Hvad sker der, når bygninger midlertidigt tages ud af drift, og hvordan gøres det bedst muligt?
Hvordan håndteres bygninger, som ikke er i brug lige nu, men som måske skal gøres anvendelige eller beboelige på et senere tidspunkt? Bygninger, som altså ’ligger i mølpose’. Der findes stort set ingen eksisterende viden på området, men det råder en ny rapport fra BUILD bod på.
– I forbindelse med projektet opdagede vi, at der ikke var eksisterende viden på området. Derfor var det oplagt at stille spørgsmål såsom: Hvilke forhold skal man tage udgangspunkt i for at tage beslutninger om hviledrift? Hvordan optimerer og tilpasser man den bedst mulige drift, der balancerer energiforbrug og graden af forfald? Og hvordan udmønter praksis for bygningsdrift sig typisk hos en større ejendomsforvalter?, siger forsker på BUILD Turid Borgestrand Øien, som er hovedforfatteren bag rapporten.
Forskellige praksisser – lokalkendskab er afgørende
I forstudiet Drift af hvilende ejendomme har forskere fra Sektion for Byggeteknik og Proces på BUILD undersøgt praksis for drift af hvilende ejendomme gennem en række cases fra Freja Ejendomme og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses porteføljer af ejendomme. Medarbejdere med kendskab til driften har bidraget med viden og erfaringer gennem interviews, feltbesøg og gennemgang af udvalgte bygninger.
Forstudiet undersøger, hvordan driften af hvilende ejendomme foregår, og hvilken betydning, de forskellige driftsformer har for bygningens stand. Der ses på, hvordan forskellige parametre spiller ind, fx bygningens funktion og placering, det valgte niveau af opvarmning, opsyn og vedligeholdelse, bygningsejerens rationale for drift og evt. videresalg af bygningen osv. Ikke mindst spiller lokalkendskabet hos aktørerne en stor rolle.
Analyserne i forstudiet dokumenterer essentielle forskelle i tilgangen til hviledrift hos de to ejendomsforvaltere. Herunder adskiller den ene tilgangs nære kendskab til de aktuelle bygninger og tætte relation til driftspersonalet sig fra den andens tilgang med decentral styring gennem regneark og aftaler. Den første tilgang kan være sårbar på grund af det meget personafhængige aspekt, mens den anden tilgang kan være udfordret af en uhensigtsmæssigt stor distancering til både bygninger og personale.
– Derfor foreslår vi i forstudiet at opfatte optimal hviledrift som en slags ’navigation’ efter flere forskellige pejlemærker, flere forskellige kort- og langsigtede mål. Der er tale om en vekselvirkning mellem bygningens særkende – dens tilstand, funktion, holdbarhed etc. – og de strukturelle rammer – dvs. organisationens overordnede strategi og forretningsmodel, siger Turid Borgestrand Øien.
En hjælp til ejere og forvaltere af ejendomme
Forstudiet vil være en støtte for både statslige og private ejendomsselskaber eller -forvaltere, der ønsker at få indsigt i forskellige eksisterende måder at håndtere hvilende bygninger på. Studiet giver nemlig et godt overblik over dels to forskellige aktørers tilgang til problemstillingen, dels balancegangen mellem at spare på energiforbruget i en bygning, som er ude af drift, og at opretholde et minimum af opvarmning for at forebygge skader.
Forstudiet er første skridt i retning af at formulere en SBi-anvisning og er udarbejdet af forskere fra Sektion for Byggeteknik og Proces:
- Turid Borgestrand Øien, forsker
- Ruut Peuhkuri, forskningschef
Nøgleord
Kontakter
Turid Borgestrand Øien, forsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, +45 5142 7368, tuo@build.aau.dk
Kasper Lægring, byggefaglig kommunikationskonsulent, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, +45 2588 3085, klni@build.aau.dk
Billeder
Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny park skal danne ramme om mere fællesskab på Aalborg Universitet24.4.2024 14:54:08 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af Aalborg Universitets 50-års jubilæum har Spar Nord Fonden bevilget knap 6 mio. kroner til realiseringen af Kirstine Roepstorffs værk: Den Galaktiske Fællespark. Nu skal en græsplæne i Aalborg Øst omdannes til et magisk univers, der indbyder til fællesskab for alle i lokalområdet.
Aalborg Universitet har skabt vækst og udvikling i 50 år19.4.2024 09:36:21 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 50 år siden Aalborg Universitet blev etableret efter årelang kamp fra nordjyske politikere, virksomheder og gymnasieelever. Beslutningen om at etablere et universitet i Aalborg har haft stor betydning for vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Samtidig har AAU leveret forskning af højeste kvalitet både nationalt og internationalt.
AAU-forskere har opfundet stærkt værktøj til at nedbringe CO2-udledning17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en model og database, som kan beregne produkter og materialers CO2-aftryk. Det er vigtige data i forhold til at få indblik i, hvor man kan ’spare’.
Nyt forskningsprojekt sigter mod at forbedre trivslen blandt demensramte med musik16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt, støttet af VELUX FONDEN, retter fokus mod demensomsorgen på plejecentre rundt omkring i landet. Målet er at højne fagligheden i den daglige pleje, så trivslen stiger og forbruget af antipsykotisk medicin kan sænkes.
Europæiske millioner til ny forståelse af global ulighed11.4.2024 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
For at forstå de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet, er man nødt til at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Derfor modtager et danskstyret forskningsprojekt nu europæisk millionstøtte til at skabe nye forståelser for global ulighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum