Hundeskov nummer 250 klar til bjæf og leg
2.11.2021 07:00:00 CET | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Hundeskov nummer 250 i statens naturområder har netop slået lågerne op for logrende skovgæster.
Den nye hundeskov ligger i det sydvestlige hjørne af den nye Lundager Skov ved Assens. Hundeskoven er seks hektar stor – cirka svarende til størrelsen på 12 fodboldbaner.
Lundager Skov tæller totalt 50 hektar, og er blevet til i et skovrejsningssamarbejde mellem Assens Kommune og Assens Forsyning A/S og Naturstyrelsen.
Træerne i hundeskoven er doneret af Growing Trees Network.
Assens Kommune har finansieret hegnet omkring hundeskoven, Naturstyrelsen etablerer en grussti på 1 kilometer rundt i hundeskoven og Assens Forsyning opsætter en vandpost med drikkevand ved hundeskoven.
Hundeskove gir fri leg
I Naturstyrelsens hundeskove må du, modsat i den øvrige danske natur, lade din logrende ven løbe frit uden snor under forudsætning af, at du altid kan standse og kalde den til dig.
Hundeskovene er altså et godt alternativ til hundeluftning i vores øvrige fælles natur, hvor du ifølge naturbeskyttelsesloven altid skal huske snoren.
- Vi er virkelig glade for at åbne hundeskov nummer 250 her på Fyn sammen med resten af den nye Lundager skov. I den nye hundeskov har vi plantet løvtræer, og i den nordlige del af skoven er der en lysning med græs, hvor hundene kan lege, mens de tobenede tager et hvil på bænken under et par flotte, gamle egetræer, siger Jakob Harrekilde, der er skovrider i Naturstyrelsen.
Danmarks første officielle hundeskov blev anlagt i Den Jyske Skovhave i Rold Skov i 1970. Siden er i gennemsnit cirka fem nye hundeskove poppet op på landkortet hvert år.
Find vej
Den nye hundeskov i Lundager Skov er åben for alle og har to indgange fra Brahesborgvej.
Bor eller befinder du dig i Assens, kan du følge en lille sti, som begynder på Brahesborgvej tæt ved Østre Ringvej, hvorfra der kun er 30 meter til klaplågen ind til hundeskoven.
Kører du til skoven, kan du holde på parkeringspladsen ved Brahesborgvej, hvorfra der er direkte adgang til hundeskoven.
Træk i gummistøvlerne
Lige nu er hundeskoven ret mudret at færdes i på grund af efterårsregnen, så husk eventuelt gummistøvlerne.
Til næste efterår forventer Naturstyrelsen at etablere en grusbelagt sti rundt i hundeskoven.
Hundeskoven er omkranset af et højt trådhegn, der hjælper med at sikre, at hundene ikke generer andre skovbesøgende uden for hundeskoven, hunde i snor uden for skoven og skovens dyr efterhånden, som de indfinder sig i den nye skov.
Når Naturstyrelsen udvælger områder til nye hundeskove, sker det derfor bl.a. ud fra en vurdering af, hvor skovens vilde dyreliv generes mindst muligt, og hvor det giver en fordel at adskille hundefolket med løse hunde fra andre brugere af skoven.
Husk lige reglerne
I Naturstyrelsens hundeskove må du lade din hund løbe frit – under forudsætning af, at du har "fuldt herredømme" over hunden. Fuldt herredømme" betyder, at hundeføreren altid kan standse og kalde hunden til sig.
Helt bogstaveligt betyder det, at hunden skal have tæt kontakt til føreren og ikke må genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv, for eksempel ved at true eller løbe efter dem.
Hunde som ikke med det samme reagerer på kald, skal derfor føres i snor eller holdes ved fod. Det er hundeføreren, som har ansvaret for at undgå, at hunden skaber konflikter.
Fakta
Skovrejsning Lundager Skov
Skovområdet Lundager Skov, hvor hundeskoven ligger, blev indviet lørdag d. 30. november og får i alt 90.000 nye træer. 57.000 af dem er allerede plantet – resten plantes ud i foråret.
Skoven er anlagt med varierede løvtræsbevoksninger, arealer med naturligt tilgroning og lysåbne arealer. Artsrige skovbryn vil med tiden blive levested og give føde til både insekter, fugle og pattedyr. Der etableres et stisystem på 5,5 km med grusveje og trampespor, og der er etableret et stort madpakkehus i skoven.
Læs mere om skovrejsningsprojektet her
Læs mere om hundeskoven på udinaturen.dk
Du skal altid have din hund i snor i naturen, undtagen...
- I hundeskoven
Under forudsætning af, at din hund straks kommer til dig, når du standser eller kalder den til dig. - På stranden
I vinterhalvåret. Fra 1. oktober til 31. marts må du på en række danske strande slippe hundesnoren. Det gælder dog ikke alle steder, så hold øje med skiltning i områderne i perioden. Ved hundeluftning uden snor på stranden gælder samme forudsætning som i hundeskoven.
Nøgleord
Kontakter
Spørgsmål til hundeskove i statslige naturområder:
Naturstyrelsens pressetelefon: 72 54 30 04
Spørgsmål til Skovrejsningsprojektet Lundager Skov:
Skovrider på Fyn Jakob Harrekilde Jensen, mail: har@nst.dk mobil: 41 78 20 43
Billeder
Information om Naturstyrelsen
Naturstyrelsen er en styrelse i Miljøministeriet, der varetager opgaver i skove, naturområder og langs kysterne i Danmark.
Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder.
Styrelsen forvalter eksempelvis Dyrehaven, Danmarks mest besøgte naturområde, store områder i Vadehavet, der er udpeget som UNESCO Verdensarv, og Hanstholm Vildtreservat, der er Danmarks største klithede.
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Rekordinteresse for shelters: En nat i naturen kalder18.8.2026 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at overnatte i naturen vokser. Det viser nye tal for shelter-bookinger fra Naturstyrelsen, der sammen med Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen inviterer til Nat i Naturen i hele landet d. 5.-6. september.
Ny SMS-tjeneste skal hjælpe Naturstyrelsen med at regulere problemulv11.8.2026 16:36:14 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i reguleringsområdet i Houstrup i Vestjylland vil nu kunne sende SMS’er direkte til styrelsen, når de møder ulve, der har mistet deres naturlige skyhed. Naturstyrelsen opretter en SMS-tjeneste, der skal hjælpe med at lokalisere og regulere problemulven i området.
Naturstyrelsen opkøber 500 hektar jord til stort klima-lavbundsprojekt2.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har nu samlet opkøbt 1.100 hektar jord i området ved Stauning-Skjern-området. Dermed tager klima-lavbundsprojektet Pumpestation Nord et afgørende skridt fremad, og næste fase med jordfordeling og myndighedsarbejde kan gå i gang.
Et af Danmarks største klima-lavbundsprojekter er kommet et skridt nærmere26.6.2026 09:02:50 CEST | Pressemeddelelse
Hele 3.100 hektar landbrugsjord ved Store Vildmose i Vendsyssel skal omdannes til vådområde for at begrænse udledningen af CO2 og andre klimagasser. Realiseringen af det store klima-lavbundsprojekt har nu nået endnu en milepæl og kan potentielt blive et stort skridt på vejen til at nå de ambitiøse mål i Den Grønne Trepart.
Et år efter: Naturen har allerede fået mere vand, lys og luft i Danmarks første naturnationalpark18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Genskabte kildevæld, summende kokasser og flere skovlysninger er tre synlige forandringer, du kan opleve i Naturnationalpark Fussingø. På årets længste dag den 21. juni inviterer Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum børnefamilier til at gå på opdagelse efter lyskrævende vilde dyr og planter i naturområdet med en række artseksperter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

