Hvem holder Ishøj grøn?
17.3.2021 13:54:43 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Kender du en person, forening eller virksomhed, som gør en aktiv indsat for at gøre Ishøjs naturlige omgivelser grønnere? Så har du nu mulighed for at indstille vedkommende til Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2021.
Ishøj Kommune er nemlig igen klar til at uddele den traditionsrige pris, og derfor opfordrer Ishøjs grønne råd, Grønt Råd, at byens borgere kommer med kandidater senest den 1. maj 2021.
For at komme i betragtning kan man eksempelvis have fokus på:
- Hvad man spiser (mere bæredygtig kost, lokale råvarer, mere plantebaseret)
- Hvad man forbruger (kører mindre motoriseret, genbruger tøj og andre ting i hjemmet)
- Affaldshåndtering
- Giftfri pleje af arealer, eksempelvis haver eller havearealer
- Pleje af arealer, så naturen bliver mere mangfoldig.
”At Ishøj Kommune råder over en masse dejlige, indbydende grønne arealer er ikke længere nogen hemmelighed. Men der er samtidig behov for, at vi aktiv gør en indsats for at bibeholde og øge biodiversiteten af de herlige omgivelser, som vi borgere også drager stor nytte af året rundt. Derfor vil vi gerne belønne en person, forening eller virksomhed, som i særlig grad bidrager til at holde Ishøj grøn og måske endda gør den endnu mere grøn,” siger Tommy Olsen, der er formand for Grønt Råd.
Sådan deltager du
Skriv en mail til Grønt Råds sekretariat på gf@ishoj.dk, hvor du indstiller din kandidat, hvad denne gør af særlige tiltag og hvorfor det skal belønnes med årets Klima- og Miljøpris.
Grønt Råd opfordrer til, at man vedhæftet et eller flere fotos eller andet bevis, som kan eksemplificere, hvad indsatsen har af effekt.
Der er frist for indstilling af kandidater den 1. maj, 2021 og udvalgte kandidater får direkte besked i maj, mens vinderen offentliggøres den 7. september, hvor prismodtageren vil modtage en præmie på 5.000 kroner.
Om Grønt Råd
Det er Grønt Råd, der indstiller kandidater til Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris til Grønt Råd. I Grønt Råd sidder repræsentanter for en række grønne foreninger og organisationer i Ishøj samt Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg.
Ishøj Byråd uddeler Klima- og Miljøprisen i november efter indstilling fra Grønt Råd.
Du kan læse mere om Grønt Råd på ishoj.dk/grøntforum.
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
Ny bestyrelse skal forvandle historisk vandværk til en oplevelsesdestination22.4.2026 09:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Fem stærke profiler skal udvikle de gamle vandværksbygninger ved Thorsbro Vandværk til en ny oplevelsesdestination på Vestegnen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

