HK og DI enige om ny overenskomst for 8000 ansatte inden for handel, transport og service
HK Privat, HK Handel og Dansk Industri (DIO II) har sat underskrifter på en ny overenskomstaftale, der omfatter omkring 8000 ansatte, som blandt andet tæller administrative medarbejdere i speditions- og logistikfirmaer og lageransatte i byggemarkeder.
Formand for HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over aftalen.
- Flere penge på lønsedlen har været det altoverskyggende overenskomstønske fra vores medlemmer, og det er jeg glad for, at vi leverer på. Med aftalen sikrer vi en god bund, og så skal resten hentes ved de lokale lønforhandlinger. Det har vi også sikret nogle bedre rammer for, siger han.
Aftalen sikrer 4 procents lønstigning til alle i overenskomstperioden. I år sker forhøjelsen i form af ændret pension, hvor arbejdsgiver hæver indbetalingen til 10 procent, hvorimod lønmodtagers indbetaling sænkes fra 4 procent til 2 procent.
Til næste år hæves arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen fra 7 procent til 9 procent. Med den kan lønmodtagere selv bestemme, om de vil have summen udbetalt, sætte mere ind på pension eller veksle til eksempelvis senior- eller omsorgsdage. Med de 9 procent overstiger summen af arbejdsgiverindbetalt fritvalg hen over et år en månedsløn.
Funktionæroverenskomsten er forhandlet i samarbejde mellem HK Privat og HK Handel. Formand for HK Handel, Mette Høgh, glæder sig også over aftalen.
- Jeg er godt tilfreds med, at vi har skabt en overenskomst, som giver tillidsrepræsentanterne nogle rigtig gode værktøjer, de kan bruge, når de skal hjælpe deres kolleger med at forhandle løn lokalt. Det giver et rigtig godt udgangspunkt for nogle konstruktive lønforhandlinger, siger hun.
Styrkelse af tillidsrepræsentanterne og den lokale løndannelse
Aftalen styrker tillidsrepræsentanterne på flere punkter. Blandt andet sikres de mulighed for at få indblik i virksomhedens økonomi. Det og flere andre tiltag skal give bedre rammer for reelle lønforhandlinger og bedre muligheder for at hjælpe kolleger - uanset om lønforhandlingerne er kollektive eller individuelle.
Valggrundlaget for en tillidsrepræsentant sættes desuden ned til færre medarbejdere, og valg af tillidsrepræsentant kan foregå i arbejdstiden.
Derudover skal HK-tillidsrepræsentanten orienteres, hvis en medarbejder, som er omfattet af Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service, bliver skrevet ud af overenskomsten. Formålet er at sikre, at det ikke sker på et forkert grundlag.
Derudover indeholder overenskomsten blandt andet:
- 4 ugers ekstra barsel med løn. 2 af ugerne er øremærket far/medforælder, og 2 uger kan frit fordeles mellem forældrene. Derudover ændres barselsbestemmelserne til at følge den nye barselslov
- Lønnen for elever, KVU-studerende og laborantpraktikanter stiger med 4,5 procent pr. 1. marts 2023 og 3,5 procent pr. 1. marts 2024
- Stigning fra 85 til 100 procents løndækning under selvvalgt uddannelse
- Ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen. Uddannelsesrepræsentanten har til opgave, sammen med virksomheden, at styrke kompetenceudvikling og uddannelse af kollegaerne
- Skærpede regler for natarbejde, herunder for gravide
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkMille RedanzPressemedarbejderHK Handel
Tlf:31796395mille.redanz@hk.dkInformation om HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Lønhop på vej til HK'ere i den grønne sektor28.2.2024 10:25:13 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) har indgået en ny toårig overenskomst. Med den følger blandt andet mere på lønsedlen og et rygstød til tillidsrepræsentanter i den lokale løndannelse.
HK Privat efter historisk ligelønssag på Novonesis: Ligelønsloven har spillet fallit9.2.2024 13:19:47 CET | Pressemeddelelse
I en sjældent stor sag om uligeløn er HK Privat blevet underkendt i, at laboranter hos Novonesis udfører arbejde af samme værdi som teknikerne i virksomheden.
Privatansatte HK’ere henter højeste lønstigninger i 15 år – men målet er ikke nået endnu30.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forårets lønforhandlinger bliver afgørende, hvis reallønnen skal genoprettes for medlemmerne af HK Privat. Flere ting peger dog på et godt forhandlingsudgangspunkt.
HK Privat vinder principiel strid om fyring: Vigtigt for tusindvis af lønmodtagere19.12.2023 12:26:45 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsgivere kan ikke bruge undtagelsesregel, som det passer dem, når de vil afskedige medarbejdere, der har været syge over længere tid. Det har Højesteret i dag slået fast.
Knap 90.000 privatansatte HK’ere får ny formand og genvælger næstformand19.9.2023 13:29:12 CEST | Pressemeddelelse
Kim Jung Olsen er tirsdag blevet valgt som ny formand for HK’s største sektor, mens Gitte Geertsen er genvalgt til posten som næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum