Den Kongelige Samling

H.M. Dronning Margrethe deltager i fejringen af 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg Slot

Del

Tirsdag 29. april kl. 10.00 vil H.M. Dronning Margrethe være til stede på Christiansborg Slot for at være en del af afslutningen af Gobelinfestivalen, der markerer 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen. Festivalen, der er arrangeret af Den Kongelige Samling, finder sted 26.-27. april og byder på en weekend fyldt med kunst, håndværk og historiefortælling i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Arrangementet 29. april er et lukket arrangement. Akkreditering for pressen senest mandag 28. april. 

Riddersalen på Christiansborg Slot
Riddersalen på Christiansborg Slot Mikkel Grønlund

Under besøget på Christiansborg Slot vil Dronning Margrethe få indblik i flere af de aktiviteter, som besøgende har kunnet opleve i løbet af weekenden. Dette inkluderer bl.a. et besøg i åbne værksteder, hvor konservatorer fra Den Kongelige Samling viser, hvordan de bevarer tekstiler og kulturhistoriske genstande, og Lacing Laboratory eksperimenterer med moderne materialer og teknikker inden for kniplinger. I Tråd Med Verden kombinerer tekstilkunst og socialt ansvar ved at arbejde med genbrugstekstiler og broderi, mens franske vævere fra Mobilier National demonstrerer, hvordan gobelinerne er vævet.

Formiddagen vil også byde et inspirerende sceneprogram med samtaler om kunst, håndværk og historie – med bidrag fra blandt andre Bjørn Nørgaard, direktør for Mobilier national, Hervé Lemoine, Alexander Tovborg, Kirstine Roepstorff, ph. d. og sognepræst Kathrine Lilleør og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Derudover vil der være et musikalsk indslag af Hannah Schneider, som har komponeret et nyt værk til ære for gobelinerne i anledning af 25-året. Ved arrangementet 29. april præsenteres resultatet af et det kollektive kunstværk "Vi husker sammen", hvor besøgende på Gobelinfestivalen har bidraget til en ny gobelin, skabt i samarbejde med kunstig intelligens.

Læs om Gobelinfestivalen her: https://denkongeligesamling.dk/christiansborg-slot/kalender/gobelinfestival/

Program for pressen og akkreditering
Det er muligt for pressen at dække arrangementet.  Der vil dog være et begrænset antal pladser. Presse, der ønsker akkreditering, bedes sende en mail senest mandag 28. april kl. 10 til Kommunikationschef ved Den Kongelige Samling Nanna Ebert, ne@kosa.dk, mobil 51336644.
Pressen vil hurtigst muligt efter tilmeldingsfristen få besked om akkreditering. 

Mødetid for akkrediteret presse er tirsdag 29. april kl. 9.15 til briefing.

Kontakter

Billeder

Riddersalen på Christiansborg Slot
Riddersalen på Christiansborg Slot
Mikkel Grønlund
Download

Om Kongernes Samling

Kongernes Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Fredensborg, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

H.K.H. Prinsesse Marie deltager i åbning af udstilling med Koldinghus-gobeliner i Paris28.5.2025 16:58:38 CEST | Pressemeddelelse

En af Europas mest omfattende kunstprojekter i nyere tid har endelig taget form: 15 nye gobeliner, skabt af fire danske samtidskunstnere til Koldinghus' historiske sale udstilles på Grand Palais i Paris. Udstillingen Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines danoises åbner 10. juni i forbindelse med genåbningen af Grand Palais, der har været gennem en omfattende restaurering de seneste fire år. Prinsesse Marie deltager i åbningsarrangementer i Paris 10. juni og 11. juni.

Fortidens vækkes til live i ny lydoplevelse på Rosenborg Slot20.5.2025 13:33:49 CEST | Pressemeddelelse

Hvad talte fortidens konger og dronninger med hinanden om? Og hvordan lød det, når Christian 5. inviterede til fest i Riddersalen på Rosenborg Slot? Den fiktive tjenestepige Pernille tager imod og inviterer publikum indenfor i 1600-tallets verden på Rosenborg Slot i "Lyden af Rosenborg". Lydoplevelsen er skabt af forsker ved Københavns Universitet Christine Jeanneret og komponist Martin Daske. Onsdag 4. juni kl. 17.30 kan interesserede høre mere om lydprojektet på Rosenborg Slot ved en gratis artist talk med Christine Jeanneret og Martin Daske.

Kongernes Samling skifter navn til Den Kongelige Samling8.4.2025 15:15:37 CEST | Pressemeddelelse

Kongernes Samling har besluttet at skifte navn til Den Kongelige Samling. Navneskiftet er en del af en strategisk indsats for at nå ud til alle danskere. Ved at gå fra det kønnede 'kongernes' til det ukønnede 'kongelige' signaleres det, at museet ikke kun formidler kongernes historie, men også dronningernes, hoffets og Danmarks riges historie. I forbindelse med navneskiftet går Den Kongelige Samling i dag også i luften med en ny hjemmeside.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye