Horsens Kommune er videre i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 2022
21.12.2021 05:00:00 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse

Hvert år uddeler DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd prisen 'Årets Ungdomskommune' til den kommune i Danmark, der gør noget ekstraordinært på ungeområdet. Prisen er en anderkendelse af de kommuner, der går forrest i arbejdet med ungeinddragelse, forbedering af unges livsmuligheder og det gode ungdomsliv.
Derfor har dommerpanelet udvalgt Horsens Kommune til at være en del af de fem kommuner, som er videre i opløbet til prisen som Årets Ungdomskommune 2022.
Dommerpanelet har lagt vægt på, at Horsens Kommune har et langt og vedvarende fokus på at arbejde for unge og ikke mindst med de unge.
Og selvom indstillingen overordnet set har imponeret dommerpanelet, så er det særligt kommunens fokus på at inddrage unge i kommunen i beslutningsprocesser, der har banet vejen for, at kommunen er blandt de fem bedste.
En ærefuld titel
DUF har siden 2006 uddelt prisen Årets Ungdomskommune.
Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF, udtaler:
”Der har været rigtig gode indstillinger til Årets Ungdomskommune i år. Det bekræfter os i, at kommunerne gør noget rigtigt i at inddrage ungdommen. Du kan sagtens have en holdning til og få indflydelse på kommunens udvikling, selvom du ikke har stemmeret. De fem kommuner, der er gået videre i opløbet om at vinde prisen som Årets Ungdomskommune, har alle et stærkt ungefokus på hver deres måde"
Hun er en del af dette års dommerpanel sammen med Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning, Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever, og Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, der vandt prisen sidste år.
De nominerede kommuner
Både kommuner, foreninger eller enkeltpersoner kan indstille deres kommune til Årets Ungdomskommune. Indstillingen af Horsens Kommune er skrevet af Horsens Ungeråd.
14 kommuner er blevet indstillet i år, hvoraf fem er gået videre i opløbet som at blive Årets Ungdomskommune 2022.
I alfabetisk rækkefølge er følgende kommuner gået videre: Billund Kommune, Horsens Kommune, Jammerbugt Kommune, Odsherred Kommune og Thisted Kommune.
Vinderen, andenpladsen og tredjepladsen afsløres i januar 2022.
Om prisen
Prisen ”Årets Ungdomskommune” blev stiftet i 2006 af DUF og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.
Kontakter
Birgitte L. SøePolitisk konsulent for interessevaretagelse og presse
Tlf:60201418bs@duf.dkDUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
Billeder
Links
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en paraplyorganisation for ca. 80 demokratiske, samfundsengagerende og landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, rollespillere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Nye tal viser, hvad unge mener om pensionsalder, formueskat og sprøjtegift19.3.2026 15:50:37 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DUF giver et samlet billede af unges holdninger til valgkampens centrale temaer og viser både tydelig opbakning til nogle forslag og mere delte synspunkter på tværs af emner som pensionsalder, sprøjtegift, formueskat, atomkraft og skat på arbejde.
Ny analyse kortlægger unges politiske dagsordener – men også hvorfor nogle ikke stemmer17.3.2026 10:50:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DUF viser, at økonomi, klima og sundhed fylder mest hos unge vælgere, mens manglende viden og tillid til politikerne får nogle til at blive hjemme på valgdagen. "Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme", udtaler forperson.
DUF lancerer ny valgtest – men kun med unge kandidater9.3.2026 12:40:00 CET | Pressemeddelelse
DUF lancerer Danmarks Unge Valgtest, hvor vælgere udelukkende matches med unge kandidater. Målet er at gøre unge politikere mere synlige og lettere at finde for vælgere, der deler deres holdninger.
Presseorientering: Find unge kandidater på tværs af partier og storkredse3.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Unge politiske stemmer bør fylde mere i valgkampen til Folketinget 2026. Derfor har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en liste over unge kandidater på tværs af partier og storkredse, der skal understøtte medier, organisationer og vælgere i at inddrage og udforske unge perspektiver i valgkampen.
Sønderborg Kommune vinder 2. Pladsen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sønderborg Kommune løber med 2. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen giver unge reel indflydelse og sætter ungeinddragelse i højsædet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

