Hunden Molly løb hjemmefra den 8. marts 2018 - nu er hun fundet igen
25.1.2019 13:15:00 CET | Dyreværnet | Pressemeddelelse

Molly kom til verden den 1. juni 2016 og blev i foråret 2018 formidlet ud til sin nye ejer. Kort derefter løb dansk svensk gårdhundeblandingen væk hjemmefra, men der skulle altså gå hele ti måneder, inden den lille snude blev fundet igen. Ejer kan af personlige årsager ikke tage Molly tilbage, så nu skal hun bortadopteres til en ny familie af Dyreværnet.
Siden sin ankomst til Dyreværnet Jylland, har Molly været til dyrlæge og hun er også blevet overdynget med kys, kæl og kærlighed. Hvordan hendes sidste ti måneder er forløbet, kan man kun gisne om, men Dyreværnets udrykningsleder og hundeadfærdsbehandler Nina Amdi, har sit bud:
- Dyr har en utrolig evne til at tilpasse sig. Molly har måske levet af mad, hun har fundet ved DSV, Det er ikke til at sige. Men vi kan i hvert fald konstatere, at hun ikke er underernæret, siger Nina, der også fortæller, at Molly er løsnet meget op siden hun ankom til Dyreværnet Jylland:
- Det vigtige er nu, at vi hurtigt finder en ny familie til Molly. Hun skal ud i et hjem, hvor man har forståelse for, hvad hun har været igennem. Og det er jeg sikker på, at vi sagtens kan finde til hende, smiler Nina.
Molly var blevet flere gange set løbende rundt ved DSV’s holdeplads i Horsens. Hun har angiveligt levet af madrester eller andet, hun har kunnet finde på sin vej. Men Molly var sky og ikke til at komme i nærheden af, lød det fra nogle af de chauffører og borgere, der havde spottet hende gennem tiden.
Det var dyreglade frivillige, der opsatte en hundefælde og fik Molly indfanget. Derefter sørgede de for straks at afhente hende og siden fredag morgen har Molly restitueret på Dyreværnets internat i Kolding.
Nu er hun klar til at blive adopteret ud til den helt rigtige familie.
Man kan læse meget mere om Molly på www.dyreværnet.dk, hvor hun nu er lagt til adoption.
Fotos: Hans Jørgen Riis/Dyreværnet
For yderligere information kontakt venligst:
Dyreværnets kommunikationschef Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15
Dyreværnet, som blev stiftet i 1898, er Danmarks er en af landets ældste dyreværnsforeninger. Foreningen driver et internat i København samt et i Kolding og har tre kørende dyreambulancer, der behandler dyreværnssager. Desuden driver Dyreværnet Danmarks eneste mobile nonprofit dyreklinik, der hjælper socialt udsatte borgeres kæledyr.
Nøgleord
Billeder



Links
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
600 kæledyr har indtil videre fået nye hjem gennem Dyreværnet6.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hjælper Dyreværnet ca. 10.000 kæledyr gennem vores udryknings- og internataktiviteter. Det er ikke alle dyr, der har brug for omplacering, men det har ca. 600 dyr altså haft i første halvdel af 2026, og vi forventer et lignende antal i anden halvdel.
Dyreværnet er med på Vorbasse Marked for første gang29.6.2026 08:42:15 CEST | Aktuelt
Dyreværnet fik sidste år eget dyreinternat i Kolding, og tidligere i år erhvervede vi endnu et dyreinternat – i Aalborg. Med den øgede tilstedeværelse i Jylland ønsker vi også at blive mere synlige i Vestdanmark generelt, udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd.
12 gravhunde indleveret til Dyreværnet22.6.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
I sidste uge tog vi i mod 12 gravhunde fra en ejer, som selv valgte at overdrage hundene til Dyreværnet.
12 katte og én kanin hentet på Lolland i ulykkelig sag15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig hentede vi ni killinger, tre voksne katte og en enkelt kanin på Lolland. Dyrene blev alle frivilligt overdraget i forbindelse med ulykkelige familieomstændigheder.
Har hunden mistet sin popularitet?4.6.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kigger man på registreringstallene fra Dansk Hunderegister er der noget, der tyder på, at appetitten på at anskaffe sig en familiehund er dalet relativt kraftigt. I Dyreværnet oplever vi også et faldende antal hunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum