RealMæglerne

Hjælp til yderområder har fejlet på ét punkt

Del
En undersøgelse fra RealMæglerne, hvor ejendomsmæglere med boligsalg i yderområder har svaret på, om statsgaranti på boliglån har ændret på udfordringerne med finansiering, viser, at bankerne skal på banen og være med, hvis missionen skal lykkes. 36 procent oplever, at banken ikke er positivt stillet over for finansiering med statsgaranti.

Foto: Shutterstock

Fra 1. juli og i en tre-årig periode kan boligkøbere få gavn af statsgaranti på boliglån, når de ønsker at købe en bolig i de cirka 200 postnumre, hvor det hidtil har været svært at få finansiering i banken. I årevis har den manglende finansiering medvirket til at affolke dele af yderområderne i Danmark og presset boligkøberne mod byerne. Det skulle en lov om statsgaranti fra regeringen og dens støttepartier gøre op med, men noget tyder på, at loven har fejlet på ét punkt; Nemlig, at der skal to til tango, og bankerne er tilsyneladende ikke meget for tango.

– Vi har selv i flere år kæmpet for boligejerne i yderområderne og talt for statsgaranti på boliglån, og derfor har det også været vigtigt for os at følge effekten af det. Derfor har vi spurgt vores mæglere, der er tættest på boligejerne, om flere af alle dem, der før fik nej, nu får ja, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.

Sådan svarer ejendomsmæglerne om statsgaranti:

  • 94 procent oplever, at købere og sælgere ikke er bevidste om muligheden
  • 100 procent ser ikke, at statsgaranti for nuværende har ændret på udfordringerne
  • 38 procent har oplevet, at banken er stille over for køber om mulighed for finansiering med statsgaranti, selv om den er der
  • Næsten 20 procent har oplevet, at banken siger nej … på trods af statsgaranti
  • 36 procent oplever, at bankerne ikke er positivt stillet over for finansiering med statsgaranti. 57 procent siger, at det er individuelt fra bank til bank

    Kilde:
    RealMæglerne

– Vi rammer jo ind i den udfordring, at bankerne mener, de ikke kan tjene nok penge på det. Man har fjernet risikoen, men kundernes lån i banken er mindre, hvorfor bankens indtjening på kunden er tilsvarende lavere, forklarer Preben Merrild Angelo.

Så længe, der ikke er en tilskyndelse for bankerne i at hjælpe boligkøberne i yderområderne, vil statsgarantien ikke ændre på noget. Den står alene, mener Preben Merrild Angelo.

Ordningen med statsgaranti betyder, at banken har mulighed for at gøre brug af statsgarantien på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af boligens værdi. Garantien koster boligkøber én procent af lånesummen i årlig provision.

Banken skal betale 1,25 procent i provision til Finansiel Stabilitet, som repræsenterer staten i den praktiske del af ordningen.

Banken kan vælge at gøre brug af ordningen i postnumre med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på under 8.000 kr. Kvadratmeterprisen skal være under 10.000 kr.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om RealMæglerne

RealMæglerne
RealMæglerne
Stenmosevej 15
2620 Albertslund

3634 0800http://www.realmaeglerne.dk

RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.

Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.

Læs mere her: RealMægler Folkeskoven

Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.

Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima

Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye