Hvem præmieres i år for god arkitektur og bevaring?

Til festligholdelsen vil alle nominerede bygninger blive præsenteret, og der vil også være et indlæg om bevaring i et købstadsperspektiv fra professor Lars Juel Thiis, partner i arkitektvirksomheden Cubo.
Bedømmelsesudvalget med blandt andet borgmester Carsten Rasmussen og udvalgsformand Marianne Olsen i spidsen samt deltagelse af eksterne eksperter har i år udvalgt fire vindere inden for fire kategorier. I alt er der nomineret seks nyere bygninger og seks ældre istandsatte bygninger.
Og uden at sige for meget, så er man kommet godt omkring inden for de fire kategorier.
I forhold til de nyere bygninger inden for henholdsvis kategorien ”Arkitektur i Næstved by” og ”Arkitektur i Næstved Kommune”, så drejer det sig om alt fra en funkisinspireret villa, en moderne bolig og et bæredygtigt baggårdsprojekt til to bygninger med fællesaktiviteter beliggende med udsigt over Præstø Fjord og en moderne landejendom i den nordlige del af kommunen.
Når det kommer til istandsatte bygninger, så drejer det sig om tre centralt beliggende og offentligt tilgængelige større bygninger i kategorien ”Bevaring i Næstved by”. Og når vi med ”Bevaring i Næstved Kommune” bevæger os ud i resten af kommunen, så er de istandsatte bygninger denne gang Karrebæksmindes ældste bygning, et hus på Enø, som over tid er formet af de forskellige ejeres behov, og en patriciervilla i Herlufmagle.
Deltag i festligholdelsen på Arkitekturens Dag, hvis du vil vide mere om de nominerede, og hvem der præmieres!
”Præmiering af God Arkitektur – Næstved Kommune og By” fejres i forbindelse med Arkitekturens Internationale Dag, der holdes den første mandag i oktober hvert år.
Præmieringen finder altså i år sted mandag den 3. oktober 2022 ved en reception i Herskabsstalden på Rønnebæksholm kl. 16.00-18.00.
Til arrangementet vil de 12 nominerede bygninger blive præsenteret, vinderne vil blive afsløret, og så krydres det hele med et indlæg fra professor Lars Juel Thiis, som vil dele ud af sin viden om Bevaring i et købstadsperspektiv.
Lars Juel Thiis er arkitekt og partner i arkitektvirksomheden Cubo, som blandt andet har været en del af transformeringsprojekterne for Horsens Statsfængsel, som lige har modtaget Renoverprisen, og Nordkraft i Aalborg, renoveringen af fx Augustenborg Slot og Aarhus Universitet, som lige er blevet indstillet til fredning, men også en lang række spændende projekter med nyt byggeri af høj arkitektonisk kvalitet.
Af hensyn til arrangementets planlægning bedes man tilmelde sig med opgivelse af antal deltagere. Dette kan ske på e-mail byplan@naestved.dk senest torsdag den 29. september.
Læs mere om Næstved Kommunes Præmiering af God Arkitektur - Næstved Kommune og by her
Nøgleord
Kontakter
Thore Rytter KlitgaardArkitekt og chefkonsulent i Center for Teknik og Miljø
Tlf:29269682thkli@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune runder 85.000 indbyggere3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de seneste fem år er indbyggertallet steget med 2.000 borgere, så der nu bor 85.007 indbyggere i Næstved Kommune. Det er Lille Næstved (Næstved by), Næstved Nord (Næstved by) og Glumsø, der procentvis har haft den største stigning i antallet af beboere de seneste fem år.
Næstved i top 5 på liste med mest solgt erhvervsjord2.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i top 5 på listen over kommuner i landet, hvor der er solgt flest kvadratmeter jord til erhverv i 2024. Blandt kommunerne øst for Storebælt placerer Næstved sig som nummer 2 med 115.013 solgte kvadratmeter. Det viser Estate Medias årlige undersøgelse af jordsalg i Danmarks kommuner.
Nyt børnebibliotek er på vej i Næstved1.7.2025 08:44:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. oktober slår Næstved Bibliotek dørene op til et helt nyt børnebibliotek, der skal vække læselyst gennem leg, sansning og fordybelse.
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum