Huspriser tangerer rekord efter kernesunde stigninger i hele landet

Gennemsnitsprisen på en kvadratmeter hus i Danmark tangerer nu det højeste niveau i dette årti. Det viser Boligsidens seneste Markedsindeks.
Her fremgår det, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i øjeblikket ligger på 14.057 kroner, hvilket er præcis samme niveau som rekorden fra august sidste år.
”Det går forrygende på husmarkedet, og vi så i sidste måned, at priserne nu stiger mere på huse end på lejligheder for første gang i meget lang tid. Den udvikling ser ud til at fortsætte, og vi ser i øjeblikket en sund prisudvikling i samtlige danske regioner,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.
Sunde prisstigninger i hele landet
Den generelle prisstigning for huse i hele landet ligger på 2,1 procent sammenlignet med april 2018. Og selv om der er tale om moderate stigninger, så er det ifølge Birgit Daetz værd at bemærke, at pilen peger den rigtige vej i hele landet.
”Vi har tidligere set priserne stige markant i nogle enkelte områder – særligt i de større byer – men nu er der grønne tal over hele linjen, og det er selvfølgelig positivt og et tegn på, at effekterne af den høje beskæftigelse, den lave rente og de generelt gode konjunkturer har spredt sig til hele landet,” siger hun.
Hovedstaden er dog stadig den region, der topper listen med en stigning på 2,9 procent siden april 2018.
Nordjylland ligger dog lige i hælene med en stigning på 2,8 procent, mens priserne i Region Syddanmark er steget mindst – 1,0 procent.
Ny rekord i vente?
Kvadratmeterprisen har kun tre gange tidligere ligget over 14.000 kroner i Danmark i dette årti. Sidst, det skete, var sidste sommer, hvor niveauet toppede i august med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 14.057 kroner – altså præcis det samme som det nuværende niveau.
Meget tyder dog på, at kurven vil fortsætte opad for husmarkedet.
”Vi er stadig tidligt på året, og som regel stiger handelsaktiviteten og prisniveauet hen over sommermånederne, så jeg gætter på, at priserne vil fortsætte med at stige den kommende tid, og måske vil vi allerede i næste måned se en ny rekord,” siger Birgit Daetz.
Tabel:
Salgspriser på villaer og rækkehuse
|
Region |
Gennemsnitspris i kr. |
Ændring seneste måned i pct. |
Ændring seneste år i pct. |
|
Hovedstaden |
25.693 |
1,3 |
2,9 |
|
Midtjylland |
12.451 |
1,5 |
2,5 |
|
Nordjylland |
9.488 |
1,3 |
2,8 |
|
Sjælland |
12.213 |
0,2 |
1,5 |
|
Syddanmark |
10.233 |
1,4 |
1,0 |
|
Hele landet |
14.057 |
1,2 |
2,1 |
Kilde: Boligsiden
Øvrige nøgletal:
- Priserne på ejerlejligheder er den seneste måned steget 0,9 procent. Dermed er priserne på markedet for ejerlejligheder steget 1,2 procent i forhold til samme måned i 2018. Priserne er steget i alle regioner undtagen Nordjylland.
- Salgstiderne for villaer og rækkehuse er faldet 7,1 procent det seneste år. Den eneste region, hvor salgstiderne er steget, er Hovedstaden, hvor salgstiderne er steget tre procent.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligsalget dykker i november, men overgår stadig de fleste år18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsalget tog et mindre dyk i november, men ligger fortsat på et højt niveau, viser Boligsidens nye handelstal. Kun i 2020 og 2021 er der solgt flere boliger i november, og samlet set overgår salget til og med november 2025 klart de seneste år på tværs af boligtyper.
Ny prisrekord: Et hus i Danmark koster nu 3 millioner kroner11.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye november-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende salgspriser for både huse, lejligheder og sommerhuse. Den seneste stigning betyder, at den gennemsnitlige salgspris for huse i Danmark har krydset 3 millioner kroner.
Antal huse og lejligheder til salg rammer laveste niveau i flere år4.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser et fortsat faldende udbud for alle boligtyper. Det hænger især sammen med en fortsat høj efterspørgsel, og for både huse og lejligheder er der tale om det laveste antal boliger til salg siden henholdsvis 2023 og 2022.
Salget af huse og lejligheder topper i oktober13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for oktober viser igen høj aktivitet på boligmarkedet. Oktober er indtil videre måneden med flest solgte huse og ejerlejligheder i 2025, og salget af de to boligtyper når samtidig næsthøjeste niveau for oktober i hele Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København er steget 20 procent på et år7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye oktober-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Københavns Kommune er steget 20 procent det seneste år. Huspriserne stiger også - mest i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
