
Hør om udviklingsplanen for Hundested

I det seneste års tid har Halsnæs Kommune arbejdet intensivt med at sætte ord på, hvordan Hundested kan styrkes som havneby, turistdestination, handelscentrum og oplevelsesunivers.
Arbejdet er nu mundet ud i en udviklingsplan, som skal sætte rammerne for det videre arbejde med at binde by og havn bedre sammen.
Udviklingsplanen præsenteres for alle interesserede ved et arrangement onsdag den 24. august kl. 16 i Medborgerhuset, Nørregade 61, Hundested.
Tilmelding kræves forud via dette link.
Levende byrum i Hundested
Blandt planens anbefalinger er at skabe nye byrum, som bygger videre på Hundesteds identitet mellem by og vand. Byrummene skal desuden kunne fungere til alle sæsoner og tilbyde noget til alle generationer.
Se video om visionerne for Hundested og udviklingsplanen her.
I forhold til Hundesteds handelsliv anbefales det blandt andet at tænke i at koncentrere detailhandlen, så den understøtter forbindelsen mellem station, by og havn. Samtidig bør der stilles krav til arkitektur og facader i de fremtidige bygninger med blandt andet detailhandel. Og så skal trafikstrømme og parkering placeres, så der skabes mere hensigtsmæssige forbindelseslinjer mellem by og havn til gavn for både besøgende og handelsliv.
Undervejs har der været en stor inddragelse af Hundesteds borgere og erhvervsliv. Hen over sommeren har Halsnæs Kommune desuden prøvet flere initiativer af som f.eks. flere træer i området ved Nørregade for at blive klogere på, hvordan idéerne ville fungere i virkeligheden.
Ved borgerpræsentationen byder borgmester Steffen Jensen velkommen, inden arkitekt Ole Schrøder fra Team Tredje Natur fortæller om indholdet i udviklingsplanen. Der er desuden mulighed for at stille spørgsmål til udviklingsplanen.
Billeder

Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.