Et år efter: Naturen har allerede fået mere vand, lys og luft i Danmarks første naturnationalpark

Et startskud for mere og bedre vild natur i Danmark. Sådan lød ordene sidste år, da landets første naturnationalpark blev indviet i høj midsommersol i Fussingø ved Randers.

Siden er der sket flere synlige forandringer i naturnationalparken, hvor Naturstyrelsen har gennemført en række tiltag for at genoprette naturen.

Vandet løber atter frit i små skovvandløb, kildevæld er genskabt og de drænede engarealer i Skalsådalen er igen våde. Samtidigt ligger der flere gamle træer i skovbunden, og skoven har fået flere lysninger, hvor der før stod ensartede nordamerikanske nåletræer på række uden lys til skovbundens planteliv.

- Der er et behov for, at vi gør noget radikalt anderledes, hvis vi gerne vil have en vildere natur. Man kan generelt sige, at de mest pressede arter i vores natur er de arter, der er knyttet til alt det, som vi har mindst af. Det er eksempelvis gamle træer i vores skove og døde og døende store træer – alt det som kræver længere tid og mere plads. Når det stormer og de store træer vælter, så får de lov til at blive liggende i skovbunden som gode levesteder for alle de arter, vi har færrest af, siger Uffe Strandby, skovrider i Naturstyrelsen.

En af områdets sjældenheder hedder Stellas mosskorpion. Den lille spindler er meget nem at overse, men er en indikator for god skovnatur og afhængig af træsmuld i netop gamle og døende træer. Når den er til stede, er der gode chancer for, at mange andre sjældne arter også findes her.

Vandet løber mere frit

I vinterens løb har Naturstyrelsen lukket grøfter, gravet gamle dræn op på enge og tidligere marker og fjernet rør under nogle af Fussingøs grusveje. Det har betydet, at kildevæld og fugtige områder er genopstået. Man kan også se de tilkastede grøfter i skoven, hvor vandet nu breder sig ud i mindre lavninger.

Det skaber mange små levesteder og gradvise overgange mellem tør og våd natur – alt sammen til gavn for biodiversiteten.

- De processer, som vi har sat i gang, begynder at vise sig rundt omkring, og det er svært ikke at blive begejstret over at se, hvordan naturen finder sig selv eksempelvis på de gamle landbrugsarealer. Men vi er helt bevidste om, at vi arbejder på den lange bane, og at vi først for alvor vil kunne se de store forandringer om en del år, siger Uffe Strandby.

Græssende dyr skaber varige aftryk

For områdets mange besøgende er der et andet tydeligt tegn på, at Fussingø er blevet en naturnationalpark: Et to meter højt hegn, der omkranser det cirka 800 hektar store naturområde.

Hegnet er sat op for at sikre, at naturnationalparkens omkring 120 stude og krondyr bliver inden for området. Deres færdsel på kryds og tværs spiller en stor rolle for naturen. Med deres ekskrementer, græsning, tramp og bid af træer og buske skaber dyrene nye levesteder for fugle, insekter, svampe og planter. 

Da stude og krondyr begyndte at græsse, var fuglene på markerne nogle af de første meget tydelige tegn på forandringen.

- Noget af det, som besøgende måske først og fremmest har kunne bemærke er, at der pludselig står tre fiskehejrer blandt studene på markerne, stæreflokke flyver henover og tårnfalken står ”musende” klar til at suse ned i græsset efter mus. Dyrenes græsning, ekstrementer og trampen betyder nemlig mere tilgængelig føde for fuglene i form af insekter, padder og mus, siger Uffe Strandby.

I skoven ser man også dyrenes stier og de lysåbninger, som de skaber med deres færdsel. Noget af det, der kommer mere af fremover.

Kom på fornavn med naturnationalparkens arter på årets længste dag

Den 21. juni inviterer Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum børnefamilier til at gå på opdagelse efter vilde dyr og planter i Naturnationalpark Fussingø på årets længde dag.

Her kan du deltage i en mini-bioblitz, hvor du undersøger og registrerer dyr og planter med en række eksperter. Samtidig kan du lære mere om, hvilke planter og dyr der har brug for lys og hvorfor. Der vil også være sjove aktiviteter, hvor du får brugt alle dine sanser.

Fejringen af årets længste dag er en del af en 24 timers bioblitz i Naturnationalpark Fussingø, hvor natureksperter og frivillige i fællesskab finder og artsbestemmer så mange dyr, planter, svampe og insekter som muligt.

Begge arrangementer er en del af projektet ”Vores Vilde Natur” og er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum.

Projektet bliver til virkelighed med støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond.

Læs mere om weekendens mini-bioblitz for familier

 

Kig efter: 5 synlige forandringer i Fussingø

• Flere store døde træer, som bliver liggende i skovbunden
• Flere genskabte kildevæld og små skovvandløb, som ikke er rørlagte
• Flere mindre våde områder i skoven og på engene, hvor grøfter er kastet til og vandet igen kan flyde frit
• Flere lysninger og udsigter
• Flere spor efter græssende dyr – bare pletter, afrevet bark og ekstrementer