Husk sikkerheden på skibakken
9.2.2023 06:30:00 CET | SOS International | Pressemeddelelse

For mange er skiferien et af årets højdepunkter, men det er også en risikabel ferieform. Sidste år hjalp SOS International lidt mere end 1.000 danskere, der kom til skade på skiferien.
- Vi ved, at det kan være svært at undgå skader på skiferien, og hvis man til dagligt sidder meget stille, øges risikoen, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør, SOS International.
Den bedste forebyggelse mod skader på skiferien er grundig træning i månederne og ugerne op til ferien. Men man kan også gøre meget for at undgå skader, mens man er afsted.
Husk dette på skiferien
Oscar Lundström, som er tidligere skiinstruktør og nu fysioterapeut hos SOS International minder om, at man skal huske sine egne begrænsninger:
- Mange fristes til at udnytte skiferien maksimalt og stå på ski mange timer i træk hver dag, når de er afsted. Men hvis man vil undgå skader, er det også vigtigt at huske at holde pauser og lade kroppen restituere, siger Oscar Lundström.
Følg gerne disse råd:
- Overvurder ikke din egen formåen
- Vælg et skiområde, der passer til dit niveau
- Hold pauser, når du er træt
- Sørg for at fylde energidepoterne op
- Tag en skilektion
- Tag hensyn til andre på pisterne
- Kombiner aldrig alkohol og skiløb
Flest skader i Østrig
Næsten hver anden gang SOS International hjalp en tilskadekommen dansker sidste vinter, skete skiskaden i Østrig (44 procent). Efterfulgt af Italien (20 procent) og Frankrig (16 procent). Langt de fleste skader sker i uge 7.
På SOS Internationals alarmcentral for rejseassistance er der oprettet et særligt Alpeteam og forhåndsbooket ambulancefly, så uheldige skiturister kan hjælpes hjem.
Dette er de hyppigste skader
- Knæ og underben: 45 procent
- Skulderskader: 16 procent
- Albuer og håndled: 11 procent
Tjekliste før afgang:
- Ved ulykke: ring til alarmcentralen
- Tjek din rejseforsikring: dækker den skisport og hjemtransport?
- Har I gyldige EU-sygesikringskort?
- Kender I færdselsreglerne på pisterne? Se det international skiforbunds regler her
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder

Links
Information om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Fire råd til en sikker bilferie i det danske sommerland25.6.2026 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem danskere holder hele eller dele af sommerferien i Danmark. Hvis du er en af dem, der drager på bilferie i det danske sommerland, kan et servicetjek af bilen være godt givet ud.
Mod syd i egen bil: Travl sommer på de europæiske veje12.6.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Tendenser i både Danmark og resten af Europa peger på en sommer med mange biler på vejene. Og dermed øget risiko for kø og ventetid. For mens flere danskere kører sydpå, forventes det, at mange andre europæere vælger at blive i hjemlandet.
Forår på vejene: Små forberedelser med stor gevinst for trafiksikkerheden20.4.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mildere temperaturer betyder, at tiden er inde til at give bilen et forårstjek og skifte til sommerdæk. Det kan reducere både risikoen for uheld og uforudsete stop på vejene.
Skal campingvognen ud at rulle i påsken? Her er tjeklisten26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien markerer starten på camping-sæsonen for tusindvis af danskere – men mange risikerer forsinkelser og problemer på vejen, hvis vognen ikke bliver tjekket ordentligt efter vinterpausen.
SOS International styrker bundlinjen efter flere års transformation18.3.2026 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
SOS International leverede i 2025 det bedste resultat i virksomhedens 64-årige historie med et overskud før skat på 92 mio. kr. Det er en forbedring på 36 mio. kr. i forhold til året før og resultatet af flere års målrettet styrkelse af assistanceselskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
