Holstebro Kommune nyt medlem af Balance Danmark
30.11.2022 09:43:44 CET | Balance Danmark | Pressemeddelelse
”Vi har brug for et Danmark i langt bedre balance. Vi oplever, at der ikke er ens muligheder for at kunne levere på nogle fornuftige rammebetingelser og sikre et mere ensartet serviceniveau i hele landet. Derfor har vi truffet beslutningen om at melde os ind i Balance Danmark, som har en vision om at skabe lige vilkår for at kunne bo, leve og drive virksomhed i hele Danmark,” siger H.C. Østerby (S), borgmester i Holstebro Kommune.
Balance Danmark har via analyser og anbefalinger de seneste år særligt haft fokus og politisk indflydelse på den kommunale udligningsordning, udflytningen af statslige arbejdspladser og lige lånemuligheder i hele landet. Senest har Balance Danmark bidraget aktivt til den uddannelsesaftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i foråret, der bl.a. sikrer tusindvis af nye uddannelsespladser uden for de fire store byer de kommende år.
Hos Balance Danmark glæder formand Kim Ruberg sig over, at Holstebro Kommune har valgt at tilslutte sig kampen for et Danmark i bedre balance.
”Holstebro Kommune er en stor og vigtig del af det produktive Danmark, som jeg er rigtig glad for at kunne byde velkommen i Balance Danmark. Det er helt afgørende med en stærk og samlet stemme, hvis vi de kommende år virkelig skal rykke ved nogle af de ubalancer, der skævvrider vores land,” siger Kim Ruberg.
Han peger bl.a. på uddannelses- og kulturområdet samt den kommunale udligningsordning.
”Udligningssystemet er stadig fyldt med skævheder og fejl i selve motoren, som vi ganske enkelt skal have lavet om på. Derfor har Balance Danmark også foreslået, at det nye Folketing nedsætter en uvildig udligningskommission, som med udgangspunkt i den kommunale udligningsordnings formål om at sikre et nogenlunde lige velfærdsniveau ved nogenlunde samme beskatningsniveau i alle landets kommuner skal udarbejde et forslag til et helt nyt udligningssystem,” siger Kim Ruberg.
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance. Balance Danmarks medlemskreds består af kommuner, virksomheder, organisationer og foreninger.
Kontakter
Kim Ruberg
Formand Balance Danmark
Tlf. 40 300 500
H.C. Østerby
Borgmester Holstebro Kommune
Tlf. 96117501
Martin Ø. CarstensenSekretariatschefmac@balance-danmark.dk
Tlf:23 71 00 43Information om Balance Danmark
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark
Folketingskandidater: Markant opbakning til flere uddannelser uden for de største byer20.3.2026 08:17:27 CET | Pressemeddelelse
Et klart flertal af folketingskandidaterne ønsker, at flere videregående uddannelser placeres uden for hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Samtidig bakker et flertal op om, at statens taxameter- og tilskudssystem i højere grad skal tilgodese uddannelsesinstitutioner i områder, der er negativt ramt af den demografiske udvikling.
94 pct. af folketingskandidaterne vil have en national balanceplan19.3.2026 08:16:53 CET | Pressemeddelelse
Et meget stort flertal af folketingskandidaterne mener, at Danmark bør vedtage en langsigtet national strategi og vision for geografisk balance med konkrete mål og initiativer. Balance Danmark opfordrer til, at det omsættes til konkret politik og skrives ind i et kommende regeringsgrundlag.
Folketingskandidater: Klar opbakning til evaluering af Bedre Balance og flertal for nye udflytninger18.3.2026 11:35:32 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal af folketingskandidaterne bakker op om en uvildig evaluering af udflytningsaftalerne Bedre Balance I og II. Samtidig mener et flertal, at der bør gennemføres en ny runde strategiske flytninger af statslige arbejdspladser, og at nye statslige job som udgangspunkt bør placeres uden for hovedstaden.
Ros fra Balance Danmark: Største analyse af udligningssystemet i 30 år17.6.2025 10:52:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret det kommissorium, der skal danne baggrund for en ny tilskuds- og udligningsreform.
Kommunerne står sammen: KL foreslår bred udligningsanalyse23.1.2025 21:40:30 CET | Pressemeddelelse
Balance Danmark roser KL for at have samlet alle landets 98 borgmestre bag en klar og tydelig anbefaling til regeringen om behovet for en bred og grundig analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
