Hvad får nutidens unge til at rejse sig og bruge deres stemme til at skabe forandring?
26.10.2021 07:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Der skrues op for højskole- og festivalstemningen, når Operaen danner ramme om Røst Festival den 13. november. Værterne Emma Holten og Moussa Mchangama leder publikum sikkert gennem aftenens tre akter, der rummer alt fra stærke taler, operasang, ballet, storslået musik, højskolesang og spændende interviews. Oplev blandt andre EU-kommissær Margrethe Vestager, skuespiller Sicilia Gadborg Høegh, musiker Ida Wenøe og teaterchef Kasper Holten.
Det Kongelige Teater har de seneste år arbejdet på at øge indsatsen for børn og unge gennem forskellige indsatser som fx skolesamarbejder og abonnementet Sceneskift. Næste initiativ i rækken er dette samarbejde med Røst om Røst i Operaen, der arbejder på at styrke unges mod og evner til at tage ordet og tage del i samfundsdebatten.
”Det er utroligt vigtigt for Det Kongelige Teater at komme i dialog med ungdommen, som tegner både vores kulturelle og demokratiske fremtid. Derfor prøver vi at være der, hvor ungdommen er – som for eksempel til Ungdommens Folkemøde – og at samarbejde med aktører som Røst om at skabe indhold, der er dedikeret til de unge. Derfor glæder vi os enormt meget til at lave Røst i Operaen,” fortæller Peter Grønborg, faglig leder for Åbne Huse og Ofelia Plads på Det Kongelige Teater.
”Vi arbejder hver dag på at give unge evnerne og lysten til at tage ordet og dele deres tanker. Derfor er vi glade for, at vi sammen med Det Kongelige Teater kan nå ud til endnu flere og inspirere dem til at bruge deres stemmer - også på de helt store scener,” udtaler Martin Fehr Therkildsen, projektleder for Røst talerskole og -festival.
Arrangementet er gratis og åbent for alle og kræver blot, at der bookes en billet på forhånd på kglteater.dk.
Læs mere om Røst i Operaen HER.
Nøgleord
Kontakter
Sara Møller JepsenPR- og pressekontakt, Andre oplevelser
samj@kglteater.dkBilleder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden16.9.2026 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til Caroline Iversen og Phillip Katsnelson fra Den Kongelige Ballet samt musikerne Therese Andersen og Jonathan Jakshøj fra Det Kongelige Kapel.
Seks erfarne skuespillere åbner teatrets maskinrum i afskedsforestilling15.9.2026 12:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Et drømmehold af skuespillere, Stina Ekblad, Tina Gylling Mortensen, Karen-Lise Mynster, Jens Albinus, Nicolas Bro og Olaf Johannessen, viser teatrets magi som illusionsmaskine. Instruktør Staffan Valdemar Holms og scenograf Bente Lykke Møllers allersidste forestilling plukker fra klassikere og nye tekster i collage-forestillingen Teatermaskinen. Urpremiere den 25. september i Skuespilhuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
