Hold på hat og badevinger: Danske Spil efterlyser vinder af 63 millioner kroner fra Lalandia
22.2.2023 13:04:46 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Har du lige været i Lalandia? Så har Danske Spil måske 63 millioner kroner til dig. De mange millioner kroner blev tirsdag aften vundet på en Eurojackpot-kupon købt i Lalandia Holiday Store i Rødby– men vinderen har endnu ikke meldt sig.

En usædvanligt heldig dansker har fået mere end bare rynket hud med sig fra Lalandia i Rødby: I løbet af søndagen tog en badegæst nemlig en pause fra bassinkanten og slog et smut rundt om feriecenterets egen købmand, hvor vedkommende købte en Eurojackpot-kupon, som tirsdag aften viste sig at være ikke mindre end 63.287.630 kroner værd – men hvem var det?
Hos Danske Spil er man endnu ikke blevet kontaktet af vinderen, og spørger derfor: Er det dig?
”Vi glæder os meget til at høre fra den heldige vinder fra Lalandia, så vi kan give de 63 millioner kroner godt videre. Det må være en helt speciel følelse at tage hjem fra en badeferie med så mange penge på lommen – men vedkommende ved det måske ikke engang endnu. Vi står fra Danske Spils side klar med særlig millionærrådgivning til den nybagte mangemillionær, ligesom vi gør til alle vores store vindere. Sidste år var der 251 vindere af mere end 1 million kroner hos Danske Spil, og der kommer nye til hver eneste uge,” siger Martin Dalsgaard Andersen, marketingdirektør hos Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Da vinderen af de mange penge endnu ikke har meldt sig, så vides det stadig ikke, om vedkommende er rejst hjem endnu. Lalandia oplyser i øvrigt, at det sagtens kan arrangeres at vinderen bare bliver boede i badelandet:
”Inklusive slutrengøring, guldarmbånd, forplejning og al tænkelig luksus kan man bo i vores dyreste hus ’Classic Plus 8’ i cirka 58 år - hvis vinderen ønsker at booke, så får vi det lagt ind i kalenderen,” lyder det med et smil fra Lalandia.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Lotto: Nybagt millionær opfylder drømmen med konen18.8.2026 09:11:53 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Vestegnen var ikke i tvivl om sit første store indkøb, da han for nylig vandt en million i Lotto – for 100.000 kroner luksus-drømmerejse til ham og konen.
Danske Spil gør 11 til millionærer på en weekend17.8.2026 12:07:37 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil havde usædvanligt travlt med at uddele millioner til heldige danskere i weekenden. Både Lotto, Eurojackpot, Klasselotteriet og Keno førte til milliongevinster fredag og lørdag.
Dansker vinder 8 millioner i Lotto16.8.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte plet ved lørdagens trækning i Lotto og vandt 8 millioner skattefrie kroner. Samtidig blev to andre danskere millionærer.
Danske Spil giver 14 millioner til tre heldige danskere9.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
For tre danskere har denne weekend budt på en nyhed af de helt store: De er blevet millionærer på Lotto. Se her, hvor vinderne kommer fra.
Har du spillet Lotto på tanken? Danske Spil mangler et par millionærer3.8.2026 09:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Har du en Lotto kupon fra weekenden hængende på køleskabet? Så tjek den lige en ekstra gang – Danske Spil har endnu ikke hørt fra weekendens to million-vindere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum