Holbæks nye mægler er grøn
13.4.2022 10:00:56 CEST | RealMæglerne | Pressemeddelelse

Robin Scott Rasmussen er ny ejendomsmægler i Holbæk med grønne ambitioner. Foto: RealMæglerne A/S
– Jeg føler mig lidt som Mads Skjern i Matador, der kommer til byen med Daniel i hånden og skal i gang med at bygge en forretning op i et marked, hvor tingene har været på én bestemt måde i rigtig mange år. Og så kommer jeg her med alle mine nye idéer under armen, konstaterer Robin Scott Rasmussen med et smil på læben.
Helt uerfaren er han dog ikke. Robin Scott Rasmussen har arbejdet som ejendomsmægler siden 2004, og har siden 2015 arbejdet med egen butik i eget ’brand’. Men muligheden for at komme tilbage i kæde-regi i en ejendomsmæglerkæde med en tydelig grøn profil trak i ham.
Robin tror nemlig på, at spørgsmålene om klima og energioptimering af boliger er definerende for de kommende år.
Tror på Grøn Bolighandel
Butikken i Smedelundsgade åbnede officielt den 1. marts.
– Jeg har længe haft et godt øje til Holbæk, hvor der sælges ca. 1.000 boliger om året, og konkurrencen mellem butikkerne ikke er ret stor. Uden konkurrence er der risiko for et lidt ringere og tilbagelænet produkt. Derfor vil jeg gøre en forskel ved at fokusere på servicen og være med i bolighandlen hele vejen, fortæller han.
Derudover er det klimaet og de grønne intentioner, Robin vil adskille sig på:
– Hos RealMæglerne har vi som ambition at være CO2-neutrale i 2025, og flere og flere af vores butikker i kæden måles på CO2-udslippet. Samtidig har vi klimaberegneren, hvor vi hjælper med gennemsigtighed i energiforbruget og CO2-udslippet i boligen. Det gør det nemmere som boligejer og køber at gennemskue, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der bedst betaler sig. Og endelig har vi Grøn Bolighandel, hvor vi i pagt med boligejerne belaster så lidt som muligt i forbindelse med bolighandler, supplerer han.
Selv er Robin Scott Rasmussen ikke fra Holbæk. Han kommer derfor frisk fra fad med et syn udefra og ind:
– Holbæk er en attraktiv by. Der er havnefronten, uddannelsesfaciliteter, finansøkonomuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen og meget andet. Hospitalet er også en stor og vigtig arbejdsplads. Samtidig er det et godt alternativ til Roskilde, der jo efterhånden er lidt peberet i kvadratmeterpriserne. Man får lidt mere for pengene her, siger Holbæks nye RealMægler, der privat bor sammen med sin kæreste og to børn.
Gå ikke i panik
Tilbage til spørgsmålet om gasfyr, som Robin Scott Rasmussen for nylig udtalte sig om i Jyllands-Posten:
– Vi skal passe på med, at der ikke går panik i en forholdsvis ukompliceret situation. For at slå det fast én gang for alle. Man kan altså godt sælge sin bolig, selv om den er opvarmet med gasfyr. Det handler om at vise mulighederne for køber. Som udgangspunkt anbefaler vi, at man ikke går i panik og begynder at skifte alt muligt ud inden salget, siger han.
Han påpeger desuden, at køber jo selv efterfølgende kan løfte boligens værdi og samtidig spare på udgifterne til energi, hvis energioptimeringen tænkes ind i forbindelse lånet til drømmeboligen, og så er det pludselig igen beliggenheden, der betyder mest:
Robin Scott Rasmussen nævner som tommelfingerregel, at hvis en køber står og skal vælge mellem to huse, hvor det ene koster 1.000 kr. mere at varme op i måneden end det andet, så vil køberen kunne låne 200.000 kr. mere til boligkøbet ved at vælge huset med den lave varmeregning.
Selv om det ikke er Mads Skjern, der er kommet til byen, fornemmer man alligevel en vis lighed i de målrettede ambitioner:
– Jeg kan det samme som alle de andre mæglere i byen. Jeg er bare også grøn, og det koster ikke mere af den grund, slutter Robin Scott Rasmussen.
Flere pressefotos her: https://www.scanpix.dk/spdk/ (Appr via Scanpix)
Holbæk-testen: 5 skarpe til Robin om Holbæk
1) Hvad skal man spise, hvis man er sulten i Holbæk?
En tapas platte fra Holbæk Ost & Tapas i Gendarmergården.
2) Man ved, man er fra Holbæk, når ...
... man siger Korsbæk i stedet for Holbæk.
3) Det smukkeste sted i Holbæk er ...
... solnedgangen ved Munkholmbroen.
4) Holbæk er mest kendt for ...
... at være en skøn fjordby med en smuk natur.
5) Er det bedst at være ung eller gammel i Holbæk?
Kultur- og fritids-/sports-faciliteterne i Holbæk er så mange, at det er fantastisk at være både gammel og ung i Holbæk.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & KommunikationsansvarligRealMæglerne A/S - Danmark
Tlf:+45 36 34 08 12Tlf:+45 26 20 16 34mm@mailreal.dkRobin Scott RasmussenIndehaver, Ejendomsmægler, MDE, Køberrådgiver m/TryghedsmærkeRealMæglerne Holbæk A/S
Tlf:+45 71 92 43 00Tlf:+45 29 92 20 20robin@mailreal.dkBilleder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Rødovres dyreste hus nogensinde solgt23.6.2026 11:30:01 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i København og Storkøbenhavn fortsætter med at være brandvarmt. Det dyreste hus i Rødovre nogensinde er netop solgt hos RealMæglerne Rødovre.
Til salg i få dage: Klam lortelejlighed solgt11.6.2026 13:20:41 CEST | Pressemeddelelse
Man siger, at en god sælger kan sælge sand i Sahara. Amager kaldes godt nok for ”Lorteøen” fordi Københavns Kommune i gamle dage kørte til Amager med byens latrinspande. I dag er Amager hipt og grønt. Så spørgsmålet er, om det kræver sin mægler at sælge en ”klam” lejlighed på Lorteøen ... for nu at blive i den latrinære boldgade?
Vild salgsrekord i september26.9.2025 13:49:36 CEST | Pressemeddelelse
I september 2025 bliver der solgt dobbelt så mange boliger som i september 2022 i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne A/S med butikker i hele Danmark, viser salgsstatistikker fra kæden: – Den bedste september som salgsmåned siden RealMæglerne blev grundlagt i 1988, siger adm. direktør.
Salgsrekord: Boligmarkedet hamrer af sted1.7.2025 14:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet er generelt set kommet godt fra land i 2025. Det var allerede forudset inden 1. januar med udsigten til rentefald. Men juni får alligevel ejendomsmæglerkæden RealMæglerne til at løfte på øjenbrynene: – Det går helt vildt stærkt, siger adm. direktør, og han forudser en vanvittig juli måned.
Boligmarkedet: Historisk marts2.4.2025 16:05:03 CEST | Pressemeddelelse
Salget af boliger stak fuldstændig af i marts. RealMæglerne har eksisteret siden 1988, og kun én gang tidligere i historien har salget i en marts overgået marts 2025. Det var i rekordåret 2021, hvor corona fik boligkøberne til lommerne. Hos RealMæglerne steg salget med hele 36 procent i forhold til marts 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


