Landdistrikternes Fællesråd

Høring om udflytning af statslige arbejdspladser

Del
Landdistrikternes Fællesråd holder høring om udflytningen af statslige arbejdspladser tirsdag den 5. december på Christiansborg.
Der kommer fokus på den kommende udflytning af statslige arbejdspladser, når Landdistrikternes Fællesråd afholder en høring om emnet på Christiansborg.
Der kommer fokus på den kommende udflytning af statslige arbejdspladser, når Landdistrikternes Fællesråd afholder en høring om emnet på Christiansborg.

Landdistrikternes Fællesråd er vært for høringen, som i et samarbejde med Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer bliver afholdt i Landstingssalen i Folketinget tirsdag den 5. december 2017, kl. 14.00-17.30.

Formålet med høringen er at belyse hidtidige erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser, herunder økonomiske og medarbejdermæssige forhold samt betydningen for landdistrikterne.

Peter Juel Jensen, formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, byder velkommen og indleder høringen.

Der er under høringen oplæg fra:

  • Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
  • Christian Lützen, direktør, Nævnenes Hus i Viborg
  • Sara Vergo, formand, Djøf Offentlig
  • Camilla Høholt Smith, direktør, WorkLiveStay
  • Stén Knuth, borgmester, Slagelse Kommune
  • Arne Boelt, borgmester, Hjørring Kommune
  • Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune
  • Rita Bundgaard, formand, HK Stat

Herudover deltager to medarbejdere, som arbejder i udflyttede institutioner.

Der vil efter de enkelte oplæg være adgang til spørgsmål fra Udvalget for Landdistrikter og Øer og andre deltagere i høringen.

Programmet til høringen fremgår her (der kan fortsat ske justeringer):

Konferencier er Christian Degn, journalist og TV-vært på boligprogrammet Hammerslag på DR.

Baggrund:

Den daværende regering præsenterede den 1. oktober 2015 en plan for udflytning af knap 3.900 statslige arbejdspladser. Baggrunden for udflytningen er et politisk ønske om i højere grad at placere statslige arbejdspladser uden for Hovedstadsområdet.

Finansministeriets status på udflytning af statslige arbejdspladser (september 2017) fremgår her

Statsministeren oplyste under åbningstalen i Folketinget den 3. oktober 2017, at regeringen i en ny udflytningsrunde vil etablere flere tusinde arbejdspladser rundt i landet, og at regeringen vil præsentere sit udspil i december måned.

Tilmelding

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest mandag den 4. december kl. 12. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Link til tilmelding

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt. Høringen tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, politisk chef, Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 7170 8249, mail nja@landdistrikterne.dk
Jørgen Nielsen, udvalgssekretær, Udvalget for Landdistrikter og Øer, tlf. 3337 5528, mail jorgen.nielsen@ft.dk

Billeder

Der kommer fokus på den kommende udflytning af statslige arbejdspladser, når Landdistrikternes Fællesråd afholder en høring om emnet på Christiansborg.
Der kommer fokus på den kommende udflytning af statslige arbejdspladser, når Landdistrikternes Fællesråd afholder en høring om emnet på Christiansborg.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye