Høje forbrugsudledninger svækker Danmarks rolle som grønt foregangsland
Danmarks klimaaftryk per indbygger er blandt verdens største, og der udestår en stor politisk opgave med at reducere klimabelastningen fra vores forbrug af især transport, fødevarer og boliger. Det viser en ny rapport om Danmarks globale forbrugsudledninger fra CONCITO.

Hver dansker udleder i gennemsnit 13 tons CO2 årligt, hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. De største forbrugsudledninger stammer fra vores forbrug af transport, fødevarer, boliger og energi, men der er også en betydelig udledning fra forbruget i den offentlige sektor, kultur- og fritidssektoren og vores køb af tøj, personlig pleje og boliginventar.
CONCITO konkluderer i rapporten, at der er behov for meget omfattende forandringer af vores forbrugsmønstre og levevis, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland, der med troværdighed kan inspirere andre lande til den nødvendige klimahandling. Ifølge Parisaftalen og FN’s Klimapanels scenarier for 1,5 graders-målet skal den globale drivhusgasudledning rundt regnet halveres i 2030 i forhold til i dag.
Det er svært, men nødvendigt at mindske klimaaftrykket fra forbrug
”Derfor bør Danmark også bestræbe sig på at halvere vores globale forbrugsudledninger i 2030. Det er svært, men nødvendigt - og det skal gå stærkt. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag. Det ville jo være katastrofalt for klimaet,” siger programchef i CONCITO, Michael Minter.
Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark. Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende.
Reduktioner skal komme fra både den enkelte og samfundet
For at nedbringe Danmarks høje forbrugsudledninger er der brug for både individuel bevidsthed om vores klimaaftryk og systemiske ændringer i form af teknologiforbedringer og regulering af vores forbrug, så det klimavenlige valg bliver det lette og naturlige valg. Gennem en række forbrugsprofiler illustrerer CONCITO i rapporten, at danskernes personlige klimaaftryk varierer meget fra gennemsnittet på 13 ton og hænger tæt sammen med indkomstniveauet. Det understreges også, at der er grænser for, hvor meget vi kan reducere forbrugets klimabelastning på egen hånd.
”Alle, uanset indkomst, har mulighed for at træffe klimavenlige valg i hverdagen, men vi opnår ikke de nødvendige reduktioner i Danmarks forbrugsudledninger alene gennem individuelle valg. Det vil kræve stærke politiske og demokratiske visioner for det gode, klimavenlige liv, en ambitiøs regulering omkring vores forbrug, en stærk cirkulær økonomi og store teknologiske forbedringer," siger adfærdsanalytiker i CONCITO, Charlotte Louise Jensen.
Det offentlige bør gå forrest med klimarigtigt forbrug
Individuelt kan vi mindske vores klimaaftryk betydeligt ved f.eks. at ændre madvaner (særligt spise mere plantebaseret og udskifte oksekød med gris og kylling), flyve mindre, køre elbil, bo mindre og købe færre nye materielle goder.
Men det offentlige, der står for omkring en femtedel af de danske udledninger, har også et stort ansvar. Her kan reduktionerne komme gennem grønne indkøb af materialer (f.eks. inventar og byggematerialer), fødevarer (f.eks. flere vegetarretter i kantiner) og transport (elektrificering af biler, busser mv.)
”Vi står åbenlyst overfor en stor omlægning af vores forbrugsmønstre og livsstil, og det kommer ikke af sig selv. Politikerne har et ansvar for at skabe rammerne for en attraktiv, klimavenlig fremtid, og her skal det offentlige hjælpe til ved at vise vejen,” siger Michael Minter, programchef.
Om rapporten
Rapporten ”Danmarks globale forbrugsudledninger” er udarbejdet af CONCITO og giver et opdateret og detaljeret indblik i Danmarks forbrugsudledninger samt de skridt, der er nødvendige for at leve op til Danmarks globale klimaansvar.
Danmarks globale forbrugsudledning på 13 ton CO2e per dansker er fordelt på 15 varegrupper og tjenester. Den procentvise fordeling er vist i kategorinavnet.
Resultaterne i rapporten er beregnet af 2.-0 LCA consultants og baseret på data og modellering fra Aalborg Universitets ”Getting the data right”-projekt samt EXIOBASE update project.
Kontakter
Charlotte Louise JensenAdfærdsanalytikerFremtidens Fødevarer
Tlf:51 68 74 63cj@concito.dkGhita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkMichael MinterProgramchef Fremtidens Fødevarer
Tlf:26166414mm@concito.dkVedhæftede filer
Links
Om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Den store omlægning af landskabet er i gang, men der mangler viden om, hvordan vi bruger arealerne bedst10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klima- og naturkrisen kræver, at vi omlægger store dele af vores arealer. I disse dage arbejdes der derfor på højtryk ude i de danske kommuner på at finde arealer, der kan ændres fra landbrugsdrift til skov og natur. Men den samlede indsats er ikke tilstrækkeligt koordineret og flere prioriteter står i kø, når vi skal finde plads i landskabet. Ny rapport fra CONCITO tager fat på diskussionen om nye og mere målrettede politiske rammer for indsatsen.
Ny stor bevilling sikrer CONCITOs fortsatte indsats som uafhængig grøn videnspartner8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Takket være en bevilling på 93,6 mio. kr. fra VELUX FONDEN over tre år skærper CONCITO sit fremadrettede fokus på de nødvendige systemiske omstillinger, der er behov for i lyset af en ny, udfordrende klimavirkelighed. Samtidig styrkes koblingen mellem dansk, europæisk og international klimaindsats.
Nyt CONCITO-projekt: Unge giver deres bud på gode klimavenlige liv19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at opfylde Paris-aftalen skal alle verdens lande samlet set sigte mod at reducere den forbrugsbaserede udledning til under 3 tons CO2e pr. person i 2030. Men hvordan kan en fremtid med en langt mere klimavenlig levevis se ud? Det vil unge give deres bud på i et nyt CONCITO-projekt.
E-fuels til luftfart tegner til at blive en dyr og ineffektiv blindgyde12.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ligesom alle andre sektorer skal også luftfarten blive klimaneutral. Men at erstatte fossile brændsler med syntetiske er næppe vejen frem, i stedet skal andre metoder tages i brug. Det er konklusionen i en ny rapport fra CONCITO.
Vi skal begrænse byspredningen for at få plads til fremtiden20.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år bygger vi på et areal svarende til 2.700 fodboldbaner. Det er en udfordring, for Danmarks arealer er en knap ressource, og byspredningen sker i en stadig mere intens kamp om pladsen med andre behov for fx vedvarende energiproduktion, klimatilpasning og naturbeskyttelse. Ny rapport peger på muligheder for at begrænse byspredningen i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum