Hjælp til udsatte børn og unge: Topdanmark indgår samarbejde med FitforKids

Del

Topdanmark introducerer et nyt samfundsprogram med fokus på forebyggelse og folkesundhed for at styrke den fysiske og mentale sundhed. Som led i det nye program indgår forsikringsselskabet et samarbejde med den landsdækkende frivillige forening FitforKids, som hjælper udsatte børn og unge.

Mia Vejlgaard Just, programdirektør i FitforKids, og Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. PR-foto: Helle Dahl
Mia Vejlgaard Just, programdirektør i FitforKids, og Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. PR-foto: Helle Dahl

Alt for mange børn og unge i Danmark kæmper med overvægt, ensomhed og lavt selvværd.  

Det er et alvorligt problem; ikke bare for det enkelte unge menneske, men for hele samfundet, da et godt helbred ifølge Sundhedsstyrelsen er en grundlæggende forudsætning for at trives og udfolde sine potentialer.  

Som forsikringsselskab er Topdanmark en væsentlig aktør inden for forebyggelse og sundhed, og selskabet har derfor set på, hvordan det kan bidrage endnu mere til at styrke det samfund, vi er en del af. 

Topdanmark har netop udviklet et nyt samfundsprogram, som kobler Topdanmarks samfundsansvar endnu tættere til forsikringsselskabets forretningsaktiviteter. 

Som led i det nye samfundsprogram har Topdanmark pr. 1. juni 2023 besluttet at indgå et samarbejde med FitforKids, som gør en stor indsats for udsatte børn og unges trivsel og sundhed. FitforKids er en landsdækkende frivillig forening, der tilbyder gratis, forskningsbaseret vægttabsforløb i Danmark til børn mellem 7-15 år og deres familier.  

Eksperter i trivsel og sundhed
Samarbejdet består af to centrale dele:   

Topdanmarks medarbejdere donerer sammen med koncernen fremover et årligt beløb til FitforKids. Sidste år udgjorde en tilsvarende donation et samlet beløb på mere end 400.000 kroner.  

Oveni den økonomiske håndsrækning stiller Topdanmark også sin viden og ekspertise til rådighed for at styrke FitforKids’ fundament.   

“FitforKids er eksperter i at sikre trivsel og sundhed for udsatte børn og unge. Derfor er det også meget vigtigt for os i dette samarbejde at støtte FitforKids’ organisatoriske udvikling og dermed fremtidssikre indsatserne for sundhed og trivsel for udsatte børn og unge i Danmark,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.   

“Forebyggelse er og bliver enormt vigtigt, hvis vi skal lykkes med at skabe verdens bedste sundhedsvæsen. Gode vaner bliver grundlagt allerede i en tidlig alder, og vi glæder os til at bære de erfaringer, vi har inden for forebyggelse og sundhed, ind i samarbejdet,” siger Peter Hermann.   

Mia Vejlgaard Just, programdirektør for FitforKids, glæder sig over, at sundhed er et afgørende indsatsområde for Topdanmark: 

“Vi er utroligt glade for, at Topdanmark har valgt at støtte den indsats, som vi gør for socialt udsatte børn, unge og deres familier. Det er et kæmpe skulderklap og et ekstra boost til vores mange frivillige, som brænder for at gøre en forskel.” 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mia Vejlgaard Just, programdirektør i FitforKids, og Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. PR-foto: Helle Dahl
Mia Vejlgaard Just, programdirektør i FitforKids, og Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. PR-foto: Helle Dahl
Download

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye