Hop ombord på Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus i vinterferien

Udstillingen "Kongeskibet Dannebrog" indeholder flere elementer, som indbyder børn og andre nysgerrige gæster til at få fingrene i nogle af de ting, som sømandslivet byder på. Bl.a. er hele den øverste etage i udstillingen indrettet til børn med styrehus, søkort, signalflag og mulighed for udklædning. Og man kan prøve, hvordan det er at ligge i en af mandskabets køjer nede i ”banjerne” under dæk.
I vinterferien sætter Koldinghus særligt fokus på disse elementer. Børnene får udleveret en lille logbog, hvori de kan notere målet for deres egen sejltur, besætningens navne, og hvordan vejret er på dagen. Herefter kan man bl.a. lære at binde nogle af de vigtigste knob, som en matros skal kunne, man kan lære om betydningen af de mange forskellige signalflag og prøve at ”tale skibsk”. Ombord på et skib er sproget nemlig et helt andet, end det er på land. De fleste ved, at det hedder ”styrbord” og ”bagbord” i stedet for højre og venstre, men hvad betyder f.eks. ”pøs”, ”banje” og ”skaffe”?
Dét og meget andet kan gæsterne lære meget mere om i vinterferien, hvor Den Kongelige Workshop også arbejder med temaet ”Udsigten fra dit koøje”. Her kan børnene lave deres eget koøje i forskellige materialer og fantasere om, hvilken udsigt de kunne forestille sig at have, hvis de selv var ombord på Dannebrog.
Fakta
Hvornår: 11.-26. februar kl. 10.00-17.00
Entré: Aktiviteterne er gratis, når der er betalt entré til museet. Gratis adgang for årskortholdere samt børn og unge under 18 år.
OM UDSTILLINGEN KONGESKIBET DANNEBROG
Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager danner ramme om udstillingen, som formidler livet ombord på Kongeskibet - for både Kongefamilien og mandskabet. Ruinsalens fire “dæk” er sat i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå ombord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord – alt sammen tilsat lyden fra maskinrummet blandet med stemmerne fra skibets gaster og mågeskrigene fra de øvre dæk.
Det første, som publikum møder i udstillingen, er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure. I udstillingen er publikum også inviteret med helt ind i skibets værelser, hvor man kan opleve det smukke og elegante skibs indre. Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, for eksempel Dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet ombord af Majestæten, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet ombord igennem tre generationer bliver fortalt gennem Kongefamiliens private film og fotografier.
Kongeskibet Dannebrog er mere end et skib, det et flydende slot, der fra start af var bygget og designet til at være en kongelig residens. Skibet er derfor et personligt hjem, der danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne. Det er dog også et topmoderne skib, en arbejdsplads, hvor Søværnets værnepligtige arbejder og står i oplæring.
Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 og tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg. Skibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.
Udstillingen er en nyopsætning og udvidelse af udstillingen ”KONGESKIBET DANNEBROG”, som kunne opleves på M/S Museet for Søfart i 2022.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Information om Den Kongelige Samling
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
H.M. Dronning Margrethe deltog i fejringen af 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg Slot29.4.2025 15:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 29. april var H.M. Dronning Margrethe til stede på Christiansborg Slot for at være en del af afslutningen af Gobelinfestivalen, der 26.-27. april markerede 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen.
H.M. Dronning Margrethe deltager i fejringen af 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg Slot23.4.2025 09:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 29. april kl. 10.00 vil H.M. Dronning Margrethe være til stede på Christiansborg Slot for at være en del af afslutningen af Gobelinfestivalen, der markerer 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen. Festivalen, der er arrangeret af Den Kongelige Samling, finder sted 26.-27. april og byder på en weekend fyldt med kunst, håndværk og historiefortælling i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Arrangementet 29. april er et lukket arrangement. Akkreditering for pressen senest mandag 28. april.
Kongernes Samling skifter navn til Den Kongelige Samling8.4.2025 15:15:37 CEST | Pressemeddelelse
Kongernes Samling har besluttet at skifte navn til Den Kongelige Samling. Navneskiftet er en del af en strategisk indsats for at nå ud til alle danskere. Ved at gå fra det kønnede 'kongernes' til det ukønnede 'kongelige' signaleres det, at museet ikke kun formidler kongernes historie, men også dronningernes, hoffets og Danmarks riges historie. I forbindelse med navneskiftet går Den Kongelige Samling i dag også i luften med en ny hjemmeside.
25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner fejres med gratis festival på Christiansborg Slot4.4.2025 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 25 år siden, at H.M. Dronning Margrethe modtog Bjørn Nørgaards farverige gobeliner på Christiansborg Slot og valgte at give dem videre til det danske folk. Siden da har tusindvis af gæster oplevet de imponerende værker, der fortæller 1000 års fælles Danmarkshistorie. Nu inviterer Kongernes Samling til gobelinfestival på Christiansborg Slot. Festivalen, der finder sted fra 25. april til 27. april, hylder kunsten, håndværket og historien med gratis adgang til bl.a. talks og åbne værksteder med konservatorer, designere og vævere. Kongernes Samling inviterer også besøgende på festivalen til at deltage i det interaktive værk ”Vi husker sammen”, hvor traditionelt håndværk møder moderne teknologi.
Koldinghus inviterer til kongelig leg i interaktivt børneunivers i ny, permanent udstilling4.4.2025 11:08:33 CEST | Pressemeddelelse
Fra 21. juni 2025 kan besøgende på Koldinghus opleve KONGEBARN - en ny permanent udstilling. Her inviteres børn i alderen 5-11 år til at lege, opleve og sanse sig gennem historien med genstande fra museets kongelige samling i en udstilling, hvor de selv er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum