i alt for mange ulykker årligt i den danske trafik, så glemmer mange danskere, at for lav fart ikke nødvendigvis giver højere trafiksikkerhed.
Det viser en ny undersøgelse, lavet af Kantar Gallup for Gjensidige. Her svarer mere end halvdelen af danskerne nemlig, at de har oplevet farlige situationer i trafikken, fordi andre trafikanter kørte langsommere, end den tilladte fartgrænse.
At den lave fart skaber farlige situationer, er ikke nyt, men måske noget vi skal mindes om i en tid, hvor fokus oftest er på for høj fart, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.
”Helt generelt er det afgørende, at vi i trafikken kan stole på, hvordan vores medtrafikanter agerer. Det gælder færdselsreglerne og det gælder også farten, men ikke kun når den er for høj. Hvis man eksempelvis kører på motorvejen med for lav fart sammenlignet med de andre bilister, gør man det eksempelvis sværere at afstandsbedømme, og det kan skabe farlige situationer ved til- og frakørslersamt pludselige overhalinger,” siger Henrik Sagild.
Henrik Sagild understreger samtidig, at man naturligvis bedst sikrer sig mod uforudsete hændelser i trafikken ved at køre med den hastighed, der er sat som fartgrænse.
Hvad er farligst?
Selvom danskerne oftest får at vide, at de skal sænke farten, så er der ikke helt enighed i befolkningen om, hvad der egentlig er farligst.
Undersøgelsen fra Kantar Gallup viser, at 41 % mener, at bilister, der kører hurtigere end fartgrænsen er farligst, mens 43 % giver udtryk for, at det er lige farligt at køre både for hurtigt og for langsomt på de danske veje.
”Der er ingen tvivl om, at høj fart er klart mere repræsenteret i ulykkesstatistikkerne for den danske trafik, men jeg synes, det er positivt, at en så stor del af danskerne anerkender den lave fart som værende lige så farligt. Det betyder, at der er opmærksomhed på, at vi skal agere så forudsigeligt som muligt i trafikken, så vi kan bevare en sikker trafik for alle,” siger Henrik Sagild.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er høj fart en medvirkende faktor i fire ud af ti dødsulykker i den danske trafik.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i august 2022 blandt 1032 repræsentativt udvalgte danskere.
Har du oplevet farlige situationer i trafikken, fordi andre trafikanter kørte langsommere end fartgrænsen? |
|
Ja, men der skete ikke et uheld |
52.9% |
Ja, og der skete et uheld |
4.0% |
Nej |
35.8% |
Ved ikke / Ønsker ikke at svare |
7.3% |
Hvad er efter din mening farligst i trafikken? |
|
Bilister der kører langsommere end fartgrænserne |
11.6% |
Bilister der kører hurtigere end fartgrænserne |
41.4% |
Det er lige farligt |
42.6% |
Ved ikke |
4.4% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum