Danmarks Idrætsforbund

Holbæk Sportsby vandt regional afstemning i Danskernes Idrætspris

Del

57 procent af alle de afgivne stemmer i P4-Sjællands sendeområde var i afstemning om Danskernes Idrætspris sat ved Holbæk Sportsby. Dermed går det initiativ nu videre til den landsdækkende semifinale og er fortsat med i konkurrencen om 100.000 kr. Vinderen af Danskernes Idrætspris, der præsenteres af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4, afsløres ved DR’s årlige sportsshow 6. januar 2018.

Det blev Holbæk Sportsby, der løb med den sjællandske førsteplads i konkurrencen om Danskernes Idrætspris. Dermed er Holbæk Sportsby fortsat med i konkurrencen om de 100.000 kr., som følger med prisen.

Med førstepladsen går Holbæk Sportsby sammen med syv andre regionale vindere fra resten af landet videre til semifinalen, hvor DIF’s bestyrelse udvælger tre finalister og herefter kårer vinderen. Vinderen af Danskernes Idrætspris offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018.

”Initiativet om at skabe en sportsby i Holbæk har et nærmest olympisk skær over sig. At samle alle sportsgrene, dyrke dem og skabe nogle fællesskaber på tværs, det er et fantastisk initiativ. Det vil kunne skabe noget helt unikt”, siger bryder, Mark O. Madsen, der udover at være en del af dommerpanelet, der udpegede de tre initiativer, der kunne stemmes om, også er olympisk sølvmedaljevinder.

De to øvrige idrætsinitiativer, der kunne stemmes på, var ’LAP motion og godt humør for alle psykisk sårbare’ fra Guldborgsund og Sørby eSport.

Afstemningen, der foregik på hjemmesiden for Danskernes Idrætspris, løb over tolv dage og sluttede fredag 3. november kl. 9. Holbæk Sportsby fik over 57 procent af stemmerne.

I alt var 14.267 danskere fra hele landet været inde og stemme på hjemmesiden, www.danskernesidrætspris.dk.  
”Vi har oplevet fremgang i antallet af indstillinger og nu også en fremgang på hele 50 procent i antallet af danskere, der har været inde og stemme,” siger kommunikationsdirektør i e-Boks, Susanne Søndahl Wolff.
”Det er vi naturligvis stolte over. Det viser, at danskerne er meget engageret i idræt og de fællesskaber, der er omkring idræt.”


Om Holbæk Sportsby
Se mere på Facebook-siden: https://www.facebook.com/HolbaekSportsby/  

Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018 i JYSKE BANK BOXEN.

For mere information, kontakt:
Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks
ssw@e-boks.dk, mobil: 23 82 13 14

Torben Lollike, kommunikationskonsulent i DIF
tolo@dif.dk, mobil: 20 40 98 89

Læs evt. mere på www.danskernesidrætspris.dk

Den videre vej til prisen
De otte vindere af de regionale afstemninger bedømmes fagligt af DIF’s bestyrelse, som først vælger tre finalister og herefter afgør, hvilket af de tre initiativer der er vinderen. Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018.

Om e-Boks
5 mio. danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. Herudover er der yderligere 7 mio. borgere, der modtager posten digital i resten af Norden og andre lande. I 2016 blev 368 mio. dokumenter leveret via e-Boks. Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere. e-Boks er ligeligt ejet at Nets og PostNord.
Læs mere på www.e-boks.com.

Om DIF
DIF er landets største idrætsorganisation med flere end 1,9 millioner medlemmer, som dyrker 90 forskellige idrætsgrene i 9.000 idrætsforeninger landet over. Foreningsidrætten er en afgørende forudsætning for, at den danske befolkning er en af de mest idrætsaktive befolkninger på verdensplan. Ikke færre end 350.000 frivillige i DIF-idrætten sikrer hver uge – året rundt – gode og sunde idrætstilbud til danskerne.
Læs mere på www.dif.dk .

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

43 26 26 26http://www.dif.dk

DIF er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år, og over årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 61 specialforbund (62 pr. 1/1-2018), ca. 9.000 idrætsforeninger og mere end 1,9 millioner medlemmer.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum