Hollandsk bomtrawler politianmeldt for grove overtrædelser: Krav om bøde og konfiskation på over en halv million kr.
Den skærpede fiskerikontrol af bomtrawlfiskeriet i danske farvande har igen givet pote. Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest har for kort tid siden politianmeldt en hollandsk bomtrawler, hvor der er konstateret grove overtrædelser af fiskerilovgivningen, der omhandler ulovligt fiskeri i et forbudsområde, brug af ulovlige redskaber, manglende AIS-signal og fejl i fartøjets fiskerilogbog.
De grove overtrædelser skulle være fundet sted i Rødspættekassen, som er et område, der går fra Hirtshals i nord, gennem Jammerbugt til Hanstholm og videre mod syd langs den jyske vestkyst. Formålet med Rødspættekassen er at beskytte opvæksten af rødspætter. Derfor må de større fartøjer – heriblandt de store bomtrawlere – ikke drive fiskeri i Rødspættekassen.
Politianmeldelsen kommer i kølvandet på en anden overtrædelsessag, hvor en udenlandsk bomtrawler i april 2022 blev taget på fersk gerning og politianmeldt for bl.a. fiskeri med ulovlige inderposer med bøde- og konfiskationskrav på op til 375.000 kr. samlet set.
Den nye overtrædelsessag omhandler ligeledes en hollandsk bomtrawler, som i første omgang blev konstateret allerede i efteråret 2021. Sagen kan dog først politianmeldes nu, da der her er tale om flere forskellige overtrædelser af fiskerireglerne. Det har derfor været nødvendigt at vurdere sagen sammen med EU-Kommissionen og andre myndigheder.
Fiskeriminister Rasmus Prehn udtaler:
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollandske bomtrawlere sejler i dansk farvand og fisker ulovligt. Derfor er jeg meget tilfreds med, at Fiskeristyrelsen efter længere tids hårdt arbejde igen har fået fat i endnu en hollandsk bomtrawler og politianmeldt vedkommende for grove overtrædelser af fiskerilovgivningen. Sagen kan ende med en bøde på over en halv million kroner, og jeg kan forstå, at der allerede nu er flere sager på vej. Derfor er det afgørende, at vi nu fastholder presset og forsætter med den massive kontrol – til vands og i luften – for at få sat en endegyldig stopper for ulovlighederne.”
Overstyrmand Mads Grundvad Nielsen fra fiskerikontrolskibet Vestkysten udtaler:
”Her er tale om flere grove overtrædelser. Vores fiskerikontrolskib Vestkysten overrasker et udenlandsk fiskefartøj, mens det er i færd med at fiske i et yngleområde i Nordsøen, hvor store fartøjer over 12 meter ikke må fiske. Ombord på fartøjet kunne vi konstatere, at der blev fisket med ulovlige redskaber, som var konstrueret på en sådan måde, at der ikke sker en korrekt selektering af små fisk, når bomtrawlet trækkes hen over havbunden. Det viste sig ligeledes, at fartøjet ikke havde det lovpligtige sporingsudstyr, kaldet AIS, tændt, mens der blev fisket i forbudsområdet. Et slukket AIS-signal betyder, at fartøjet bogstaveligt talt går under AIS-radaren, og hermed udsætter både sig selv og andre for fare ift. risiko for kollision. Ved en efterfølgende kontrol af fartøjets logbogsregistreringer på den pågældende fangstrejse og dertil hørende afregninger af fangsten, kunne der konstateres adskillige fejlskøn, som var større end de 10 procent, der er tilladt.”
Baggrund:
Fiskeristyrelsen betragter den samlede sag som en særdeles grov overtrædelse af fiskerilovgivningen og har nu overdraget den til politiet med anmodning om bøde- og konfiskationskrav på i alt 527.000 kr.
Fiskeristyrelsen har skærpet kontrollen med fiskefartøjer, der fisker ulovligt i danske farvande, slukker deres AIS-signal eller angiver fejlagtige oplysninger i logbøgerne. Det sker både via elektronisk overvågning via styrelsens FiskeriMoniteringsCenter og boardinger til søs med bl.a. fiskerikontrolskibet Vestkysten.
Som led i indsatsen for at komme ulovligt fiskeri til livs har Fiskeristyrelsen ligeledes styrket indsatsen for at oplyse om reglerne og de sanktionskrav, der stilles ved særligt større overtrædelser af fiskerilovgivningen i danske farvande.
Fakta:
- Kontrollen med de store bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2017 til 2020.
 - Fiskeristyrelsen har skærpet kontrollen med fartøjers AIS-signaler. Overtrædelser af AIS-reglerne bliver nu sanktioneret.
 - Den 1. september 2021 blev indført såkaldte kontrolpunkter til søs, der giver mulighed for, at kontrollen kan tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
 - Politianmeldelsen kommer i kølvandet på en anden overtrædelsessag, hvor en udenlandsk bomtrawler i april 2022 blev taget på fersk gerning og politianmeldt for bl.a. fiskeri med ulovlige inderposer med bøde- og konfiskationskrav på op til 375.000 kr. samlet set.
 
Kontakt og yderligere oplysninger:
Alle pressehenvendelser til fødevareminister Rasmus Prehn kan ske til Fødevareministeriets pressevagt på +45 2018 4052 (kan ikke modtage SMS) eller presse@fvm.dk.
Spørgsmål til sagen kan rettes til Fiskeristyrelsens pressevagt på +45 7218 5805 (kan ikke modtage SMS) eller presse@fiskeristyrelsen.dk.
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSlotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Nyt lovforslag vil styrke indsatsen mod dyremishandling markant3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har sendt et lovforslag i høring, der giver myndighederne hårdtslående midler og skærper sanktionerne over for dem, der ikke behandler dyr ordentligt.
Aftale skal sikre produktion af dansk frugt og grønt i fremtiden31.10.2025 13:00:40 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har sammen med partierne bag Aftale om Grøn skattereform for industri mv. indgået en aftale, som skal sikre stabile rammevilkår for danske gartnerier. Den skal være med til at sikre, at forbrugerne også fremover kan finde danske kvalitetsprodukter i butikkerne.
Fødevareminister sammenlægger styrelser og udflytter statslige arbejdspladser fra København til Aalborg29.10.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at sikre styrket opgavevaretagelse, frigørelse af ressourcer og flere faglige synergier sammenlægges de to styrelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område. Samtidig flyttes der godt 50 årsværk, der arbejder med fiskeriområdet, fra København til Aalborg for at styrke fiskeriområdet.
Ny praksis: Lavere bøder for mindre fejl ved allergenmærkning3.10.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fejl i mærkning af fødevarer skal fremover ikke koste virksomheder store bøder, mener fødevareminister Jacob Jensen (V), der ønsker en praksisændring.
Minister lancerer nyt undervisningsmateriale: Elever skal smage og lære madkultur fra fortiden25.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) lancerer nyt undervisningsmateriale til madkundskabsundervisning i grundskolen. Materialet baserer sig på en folkeindsamling af opskrifter og skal inspirere de kommende generationer til at forstå og værne om dansk madkultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum