HK Handel: Personalet tilsidesættes hvis lukkeloven afskaffes
11.1.2019 14:00:46 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Det virker som et uigennemtænkt forslag, når regeringen ønsker at afskaffe lukkeloven. Der er i forvejen meget få regler på området, efter at man i 2012 senest ændre loven, men nu vil man så skære den helt væk.
Det betyder, at butikkerne og butikskæderne fuldstændigt selv bestemmer, hvornår man vil holde åbent. Den lokale Netto kunne således komme til at holde åbent til klokken 22 – juleaften!
- Det er hævet over enhver tvivl, at det bliver personalet, som kommer til at trække det korteste strå i den ligning. Deres arbejdstider er i forvejen meget skæve og varierende, og nu kan de så ende med at skulle arbejde både juleaften og nytårsaften. Det er ikke i orden, siger sektorformand for HK Handel Per Tønnesen.
Det er TV2 Nyhederne, som i dag kunne løfte sløret for regeringens planer. Heldigvis er det foreløbigt kun tale om et forslag, og man kan derfor håbe, at der trods alt er nogen på Christiansborg, som tænker på personalet og ikke på en noget diffus økonomisk gevinst.
- Det er svært at få øje på, hvem det er, som skal ”vinde” ved det her forslag. Danskerne har i forvejen mange indkøbsmuligheder i hverdagen, så det kommer næppe til at gøre den store forskel, at de så vil kunne købe en liter mælk klokken 21 juleaften. Det virker uigennemtænkt, siger Per Tønnesen.
Hos HK Handel, der er overenskomstbærende fagforening på butiksområdet, opfordrer man i stedet politikerne på Christiansborg til at stoppe og trække luft ind, inden man eventuelt siger ja tak til et forslag, som i den grad vil forringe arbejdslivet for de mange tusinde butiksansatte i Danmark.
- Personalet i butikkerne knokler i forvejen uforholdsmæssigt meget i både december og januar. Det må vel være rimeligt nok, at de også får mulighed for at stoppe op og tage et par dage fri til at holde jul. Især når der ikke er noget økonomisk incitament for, at fjerne lukkeloven. Danskerne begynder næppe at handle mere ind, bare fordi de kan handle juleaften eller nytårsaften, slutter Per Tønnesen.
Nøgleord
Kontakter
Kevin Berendt Jensen, Presse- og kommunikationsmedarbejder, 2452 4050
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
HK styrker sin politisk-strategiske ledelse26.3.2026 11:00:49 CET | Pressemeddelelse
Søren Andersen Kinnerup bliver ny stabschef for Center for Politik, Organisation og Kommunikation i HK Danmark. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Erhvervsministeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum