DEO

Hvem gavner en EU-mindsteløn?

Del
Kommissionen har foreslået et direktiv om mindsteløn i EU. Det er politikere og arbejdsmarkedets parter i Danmark uenige i – de er parate til at kæmpe for den danske model. Er det usolidarisk overfor lavtlønnede i andre dele af EU? Kan den danske model udbredes til andre lande? Online debat med Marianne Vind (MEP, Socialdemokratiet).

21 lande i EU har lovbestemte mindstelønninger, seks (Danmark, Finland, Sverige, Italien, Cypern og Østrig) beskytter i stedet mindstelønningerne gennem kollektive overenskomster.

En fælles EU-mindsteløn har længe været vigtig for Kommissionsformand Ursula von der Leyen og i oktober kom forslaget til et direktiv så.

De fleste danske politikere er lodret imod. De er bekymrede for, at den danske model – resultatet af mange årtiers kamp for bedre arbejdsforhold – vil ryge i vasken; at alt det andet, overenskomstforhandlinger også handler om (ferie, barsel, pension osv.) vil blive glemt. Desuden mener de ikke, EU skal blande sig i nationale forhold om arbejdsvilkår.

Hvem får noget ud af en fælles europæisk mindsteløn? Er det usolidarisk overfor de lavtlønnede, særligt kvinder, i andre egne af EU ikke at ville støtte en fælles mindsteløn? Vil det sikre en fair konkurrence for arbejdsgiverne, hvis alle skal betale en rimelig løn? Går vejen til et mere fair arbejdsmarked gennem en højere organiseringsgrad, både blandt arbejdsgivere og -tagere? Hvis det er tilfældet, hvordan opnår man så det rundt omkring i Europa? Er det demokratisk eller problematisk, at mindstelønniveauet vil være bestemt af det politiske flertal i et land? Disse spørgsmål former udgangspunkt for en debat med Marianne Vind, MEP for Socialdemokratiet og medlem af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Debatten er arrangeret af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO). Den foregår online fredag den 16. april 2021, 10:00-11.00.

Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Det kan du gøre her. Så modtager du et link fredag morgen. Med det kan du logge på mødet fra din computer/tablet.

For yderligere information, kontakt:   

Projektleder og analytiker Vibe Termansen  

70 26 36 66 eller vibe@deo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vibe TermansenSeniorprojektleder og analytiker

Ekspert i polsk politik, samfund og historie. Følger med i samudviklingen i hele Centraleuropa, derunder demokrati- og retsstatsprincipper, medier, menneskerettigheder, LGBT, historiepolitik, klima, udvandring, fri bevægelighed, og forholdet til udlandet.

Vibe er cand.mag. i historie og østeuropastudier. Arbejdede som journalist og redaktør ved Weekendavisen 2008-18. Desuden har hun arbejdet for Den danske Ambassade i Warszawa, skrevet for Information og holdt foredrag. Hun udgav i 2019 bogen Kampen om Centraleuropa.

vibe@deo.dk

Billeder

Links

Information om DEO

DEO
DEO
Nordkystvejen 2F
8961 Allingåbro

70 26 36 66https://www.deo.dk/

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat. 

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Følg pressemeddelelser fra DEO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEO

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye