Højt indhold af ACE2 i blodet kan øge risikoen for alvorlig COVID-19

Normalt er enzymet ACE2 med til at regulere vores blodtryk. Enzymet er fæstnet til overfladen af celler, herunder celler i lungerne, men i forbindelse med COVID-19 har det vist sig, at ACE2 også fungerer som adgangsvej for virus.

"Forskellige virus har forskellige indgange til vores celler - virus skal jo ind i cellen for at kunne formere sig, og coronavirus bruger netop ACE2 som adgang. Derfor undersøger vi nu, hvad niveauet af ACE2 betyder for sygdomsforløbet, hvis man får COVID-19", forklarer læge og ph.d. Tue Wenzel Kragstrup fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. De foreløbige resultater er netop publiceret i tidsskriftet PLOS ONE.

Vidt forskelligt niveau i blodet

ACE2 indgår som nævnt som en del af cellernes overflade, men ACE2 kan også kløves af og blive optaget i blodet, og målinger viser, at vi har et vidt forskelligt niveau i blodet.

Ved hjælp af omfattende data fra amerikanske patienter forsøger Tue Wenzel Kragstrup og hans kolleger at finde ud af, om niveauet af ACE2 ligefrem kan forudsige risikoen for, om man ender med at dø af COVID-19.

"Det er hovedspørgsmålet", siger Tue Wenzel Kragstrup, men han erkender også, at det endnu ikke kan besvares. bl.a. fordi der endnu ikke findes en let tilgængelig og brugbar test for ACE2. 

Det gør der til gengæld for et andet enzym, ACE1. Her findes der en standardtest, som anvendes rutinemæssigt, fx når lægerne skal udrede for lungesygdommen sarkoidose. 

"Og vi ved, at der er en sammenhæng mellem ACE1 og ACE2", siger Tue Wenzel Kragstrup. ”Hvis vores fund kan genskabes ved at måle ACE1, kan det blive brugt i det kliniske arbejde med det samme”. 

Data samlet i megastort regneark

Tue Wenzel Kragstrups normale forskningsområde er biomarkører og reumatologiske sygdomme, men da alt lukkede ned på grund af COVID-19 pandemien, følte han sig forpligtet til at bruge sin viden om netop biomarkører og på den måde gå ind i kampen mod den nye sygdom.

"Jeg opdagede, at Massachusetts General Hospital i Boston i USA havde lagt en enorm mængde data og analyser på deres hjemmeside om 306 patienter med COVID-19 samt data og analyser fra 78 patienter, der var testet negative for COVID-19. Oplysningerne er krypteret, så man ikke kan identificere enkeltpersoner, men patienterne var fulgt i 28 dage, så man kunne se, hvordan det gik dem", fortæller Tue Wenzel Kragstrup, der er fascineret af det internationale samarbejde i kampen mod COVID-19.

Han hentede datasættet hjem i form af et "megastort regneark" og gik så - med god hjælp fra biostatistikere og andre eksperter - i gang med at analysere de mange data, og det var her, han blev opmærksom på den vigtige rolle, ACE2 ser ud til at spille.

"Et forhøjet indhold af ACE2 er kendt i forbindelse med hjertekar-sygdomme, men indholdet er fx ikke forhøjet i forbindelse med diabetes, det kan vi også se i vores undersøgelse. Men nu håber vi så, at ACE2 kan være med til at forklare overdødeligheden ved COVID-19", siger Tue Wenzel Kragstrup.

Bag om forskningsresultatet:

Der er tale om laboratorieforskning. 

Samarbejdspartnere er Massachusetts General Hospital, Boston, USA, Broad Institute of MIT and Harvard, Cambridge, Massachusetts, USA, Olink Proteomics, Uppsala, Sverige, Randers Regionshospital, Randers, Danmark samt Queen Mary University of London, London, England

Studiet har ikke modtaget ekstern finansiering

Link til artiklen, som medieomtalen bygger på: https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0252799