Hørsholm har flest indbrud i Region Hovedstaden
Hørsholm indtager igen den tvivlsomme førsteplads over flest indbrud i Region Hovedstaden. Det viser årsopgørelsen for indbrud i 2022 fra F&P – forsikrings- og pensionsselskabernes brancheforening.
Lige i hælene på Hørsholm ligger Rudersdal og Gentofte.
- Der er nok ikke nogen tvivl om, at indbrudstyvene ret målrettet går efter kommuner i Nordsjælland, hvor de regner med at kunne stjæle ting, der har høj værdi og er nemme at omsætte, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P – brancheforening for forsikrings- og pensionsselskaberne.
Pia Holm Steffensen peger på, at selv om de tre kommuner rent faktisk oplever et lille fald i antallet af indbrud pr 100.000 indbyggere fra 2021-2022, har det ikke været nok til at vælte Hørsholm ned fra podiet, hvor de også sidste år indtog førstepladsen.
Danmark indtager i det hele taget en kedelig førsteplads i Europa, når det handler om indbrud. Og F&P går nu sammen med politiet, BoTrygt og Det Kriminalpræventive Råd om et digitalt register, der lister alle stjålne genstande, så de kan finde hjem til rette ejermand.
- Hæleren er lige så skyldig som stjæleren – men hæleren kan selvfølgelig være i mere eller mindre god tro. Så hvis man kan slå op i et digitalt register inden man køber en brugt iPhone, Arne Jacobsen-stol eller et elipsebord i Den Blå Avis og finde ud af om det er stjålet, så fjerner man jo en stor del af indbrudstyvenes eksistensgrundlag, siger Pia Holm Steffensen.
5 gode råd mod indbrud:
1. Gode låse og sikre vinduer: Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder, inden tyven gør det.
2. Tilslut dig Nabohjælp: Hent Nabohjælps app og dan netværk med naboerne. På den måde kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.
3. Hils på fremmede: Sig hej til fremmede på din vej. Ser du biler, der ikke hører til, og som ser ud til at lede efter noget, så spørg, om du kan hjælpe med noget. Tyve kan ikke lide opmærksomhed!
4. Hæk og hegn: Sørg for at tyven ikke kan bruge hæk, hegn og buskads som dække for indbrud. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer.
5. Lys og alarmer: Timerstyret indendørslys, sensorstyret udendørslys og lydalarmer kan supplere indbrudssikre døre og vinduer.
Nøgleord
Kontakter
F&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Milliardinvesteringer i klimasikring bør ske i offentlige-private partnerskaber14.11.2024 08:30:24 CET | Pressemeddelelse
Danmark står over for milliardstore investeringer i klimasikring af landet. Det bør undersøges, om der kan skabes gode OPP-modeller, så private investorer som pensionsselskaber kan være med til at sikre, at der for skatteydernes penge bygges både til tiden og til budget samtidig med at der sikres et fornuftigt afkast til pensionsopsparerne, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
DTU-analyse: Manglende klimasikring vil koste trecifret milliardbeløb14.11.2024 05:59:33 CET | Pressemeddelelse
Hvis Danmark fortsat klimasikrer på nuværende niveau, vil det få uoverskuelige økonomiske konsekvenser for både samfundet og den enkelte borger. Det viser en ny analyse foretaget af DTU for F&P – forsikrings- og pensionsbranchen og CIP Fonden.
1 ud af 4 pensionskroner er investeret i USA5.11.2024 12:34:00 CET | Pressemeddelelse
Udfaldet af det amerikanske valg kan have stor indflydelse på danskernes pensionsopsparinger. USA er klart pensionsselskabernes største investeringsland uden for Danmark – hver fjerde pensionskrone er placeret i landet, viser ny analyse fra branchen.
Stigende pensionsalder virker ikke til at skræmme de unge27.10.2024 07:14:55 CET | Pressemeddelelse
På Christiansborg bliver den forsatte stigning af pensionsalderen flittigt diskuteret, men de unge virker ikke til at være afskrækket af at skulle være på arbejdsmarkedet mange år endnu, viser ny undersøgelse
Ærø har flest stormskader i Region Syddanmark i 20233.10.2024 10:08:44 CEST | Pressemeddelelse
Ærø har været hårdt ramt af storm i 2023, og indtager en kedelig førsteplads i region Syddanmark målt i antal anmeldte stormskader pr 1000 indbyggere, viser en ny opgørelse fra F&P - forsikrings- og pensionsbranchen. Nu står efterårsstormene for døren, så boligejere bør sørge for god forberedelse, lyder det fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum