Hundredvis af entreprenører samlet til Leverandørdagen i Middelfart
30.3.2022 16:04:35 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Frem mod 2035 venter investeringer for mere end 160 milliarder kroner i vej- og jernbaneprojekter, og blandt projekterne er alt fra cykelstier og motorveje til el-ladeparker, ladestandere og støjskærme. Alt i alt står Vejdirektoratet de kommende år med projekter for cirka 64 milliarder kroner.
Det er projekter, som ikke kan blive gennemført med succes uden et godt samarbejde med dygtige leverandører. Og derfor afholdt Vejdirektoratet i år en Leverandørdag – for første gang nogensinde – for at give entreprenører og øvrige leverandører en god indflyvning til de projekter, der venter, og viden om blandt andet de klima- og miljøkrav, som bliver en del af kommende udbud.
Anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen, Vejdirektoratet, siger:
”Vejdirektoratet står over for nogle meget store opgaver i de kommende år, og vi er allerede nået et godt stykke i forhold til at sikre medarbejdere og projektledere til mange projekter. Nu skal vi have rådgivere ombord, og så kommer turen til de øvrige leverandører, som er helt afgørende for, at vi kommer godt i mål. I vores branche skal vi alle sammen gøre vores til, at vi kommer så langt ned som overhovedet muligt, når det gælder belastningen af klimaet. Det har vores fulde fokus, og det er en opgave, som jeg er sikker på, at leverandørerne er klar til at løse sammen med os.”
Leverandørdagen bød blandt andet på en gennemgang af de planlagte projekter, som er en del af ”Infrastrukturplan 2035”, oplæg om BIM (Bygnings Informations Modellering) og CSR, da Vejdirektoratet også de kommende år vil have et stærkt fokus på et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
”Spids pennen på de grønne krav”
Deltagerne på Leverandørdagen talte blandt andet entreprenører, leverandører og interessenter inden for anlægsbranchen. Og der var stor tilfredshed med, at Vejdirektoratet havde inviteret til en dag, hvor der kunne deles viden om de kommende anlægsprojekter.
Laboratoriechef og ansvarlig for bæredygtighed Lotte Josephsen, Peab Asfalt A/S, siger:
”Vi er med til Leverandørdagen for at høre mere om kommende projekter, og hvad der er på programmet. Og så er vi her for at høre mere om, hvad Vejdirektoratet gør sig af tanker om klimaet i udbud. Det er vigtigt med bæredygtighed, og vi har behov for at vide, hvordan vi bedre kan komme i betragtning i forhold til vores konkurrenter. Vi vil jo gerne hjælpe Vejdirektoratet med at komme i mål med at begrænse CO2-udledningen med fokus på grønne krav i udbuddene.”
Ifølge Lotte Josephsen var det positivt, at Vejdirektoratet afholdt Leverandørdagen og på den måde tog branchen med ind i maskinrummet:
”Vi deltager også på jeres dialogmøder, og der er også altid en god stemning. Det giver mulighed for at få ny viden, så vi kan være klar, og så er det også en god mulighed for at kommunikere direkte med jer. Jeg synes desuden, at man skal spidse pennen på de grønne krav, og så skal der sættes tal på, så der kan blive skabt et incitament i branchen på at levere på det grønne område – og ikke bare miljøvaredeklarationer.”
Også projektchef Jens Adamsen fra S&P Reinforcement var glad for muligheden for at komme lidt tættere på de nye anlægsprojekter:
“Vi er her, fordi det er relevant for os at høre mere om, hvad der er i støbeskeen og få indblik i projekter, vi måske skal interessere os for. Leverandørdagen er en fin idé i forhold til at dele viden om nye projekter, og så er det også en god mulighed for at netværke med andre i branchen.”
Fra branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustrien var der også tilfredshed med Leverandørdagen og en bøn om et øget fokus på afmærkning og beskrivelser af beskyttelsesniveau i udbud.
Miljø- og arbejdsmiljøchef Trine Leth Kølby, Asfaltindustrien, siger:
”Vi synes selvfølgelig, det er fint med fokus på arbejdsmiljø. Der bør i den anledning være bedre beskrivelser af beskyttelsesniveauet i udbud i forhold til afmærkning både i forhold til trafikanter, men i høj grad også i forhold til dem, der er på arbejde. Hvis man allerede i udbuddet kan skrive, hvilket beskyttelsesniveau man ønsker, vil det være en stor hjælp.”
Hvis man ikke havde mulighed for at deltage til Leverandørdagen, så kan de samlede præsentationer, der blev fremvist på dagen, læses på hjemmesiden.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:61 93 05 99Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Flere rejsedage med risiko for kø i påsken24.3.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien har for vane at være en af årets mest travle rejseperioder. Det vil derfor kunne mærkes på trafikken, når mange danskere sætter kurs mod sommerhus, familie og påskefrokoster.
Større reparationsarbejde går i gang på Siøsundbroen24.3.2026 10:36:29 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparer Siøsundbroen i det sydfynske de kommende måneder. Broen skal have udskiftet fuger, have nyt slidlag på kørebanen og ny belægning på fortove. Reparationsarbejdet kommer til at påvirke trafikken de kommende måneder.
Støjende arbejde ved ny jernbane i påsken23.3.2026 12:21:05 CET | Pressemeddelelse
Der udføres støjende sporarbejde i døgndrift i påsken ved Kauslunde, Nørre Aaby og Odense. Arbejdet er planlagt for at påvirke togtrafikken mindst muligt.
Ny tilkørsel og nedrivning af bro ved E45 Aarhus Nord kan give forlænget rejsetid20.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil være omkørsel og risiko for kø ved Motorvejskryds Aarhus Nord fra mandag den 23. marts, hvor Vejdirektoratet arbejder med en ny tilkørsel fra Hinnerup mod E45 i sydgående retning, og igen efter påske hvor en bro skal rives ned.
Nu genåbner Rådvedvej over E45 ved Horsens20.3.2026 12:54:04 CET | Pressemeddelelse
Rådvedvej og den nye bro over E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens V og Horsens N åbner inden påske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum