Husejere kan selv være med til at sikre sig mod skybrud

Mange fliser omkring huset kan gøre det svært for regnvand at komme væk fra overfladen. Og da skybrud bliver stadig hyppigere og kraftigere kan det være med til at give problemer for husejerne, der kan skærme sig mod oversvømmelser ved at aflede regnvandet og tage andre enkle forholdsregler.
Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, giver her inspiration til, hvordan man selv kan være med til at minimere risikoen for vandskader som følge af kraftig nedbør.
”Oversvømmelser kan have store økonomiske omkostninger for den enkelte boligejer. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om man selv kan sikre sin bolig mod konsekvenserne, når skybruddet rammer ens matrikel,” siger kommunikationschef i DANVA, Karsten Bjørno.
2. juni 2011 blev København udsat for af et voldsomt skybrud, der lagde flere steder af Hovedstaden under vand. Forsikringsbranchen vurderer, at halvdelen af de samlede udgifter til københavnerhændelsen i 2011 på ni milliarder kroner inklusiv selvrisiko og ikke-forsikrede ejendele kunnet have været sparet, hvis boligerne havde haft højvandslukke og husene kunne have modstået 10 centimeter mere regn, end de var konstrueret til.
Et højvandslukke beskytter effektivt boligen mod oversvømmelser.
”Normalt passerer spildevandet forbi højvandslukket ud i kloakken, men ved skybrud lukker det automatisk, så der ikke kan strømme vand den anden vej ind i boligen. Man kan også anlægge dræn og installere pumpebrønd,” siger Karsten Bjørno.
En overordnet fællesløsning mod oversvømmelse er separatkloakering, hvor vandselskaberne anlægger rørsystemer, som husejere kobles på, så man skiller regnvand fra spildevand. Det betyder, at i tilfælde af skybrud, så kan vandet fra oven ikke påvirke kapaciteten i kloakrørene, hvilket minimerer risikoen for, at kloakvand presses op på gadeniveau og ind i boliger. Separatkloakering er den samfundsøkonomiske mest effektive klimaløsning.
"Det er i alles interesse, at der separatkloakeres, så regnvandet nemmere kan afledes og ikke påvirker mængden af spildevand, der skal løbe direkte og uhindret til renseanlægget,” siger Karsten Bjørno fra DANVA og tilføjer, at separatkloakering også er med til at minimere overløb til vandmiljøet.
Hvis man som husejer ønsker at håndtere afledning af regnvand selv, så er der nogle regler, man skal være opmærksom på. For at få lov til anlægge systemer for at forbedre nedsivning af regnvand på egen grund kræver det tilladelse fra kommunen. Kommunen skal blandt andet give tilladelse, fordi nedsivningsanlæg ikke må placeres oven på forurenet jord eller for tæt på søer eller vandforsyningsboringer. Man kan selv udføre en del af arbejdet. Men hvis der for eksempel er eksisterende kloakrør, der skal afproppes, eller der skal etableres nødoverløb til kloakken, så skal dette arbejde altid udføres af en autoriseret kloakmester.
Man kan se mere på hjemmesiden Klimatilpasning: Bortledning af regnvand
Syv skybrudsråd, der virker:
1. Luk vinduer og døre. Ved skybrud kan vandet komme ind af både tagvinduer, vinduer i facaden og især vinduer og døre i kælderen.
2. Luk ventilationshuller i ydervæggene. Er der huller i ydervæggen, som er placeret tæt på terræn, bør du lukke dem – fx med en krydsfinerplade.
3. Tjek afløb og tagrender. Undersøg om tagrenderne er fri for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
4. Sikker opbevaring i kælderen. Beskidt kloakvand kan trænge ind i kælderen, så tingene skal helst stå på stålreoler, som kan desinficeres.
5. Tjek terrænet ved dit hus. Falder terrænet ind mod huset kan du grave mindre kanaler i terrænet og lede vandet væk fra huset og længere ud i terrænet.
6. Brug sandsække. Du kan stoppe en del vand i at trænge ind i boligen ved at lægge sandsække eller plastiksække med jord på de utætte steder.
7. Begræns opstigende kloakvand. Du kan få monteret højvandslukke og/eller sløjfe gulvafløb i kælderen.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Links
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Beskyt drikkevandet mod svindel med flytning af jord27.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA hilser regeringens nye initiativer mod ulovlig flytning og håndtering af forurenet jord velkomne, men anbefaler yderligere tiltag. Miljøminister Magnus Heunickes forslag om øget digital sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder er nødvendige, første skridt på vejen mod en bedre beskyttelse af drikkevandet.
EU-kommissær glæder sig til at samarbejde med Danmark om udfordringer med vand20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark viser vejen med imponerende vandprojekter, der gør samfundet mere modstandsdygtigt. Det siger Jessika Roswall, EU’s kommissær for miljø, vand og cirkulær økonomi, til magasinet DANSKVAND forud for det danske EU-formandskab. Både kvaliteten og mængden af drikkevand er blandt nogle af de problemer, som danske løsninger kan afhjælpe.
Danmark deltager i europæisk vand-smagning med Bornholmsk vand22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. maj 2025 afholdes Europas første Water Tasting Journey Across Europe i Bruxelles i anledning af EurEau’s 50-års jubilæum. Her præsenteres postevand fra ti europæiske lande, herunder Danmark, for at illustrere mangfoldigheden i smag og oprindelse.
Rent drikkevand i hele landet kræver lokal handling21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA sætter drikkevandsbeskyttelse øverst på dagsordenen i den grønne trepart i Odense. Det sker sammen med bl.a. ministeren for grøn trepart og formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Nyt kort styrker mulighed for at beskytte drikkevand og vandmiljø1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs nye og mere detaljeret kvælstofretentionskort, markerer et vigtigt skridt på vejen mod et sundere vandmiljø og en styrket beskyttelse af Danmarks drikkevandsressourcer flere steder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum