Højere årlig ejerafgift på elbiler kan holde registreringsafgiften i ro
Den årlige ejerafgift på elbiler skal hæves og kan så til gengæld finansiere, at afgifter på køb af nye elbiler holdes nede.

I dag betaler alle elbilejere 740 kr. i årlig ejerafgift, uanset hvor energieffektiv bilen er. Til sammenligning betaler ejere af en benzin- eller dieselbil mellem 740 kr. og 18.200 kr. alt efter bilens energieffektivitet. Når fokus er på at køre grønnest muligt, giver det ingen mening, at ejerafgiften på elbiler ikke også differentieres efter bilens energieffektivitet.
”Det er uholdbart, at ejerafgiften er ens for små og store elbiler, hvor der er stor forskel på, hvor mange kilometer der køres pr. kilowatt. Energieffektivitet har stor betydning for, hvor grøn kørslen er, og en elbil er ikke bare en elbil” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Registreringsafgiften på elbiler skal fastfryses indtil 2030
Den nuværende afgiftsmodel lægger op til, at registreringsafgiften på elbiler kommer til at stige betydeligt fra 2026. Det vil sætte en bremseklods i elbilsalget og dermed den grønne omstilling af persontransporten. Det vil vanskeliggøre målet om mindst 775.000 eldrevne biler på vejene i 2030.
En stigning i den årlige ejerafgift vil øge provenuet i statskassen og dermed kunne finansiere, at registreringsafgiften på nye elbiler holdes nede. Og en stigning i den årlige ejerafgift vil ikke medføre samme opbremsning i salget af elbiler, som en stigning i registreringsafgiften.
”Hvis ikke vi får sænket afgiften på elbiler i 2026 vil vi se en opbremsning i salget af elbiler til stor skade for den grønne omstilling. Politikerne bør i god tid give et signal om, at afgiften holdes nede, så forbrugerne fortsat kan få gavn af lave afgifter på grønne elbiler” siger Mads Rørvig.
Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens indhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkKristine VindKonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:31369066kbv@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi varetager bilbranchens interesser over for politikere, myndigheder og den danske befolkning, mens vi holder samfundet opdateret ved hjælp af relevant data og information.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Historisk biltopmøde i København9.5.2025 10:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Denne uge er København ramme om et europæisk branchetopmøde, hvor Mobility Denmark er vært for repræsentanter fra bilindustrien i hele Europa forud for Danmarks EU-formandskab.
OPDATERET TAL: Elbilerne udgjorde 83 procent af bilsalget til private i april1.5.2025 07:12:25 CEST | Pressemeddelelse
Det danske bilsalg var stabilt i april måned. Til gengæld var der fart på elbilsalget, hvor elbilandelen i det private bilsalg nåede 83 procent. Elbilernes succes har medført opjustering af forventningerne i nye klimafremskrivninger.
Elbilerne udgjorde 86 procent af private bilkøb i april1.5.2025 06:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Det danske bilsalg var stabilt i april måned. Til gengæld var der fart på elbilsalget, hvor elbilandelen hos private bilkøbere nåede 86 procent. Elbilernes succes har medført opjustering af forventningerne i nye klimafremskrivninger.
Nu er der 400.000 elbiler i Danmark30.4.2025 12:42:39 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu 400.000 elbiler i Danmark, hvilket understreger den hastige udvikling i retning af en grønnere bilpark.
Kraftig opjustering af prognose for elbiler i Danmark30.4.2025 12:06:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop offentliggjort en ny prognose, der forventer, at der allerede i 2028 vil køre 1 million elbiler i Danmark. Det sker samme dag som den danske bilbestand runder 400.000 elbiler. Mobility Denmark bakker op om opjusteringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum