Holdaktiviteter hjælper udsatte borgere
5.7.2019 11:44:07 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Der er rigtig gode tilbagemeldinger fra deltagerne i projekt Aktiv og Sund. Projektet er et tilbud til udsatte borgere om at være mere aktive og blandt andet dyrke motion sammen med andre.
Holdaktiviteterne er af meget forskellig karakter. Det kan fx være svømning, styrketræning, mindfullnes eller gåture. Det er også meget forskelligt, hvad borgerne får ud af aktiviteterne, men fælles er, at størstedelen af dem har fået det bedre både fysisk, psykisk og ikke mindst socialt.
En borger er fx gået fra at være sengeliggende i to år til at blive ambassadør på løbeholdet og er med til sociale aktiviteter med de andre ambassadører. En anden borger gik i starten med rollator og var desuden selvmordstruet, men kunne efter kort tid parkere rollatoren og er gået ned i hjælp fra bostøtten. Borgeren er blevet gladere og er næsten med til alle aktiviteter.
Personalet på bo- og værestederne er blevet uddannet til forandringsagenter, som er med til at motivere borgerne og hjælpe dem afsted til aktiviteterne. Forandringsagenterne oplever, at der ikke kun sker fysiske forandringer hos borgerne, de bliver også gladere, åbner op og får mere selvtillid.
”Borgerne har fået mere selvtillid og de udvikler venskaber på tværs. Flere af borgerne har også tabt sig og er begyndt at komme i form”, og aktiviteterne er blevet så stor del af hverdagen, at ”borgerne bliver rastløse i ferieperioderne når der ikke er sport og aktiviteter” fortæller Gitte Jepsen, social- og sundhedsassistent i Værestedet Brugerhuset.
”Flere har fortalt, hvordan de pludselig er blevet en del af fællesskabet og føler sig som en del af en gruppe, hvor der bliver vist omsorg fra de andre deltagere. I forhold til det sociale har det stor betydning for mange af borgerne, at de skal af sted til noget, og de er rigtig gode til at motivere hinanden”, siger Helle Sass Tarbensen, bostøttemedarbejder i Bostøtten Haderslev.
Konference til efteråret
Haderslev Kommunen og UC Syd vil gerne fortælle om de mange gode erfaringer, og hvordan man har arbejdet med at sætte forskningsteori sammen med praksis, så det virker. Derfor holdes der den 10. september en konference for alle interesserede.
Her vil der blive delt ud om tankerne bag projektet og samtidig kan man få input til, hvordan holdsportsaktiviteter kan være en del af vejen til at mindske uligheden i sundhed.
Kontakter
Børge KochVidencenterchef, UC Syd
Tlf:61 15 42 03bfko@ucsyd.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Ny ramme, samme anerkendelse: Haderslev markerer Flagdag for Danmarks udsendte12.8.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment markerer igen Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september. I år afprøves en ny ramme med ekstra fokus på fællesskab, pårørende og anerkendelse af de veteraner og familier, der har ydet en indsats for Danmark.
Ridehuset i Haderslev solgt til lokal udvikler25.6.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har solgt den historiske bygning Ridehuset på Haderslev Havn. Den markante bygning fra 1797 er solgt til CP Ejendom I/S, der med købet ønsker at udvikle stedet til gavn for byens borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
