Akademikerne

Høringssvar: Uacceptabelt med lovforslag om st. bededag der undergraver den danske model

Del

Akademikerne (AC) repræsenterer 465.000 højtuddannede, hvis arbejdsliv påvirkes, hvis store bededag gøres til en almindelig arbejdsdag, sådan som der er lagt op til. Akademikerne håber, at regeringen vil lytte til den kritik, der har været af lovforslaget. Løn- og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Det er kernen i den danske model.

I høringssvaret lægger Akademikerne vægt på, at regeringen klart går over grænsen med forslaget om at afskaffe store bededag. Det er i strid med den danske model, at man fra politisk hold regulerer løn- og arbejdsvilkår.

Akademikerne er samtidig kritiske overfor, at løntillægget i lovforslaget fører til en lønkompensation, der er for ringe, og at den ultrakorte høringsfrist har gjort det umuligt at danne sig et fyldestgørende overblik over alle de afledte effekter af forslaget.

Det foreslåede løntillæg på 0,45 pct. svarer langt fra til den reelle omkostning en lønmodtager får. Det skyldes blandt andet, at det hviler på en antagelse om, at store bededag allerede i dag er en almindelig dag på linje med alle andre. Store bededag er imidlertid en helligdag med familietraditioner og meget andet. Det afspejles normalt i den løn, man modtager for at arbejde på helligdag, og det bør også afspejles her. Derfor mener Akademikerne, at løntillægget bør forhøjes markant.

Regeringen slår sig i regeringsgrundlaget op på, at inddragelse og høring i lovudviklingen har høj prioritet. Denne proces overholder på ingen måde dette princip – tværtimod. Den korte høringsfrist giver en forhastet proces og øger risikoen for lovsjusk. 

Formanden for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:  

”Regeringen bør besinde sig, og jeg håber, at man tager kritikken af forslaget om at fjerne store bededag meget alvorligt. Hvis arbejdstiden skal udvides, er det noget, man forhandler om. Og medarbejderne skal selvfølgelig kompenseres fuldt ud. Indgreb som dette fører til utryghed på arbejdsmarkedet. Derudover er arbejdspresset mange steder allerede højt, og her hjælper det selvfølgelig ikke, at man nu vil fjerne det åndehul, som en helligdag giver,” siger Akademikernes formand Lisbeth Lintz. 

Læs høringssvaret fra Akademikerne her: https://www.akademikerne.dk/akademikernes-bemaerkninger-til-forslag-til-lov-om-konse-kvenser-om-afskaffelsen-af-store-bededag-som-helligdag

Kontakt: Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, tlf: 24888442, ll@ac.dk

Nøgleord

Kontakter

Information om Akademikerne

Akademikerne
Akademikerne
Nørre Voldgade 106
1358 København K

33 69 40 40http://www.ac.dk/

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

Akademikerne: Forslaget om at afskaffe store bededag er i strid med den danske model13.1.2023 12:50:42 CET | Pressemeddelelse

Det er et problem, at regeringen med afskaffelsen af store bededag griber ind i den danske model. Det må ikke blive almindeligt, at man fra politisk hold vil regulere løn- og arbejdsvilkår. Derudover er Akademikerne bekymret for, at en afskaffelse af store bededag vil bidrage til et arbejdspres, som mange steder i forvejen er højt. Endelig er det vigtigt, at lønmodtagerne kompenseres økonomisk fuldt ud. Det gør de ikke i det nuværende lovforslag.

Regeringen balancerer på en knivsæg med udspillet til de offentligt ansattes løn26.10.2022 13:17:02 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen skal træde varsomt, når den med sit udspil ”Bedre vilkår – bedre velfærd” midt i en valgkamp lægger op til at blande sig i forhandlinger om de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. Legitimeres politisk indgriben i den danske model, fjernes fundamentet for, at parterne på arbejdsgiver- og lønmodtagerside i fremtiden fortsat står som garanter for et velfungerende og konkurrencedygtigt dansk arbejdsmarked.

Vismandsrapport sætter spørgsmålstegn ved halvering af kandidatuddannelser: Risikerer at skade produktivitet og velstand11.10.2022 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det Økonomiske Råd vurderer, at dansk økonomi står over for en afmatning med faldende beskæftigelse og lav vækst de kommende år. Derudover er der udsigt til høj inflation i både 2022 og 2023. Man bør fra politisk hold afholde sig fra drastiske reformer i en tid, hvor beskæftigelsen i forvejen er på vej ned. Det siger formand for Akademikerne Lisbeth Lintz.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum