RealMæglerne

Rødovres dyreste hus nogensinde solgt

23.6.2026 11:30:01 CEST | RealMæglerne | Pressemeddelelse

Del

Boligmarkedet i København og Storkøbenhavn fortsætter med at være brandvarmt. Det dyreste hus i Rødovre nogensinde er netop solgt hos RealMæglerne Rødovre.

En gult muremestervilla i Rødovre
Det dyreste hus i Rødovre nogensinde solgt til 11,8 mio. kr. RealMæglerne A/S

Løgumvej 11 i Rødovre. Et røverkøb, hvis man har penge nok.

Hendriksholm-kvarteret i Rødovre er blandt de områder i Rødovre og Storkøbenhavn, hvor køberne er klar til at lægge en pæn købesum for at erhverve sig de attraktive kvadratmeter. Her ligger Løgumvej 11. En gedigen muremestervilla, når dansk håndværk er sit bedste, og hvor man næsten kan høre fuglene fløjte, inden man er der.

– Vi ser lige nu, at priserne i Hendriksholm-kvarteret i Rødovre og kvarteret ved Auroravej ved Damhussøen opnår de højeste kvadratmeterpriser, vi nogensinde har set i Rødovre. Det skyldes selvfølgelig, at Rødovre er bynært i forhold til København og stadig er i et prisleje, hvor mange med penge på lommen får mange kvadratmeter for pengene, mens beliggenheden er i top, fortæller Morten Thoregaard, ejendomsmægler og indehaver hos RealMæglerne Hallberg i Rødovre.

Villaen blev solgt på 19 dage hos RealMæglerne efter en periode hos en anden mæglerkæde. Salgspris: 11,8 mio. kr.

Der er tale om 217 m2 beboelsesareal og 98 m2 kælder, hvor der stadig er mulighed for at sætte sit eget præg, selv om villaen blev renoveret i perioden 2015-2020.

– Det er et rigtig, rigtig godt hus, som mange har vist interesse for. Samtidig stiller det nogle forventninger til salgene, når vi nærmer os Damhussøen, og måske er netop nu det rigtige tidspunkt, hvis man bor en stenkast fra søen og gerne vil rykke til noget, der er lidt mindre, mener Morten Thoregaard.

Pressehenvendelser:

Morten Thoregaard, RealMæglerne Hallberg Rødovre, email: mot@mailreal.dk, mobil: 3112 0700

Mikkel Milsgaard, KOM- & presseansvarlig, RealMæglerne A/S, email: mm@mailreal.dk, mobil: 26201634

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Top 5 liste - dyreste huse i Rødovre nogensinde
Top 5 liste med salg af dyreste huse i Rødovre
RealMæglerne A/S
Download
Foto med gul muremestervilla og dannebrog
Man forstår, hvorfor køber har fundet den store pengepung frem.
RealMæglerne A/S
Download

Om RealMæglerne

RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.

Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.

Læs mere her: RealMægler Folkeskoven

Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.

Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima

Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne

Her sælges boligerne hurtigst6.3.2025 10:20:11 CET | Pressemeddelelse

Der er generelt set stor fart på salget af ejerboliger i Danmark, hvor den gennemsnitlige salgstid har været nedadgående gennem de seneste par år. Dog er der stadig store forskelle, når landsdelene holdes op imod hinanden. RealMæglerne har kigget ned i salgsdata for boligmarkedet og sammenlignet salgstider for boliger solgt i januar for hhv. landsdele og kommuner. Se her, hvor længe boligerne er om at blive solgt i din landsdel:

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye