Hvem er Danmarks grønneste vognmand? DTL - Danske Vognmænd og Jyske Finans stifter Den Grønne Transportpris
Hvilke vognmænd er de største ildsjæle, når det gælder grøn transport i Danmark? Det skal afgøres, når en ny pris stiftet af DTL – Danske Vognmænd og Jyske Finans skal uddeles på Transportmessen i 2021 og sætte fokus på de mange grønne initiativer i den (klima)udskældte branche. Jagten på Danmarks grønneste vognmænd er i gang!

- Transportbranchen har længe været en udskældt branche i hele klima- og bæredygtighedsdebatten i Danmark, og vi vil bidrage til at sætte fokus på de mange gode og grønne initiativer, der er i gang derude, siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd.
- Vi vil gerne anerkende de allerstørste ildsjæle, som brænder for at finde på og styre den danske transport- og vognmandsbranche i en grønnere og mere klimavenlig retning. Derfor har vi stiftet den nye pris, uddyber han.
Direktør i Jyske Finans, Allan Mortensen er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se mange flere grønne transportløsninger inden for en overskuelig fremtid.
- Den grønne omstilling har været i gang længe, og jeg er overbevist om, at vi inden for det næste år for alvor kommer til at se transportbranchen rykke på den grønne omstilling. Vi forsøger at hjælpe vores kunder med at blive mere bæredygtige, og vi vil gerne bidrage til at sætte fokus på området. Derfor er vi gået sammen med DTL – Danske Vognmænd om stiftelsen af denne pris, så vi kan få sat yderligere skub på miljøomlægningen af transportbranchen, som er så vigtig for den samlede danske klimaindsats.
Hvem skal vinde Den Grønne Transportpris?
I uddelingen af prisen vil der blive lagt vægt på innovative tiltag, der bidrager til at reducere miljøbelastningen og klimaaftrykket og fremmer bæredygtighed. Det kan fx være indfasning af nye brændstoftyper, overgang til hybrid/el-drift, uddannelse af chauffører til miljørigtig kørsel eller investering i miljø- og klimarigtigt materiel.
Perioden for indstilling af initiativer til nominering løber fra september og ind til april 2021. Alle er velkomne til at indstille kandidater til prisen gennem DTL eller Jyske Finans.
Vinderne bliver kåret på Skandinaviens største transportmesse Transport 2021 i Herning til april 2021 af en jury bestående af repræsentanter udvalgt af DTL og Jyske Finans. Vinderne kan se frem til en 1. præmie på 25.000 kr., 2. præmie på 15.000 kr. og 3. præmie på 10.000 kr. Pengene skal anvendes til yderligere miljøforbedringer i virksomheden.
Nøgleord
Kontakter
Jyske Finans: Jørgen V. W. Kristensen, markedschef T: 8989 4288, E: jwk@jyskefinans.dk
DTL – Danske Vognmænd: Claus Perregaard, underdirektør T: 2251 6989, E: cpe@dtl.eu
Billeder
Information om Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
DTL: Skatteskrue omfordeler fra vognmænd til privatbilister5.12.2020 16:35:38 CET | Pressemeddelelse
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået en klimaaftale for vejtranspor, der betyder, at de tunge køretøjer skal holde for, når regeringens drømme om el-bilerne på de danske veje skal realiseres. -Det er helt skævt, udtaler Erik Østergaard, DTL-Danske Vognmænds administrerende direktør,
Chaufførerne og vognmændene er pålagt et urimeligt ansvar for transportegnethed26.10.2020 14:58:57 CET | Pressemeddelelse
Der har i den seneste tid være røre blandt mange af de chauffører, der transporterer dyr, fordi chaufførerne er utilfredse med, at de skal være ansvarlige for, at de dyr, som de afhenter hos landmændene, er egnede til transport. En gruppe af chauffører har truet med at nedlægge arbejdet fra på onsdag for at få fødevareministeren i tale. Formanden for DTL Dyr Leif Lund Knudsen og adm. direktør for DTL - Danske Vognmænd Erik Østergaard udtaler i den forbindelse:
Pakkeafgift kan dræbe endnu flere erhverv end Corona30.9.2020 15:42:36 CEST | Pressemeddelelse
Det rumler fra Christiansborg med rygter om, at forestående forhandlinger om revidering af postloven vil indeholde et udspil fra regeringen om en pakkeafgift til at støtte PostNords underskudsgivende aktiviteter, herunder særligt brevudbringning. DTL – Danske Vognmænd kalder det galmandsværk, hvis afgiften får ben at gå på.
Kilometerafgift er dyr og kompliceret skatteopkrævning24.9.2020 17:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler, som led i en reduktion i CO2-udslippet i vejtransportsektoren med en mio. ton, får knubbede ord med på vejen fra DTL – Danske Vognmænd. Regeringen vil nemlig beskatte lastbilerne i højere grad for at finde penge til grøn omstilling.
Politiet sinker særtransporter9.9.2020 15:13:12 CEST | Pressemeddelelse
Politiet har indført ny praksis, der forsinker tilladelser til særtransporter i op til flere uger. Det er helt uholdbart både for branchen og for kunderne, mener DTL - Danske Vognmænd, der sammen med en række erhvervsorganisationer, nu beder justitsministeren og transportministeren om at gribe ind.
Eldrup-kommissionens ånd må forblive i regeringskontorerne7.9.2020 15:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Lastbilerne skal være med til at holde for, hvis indførelse af 1 mio. elbiler i 2030 skal blive en realitet. Og det skal bl.a. ske ved en indførelse af en road-pricing model fra 2025, fremgik det af mandagens pressemøde med elbilkommissionen – den såkaldte Eldrup-kommission. DTL-Danske Vognmænd advarer regeringen mod at følge rådet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum