hummel fortsætter ambitiøs vækststrategi og køber de danske brands Newline og HALO
14.1.2020 08:00:00 CET | Hummel | Pressemeddelelse

hummel intensiverer bestræbelserne for at nå 2 mia i omsætning i 2023
Med opkøbet af de stærke brands Newline og Halo er hummel kommet hurtigt ud af startblokken i 2020. Den nye satsning er endnu et led i hummels ambitiøse vækststrategi frem mod 2023 og skal supplere virksomhedens øvrige initiativer, der i 2019 bl.a. bød på etablering af nye selskaber i Kina, USA og Indien samt på de vigtigste markeder i Europa.
Stærke på teamsport og training. Nu også fokus på løb
hummel er traditionelt stærke på teamsport inden for håndbold og fodbold. Senest har man øget fokus på design af udstyr til det voksende "training" segment - og med de to nye brands i familien er man nu også klar til at gå mere aktivt ind i det attraktive marked for løbeudstyr.
hummel CEO Allan Vad Nielsen udtaler:
”Vi ser Newline og HALO som to stærke danske brands med en klar DNA og stærke rødder i performance løb og træning. Med opkøbet tager hummel et vigtigt strategisk skridt mod at blive en synlig, international spiller på markedet for løb og træning, og vi ser det som et godt supplement til vores eksisterende produktportefølje. Vi har stor respekt for det arbejde, og den udvikling begge brands har gennemgået de sidste mange år, og vi ser frem til at styrke og udvikle Newline og HALO yderligere. Vi ser en klar og stærk synergi mellem hummel, Newline og HALO og vi ser frem til at kunne tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere en ny og unik mulighed for at købe ind i en udvidet produktportefølje”.
Forventer rekordomsætning
hummel forventer i 2019 at levere den største omsætning i virksomhedens historie. Sammen med Newline vil man fortsætte den digitaliserings- og internationaliseringsproces, som er sat i gang. Newline og HALO bliver en integreret del af hummels internationale datterselskaber og skal drives fra hummels hovedkontor i Aarhus.
Hos Performance Groups hidtidige ejer, Halberg Kapital i Svendborg, er man begejstret for, at det netop er hummel, som skal videreføre Newline’s stolte traditioner.
”De seneste år har vi ligesom resten af branchen haft masser af udfordringer. Når vi vælger at forlade sportstøj, er det for at koncentrere os om de af vores øvrige forretningsområder, hvor vi har større succes med at drive forretning. Vi er meget tilfredse med, at det er en velkendt og respekteret dansk familieejet virksomhed som hummel – frem for en udenlandsk køber - der bærer stafetten videre. Med hummel har Newline fået en god og stærk ejer, som vil bygge videre på brandet og produkterne”, udtaler Per Buch, bestyrelsesformand, Halberg Kapital.
Varemærket Carite, som Performance Group overtog i 2016, indgår ikke i transaktionen.
Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen.
Kontakter
Allan Vad Nielsen, hummel A/S: aln@hummel.dk
Thomas Bastrup, Halberg Kapital A/S: Thomas.bastrup@halberg-as.dk
Billeder
Links
Information om Hummel
hummel er grundlagt i 1923 og et af verdens ældste sportsbrands. Virksomhedens kernemission er at gøre en positive forskel i verden med sport som omdrejningspunkt. hummel drives med afsæt i den særlige Company Karma filosofi og stræber mod at drive en profitabel forretning med en høj grad af social ansvarlighed. hummel designer, producerer og markedsfører kvalitets sports- og fashionprodukter til både voksne og børn. hummel er privatejet og en del af Thornico Group.
Newline blev grundlagt i 1981 af Helge Petersen, og blev kendt for funktionelt løbetøj af faldskærmsstof. Med sin baggrund fra det danske Jægerkorps, naturligt fokus på militærteknisk præcision og mange års løbeerfaring, skabte Helge Petersen et innovativt sortiment af funktionelle produkter med fokus på detaljer og komfort. Denne tilgang til performance sportstøj er stadig en stor del af Newlines DNA.
Følg pressemeddelelser fra Hummel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hummel
NEW DANISH NATIONAL TEAM JERSEY UNVEILED: BUILDING ON THE RED & WHITE TRADITIONS4.3.2026 10:02:15 CET | Press release
The new home jersey will debut in the World Cup playoff match against North Macedonia and will be worn over the next two years.
NY LANDSHOLDSTRØJE PRÆSENTERET: BYGGER VIDERE PÅ DE RØDE & HVIDE TRADITIONER4.3.2026 10:02:15 CET | Pressemeddelelse
Når Herrelandsholdet den 26. marts går på banen i Parken til en af de vigtigste kampe i mange år, bliver det iført en ny landsholdstrøje.
UAGUT AND HUMMEL LAUNCH SUPPORT GREENLAND T-SHIRTS IN SUPPORT OF GREENLANDERS’ RIGHT TO DETERMINE THEIR OWN FUTURE27.2.2026 10:15:26 CET | Pressemeddelelse
Support Greenland is joining forces with Danish brand hummel to launch a series of official t-shirts. Behind the Support Greenland initiative is Uagut, the National Organization of Greenlanders in Denmark in a partnership with Amnesty International Denmark and ActionAid Denmark. The initiative is built on a clear message: the right to determine Greenland’s future belongs to the Greenlandic people.
hummel vender tilbage til Benelux med eget datterselskab21.10.2025 11:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 30 år med Deventrade som licenspartner vender det danske sportsbrand hummel nu officielt tilbage til Benelux-markedet med en ny og direkte struktur. I den forbindelse etableres hummel Benelux som et helejet datterselskab.
DBU og hummel åbner tre nye landsholdsbutikker9.10.2025 10:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Efter succesen med den midlertidige landsholdsshop på Søndergade i Aarhus ved sidste års EM-slutrunde, tager Dansk Boldspil-Union (DBU) og landsholdets mangeårige tøjsponsor hummel nu næste skridt. Den 10. oktober åbner de tre nye landsholdsafdelinger i hummels butikker i Aarhus, Odense og Frederiksberg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



