Kraftig opjustering af prognose for elbiler i Danmark
Regeringen har netop offentliggjort en ny prognose, der forventer, at der allerede i 2028 vil køre 1 million elbiler i Danmark. Det sker samme dag som den danske bilbestand runder 400.000 elbiler. Mobility Denmark bakker op om opjusteringen.

Regeringen har netop udgivet en ny prognose for den danske bilbestand, samme dag som den danske elbilbestand har rundet 400.000 elbiler. Prognosen er en markant opjustering sammenlignet med tidligere forventninger og forudser at der allerede i 2028 vil køre 1 million elbiler på de danske veje og 1,4 millioner i 2030. Mobility Denmark bakker op om de opjusterede forventninger, som nu ligger tættere på brancheforeningens egen prognose, der forventer 1,6 millioner elbiler i Danmark i 2030:
“Denne opjustering er et stærkt signal om, at elbilen for alvor har fået vejgreb i Danmark. Vi deler optimismen og tror på, at det kan gå endnu stærkere. Lige nu udgør elbilsalget til private 82 procent, og el er det markant mest populære drivmiddel blandt alle nyregistreringer i Danmark. Danskerne har taget teknologien til sig, og det lover godt for den grønne omstilling af transporten,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for Mobility Denmark.
Registreringsafgiften bør afskaffes helt for elbiler
Elbilernes momentum har flere årsager, og der er flere vigtige forudsætninger for, at udviklingen kan fortsætte. Der skal investeres massivt i ladeinfrastruktur, elnettet skal opgraderes, så det kan håndtere det stigende behov for opladning og værksteder skal rustes til at servicere et voksende antal elbiler. Vigtigst af alt er dog, at incitamenterne bevares, så elbilerne forbliver et økonomisk attraktivt valg.
“Elbilernes hidtidige udvikling har kun været muligt grundet økonomiske incitamenter i form af afgiftsfritagelser. Erfaringerne fra både Tyskland og Sverige har desværre tydeligt vist, at elbilsalget hurtigt kan styrtdykke, hvis incitamenterne fjernes. Lige nu er en historisk mulighed for at skabe en ny, fremtidssikret bilbeskatning uden registreringsafgift for elbiler, som sikrer, at elbilernes popularitet holder ved,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Vækst i bilsalget i november1.12.2025 06:55:57 CET | Pressemeddelelse
Personbilsalget steg i november, hvor 15.910 nye biler blev indregistreret – en fremgang på 6,6 procent. Elbilerne udgjorde 73,7 procent af registreringerne og hele 91,2 procent af de nye personbiler til privatpersoner.
OPDATERET: Oktober bragte fremgang i EU-bilsalg25.11.2025 09:09:35 CET | Pressemeddelelse
Ny version med opdateret tal for drivmiddelfordelingen - Der kom mange nye personbiler til EU i oktober måned, og især de elektriske biler oplevede medvind, med en fremgang på 38,6 procent.
Oktober bragte fremgang i EU-bilsalg25.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der kom mange nye personbiler til EU i oktober måned, og især de elektriske biler oplevede medvind, med en fremgang på 38,6 procent.
Bøderegn lurer: Nye vinterdækregler kan ramme tusindvis af bilister20.11.2025 10:32:41 CET | Pressemeddelelse
Nu er vintervejret sat ind og ny lovgivning kræver vintermærkede dæk i sne, is og sjap. Bilister risikerer en bøde på 4.000 kr., hvis Politiet vurderer, at bilen ikke er udstyret med dæk, der er egnede til vinterføre.
Det danske bilsalg voksede mest blandt de nordiske lande i oktober14.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stigningen i antallet af nyregistrerede personbiler var mest markant i Danmark i oktober måned. Elektrificeringen af bilmarkedet er fortsat mest fremtrædende i Norge, efterfulgt af Danmark, hvor udviklingen forventes at fortsætte efter aflysning af de planlagte afgiftsstigninger på elbiler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum